Kendt klimaforsker: Verden overskrider 1,5-grader-grænsen inden maj 2024

2023 satte ny rekord: Det var det varmeste år nogensinde målt.

Året var 1,48 grader varmere end i førindustriel tid (1850-1900) ifølge en opsummering fra EU's jordobservationsprogram Copernicus.

Den berømte amerikanske klimaforsker James Hansen vurderer nu, at 2024 bliver året, hvor den globale temperaturstigning kommer over Paris-aftalens 1,5-grader-mål. Det skriver The Guardian.

Tror, vi er der snart

James Hansen stod i spidsen for NASA Goddard Institute for Space Studies i cirka 30 år. Han er kendt for at have advaret den amerikanske kongres om global opvarmning allerede i 1988 og kaldes klimavidenskabens gudfar.

Sammen med to andre forskere skriver James Hansen i et notat, at den gennemsnitlige globale temperatur for de seneste 12 måneder vil være 1,6 til 1,7 grader over førindustriel tid inden maj måned i år.

James Hansen forventer ikke, at opvarmningen falder under 1,4 grader, heller ikke i de næste La Niña-perioder.

La Niña og El Niño er fænomener, der blandt andet dækker over variationer i Stillehavets overfladetemperatur.

Lige nu befinder vi os i en El Niño-periode med usædvanligt høje overfladetemperaturer i det centrale og østlige Stillehav nær ækvator. Det forårsager en stigning i den globale temperatur. La Niña har derimod en tendens til at have en kølende effekt.

James Hansen forventer, at gennemsnittet mellem La Niña- og El Niño-episoder vil havne på 1,5 grader, selvom opvarmningen i perioder vil ligge lidt under 1,5 grader.

»Det afslører, at loftet for global opvarmning på 1,5°C i praksis er passeret,« skriver forskerne og begrunder det med en stadigt skævere energibalance på kloden, der gør, at den globale temperatur er på vej til at blive endnu højere.

Formentlig en periode på tolv måneder

Tore Furevik er klimaforsker og leder af Nansencentret i Norge. Han er enig i, at vi formentlig snart vil se en 12 måneders periode, hvor opvarmningen ligger over 1,5 grader.

»Det er meget sandsynligt. Grunden til det er den globale opvarmning, som gør det varmere. I tillæg er der oven i købet variationer, som i høj grad er styret af El Niño-fænomenet i Stillehavet.«

Alle måneder fra september har været over 1,5 grader varmere end i førindustriel tid, siger Tore Furevik. Han fortæller, at man fra tidligere El Niño-episoder ved, at den største opvarmning gerne finder sted i foråret i det andet år.

»Det er ikke overilet at antage, at de følgende måneder vil sætte nye rekorder nu,« konstaterer forskeren.

Corpernicus skriver også, at: »det er sandsynligt, at en 12-måneders periode, der slutter i januar eller februar 2024, vil overstige 1,5 grader over det førindustrielle niveau.«

Det bliver nok køligere næste år

Tore Furevik er imidlertid ikke enig i, at det betyder, at målet på 1,5 grader er så godt som overskredet.

»Jeg tror, ​​at de næste år bliver lidt køligere. Denne vinter har vi et ekstra boost på grund af El Niño.«

Når El Niño flader ud over sommeren og efteråret i år, bliver det sandsynligvis køligere, og der kan opstå en La Niña-situation.

»Jeg vil tro, at 2025 vil have lavere temperaturer end 2023 og 2024. Men tendensen er helt klar: Det bliver støt varmere. Næste gang vi får en El Niño, måske om fem-seks år, bliver det nok betydeligt varmere end i år.«

Vil ske oftere og oftere

Tore Furevik siger, at det ikke er sådan, at Paris-aftalens mål er overskredet, hvis enkelte år overstiger 1,5 graders-grænsen. Det er gennemsnitsklimaet, der skal have passeret denne tærskel.

Men det fremgår ikke klart af aftalen, hvordan det skal defineres.

»Det er lidt svært at tale om et gennemsnitsklima, når klimaet ændrer sig, og der er en opadgående tendens,« siger Tore Furevik.

Almindeligvis defineres klimaet ud fra en 30-årig periode, men i 2050 risikerer opvarmningen at være steget markant over 1,5 grader.

»I 2030'erne vil vi formentlig opleve, at alle år højst vil være mere end 1,5 grader varmere i forhold til det førindustrielle niveau. Vi vil se, at disse år kommer oftere og oftere, og til sidst vil alle år være mere end 1,5 grader varmere.«

1,5 grader i starten af ​​2030'erne

Forskerne, som The Guardian har talt med, mener også, at overskridelsen af 1,5 graders målet vil finde sted i 2030'erne; ikke allerede nu.

Klimaforsker og energisystemanalytiker Zeke Hausfather fortæller, at han er uenig i, at den globale temperatur ikke vil blive lavere end 1,4 grader over det førindustrielle niveau, selv i løbet af La Niña.

Han forudsiger dog, at det langsigtede gennemsnit vil passere 1,5 grader i begyndelsen af ​​2030'erne.

Klimaforskeren Andrew Dessler fra Texas A&M University siger til The Guardian, at han forventer, at det vil tage omkring ti år, før grænsen bliver overskredet, men han udelukker ikke, at James Hansen, som han i øvrigt kalder »historiens nok største klimaforsker«, kan få ret.

Uenighed om opvarmningens hastighed

James Hansen og hans kolleger begrunder deres opfattelse med en stadigt skævere energibalance på kloden.

Der er en stadig stigende forskel på, hvor meget energi der optages af kloden, og hvor meget der reflekteres tilbage i rummet. Jim Hansen mener, at det betyder, at den globale opvarmning accelererer. Men det er ikke alle enige i.

Tore Furevik uddyber, hvad diskussionen går ud på:

»Det er et faktum, at energi-ubalancen bliver større og større. Det er en acceleration i mængden af ​​varme, som kloden optager eller absorberer.«

Langt størstedelen af ​​denne varme ender i havet. Det tager lang tid at varme havet op, og det reagerer langsomt.

»Man kan forestille sig, at ubalancen bliver større og større, uden at man nødvendigvis ser det på overfladetemperaturen,« fortæller forskeren.

I statistiske data er der ingen klare beviser på, at temperaturstigningen accelererer, altså at det er begyndt at gå hurtigere end for et par år siden, tilføjer Tore Furevik.

Mindre luftforurening spiller ind

En af grundene til, at Jorden absorberer mere solenergi end før, lader til at være færre hvide områder med sne og is, der reflekterer sollyset væk.

»Der ser også ud til at være en effekt af lidt mindre skyer på grund af mindre partikeludledning,« siger Tore Furevik.

Luftforurening har en vis kølende effekt, fordi den har en tendens til at gøre, at skyerne har en længere levetid, forklarer han.

»Både fra Europa, Kina, USA og også fra skibstrafik er der mindre udledning af partikler, simpelthen på grund af mindre brug af tung olie og færre kulfyrede kraftværker. Det påvirker mængden af ​​skyer, og hvor meget solstråling der når kloden, og som er med til at opvarme jorden,« afslutter forskeren.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.