De fleste af os har stået ved en søbred og kastet brød ud til ænderne. Deres bedende blikke og desperate kamp om krummerne overbeviser os om, at de værdsætter almissen. Ænder og brød hænger uløseligt sammen.
For nogle år siden begyndte en historie så at florere i medierne. En historie, som fuldstændig punkterede fortællingen om brødgiverne som de barmhjertige samaritanere:
Ænderne kan slet ikke tåle brødet, lød det. Nå. Så meget for gode intentioner.
Meeen – medierne har jo en tendens til at slå lidt større brød op, end de kan bage, mener læseren Oliver. Derfor har han skrevet til Spørg Videnskaben. Han vil vide, om ikke den historie kan nuanceres.
»Kan det virkelig være rigtigt? Vi har fodret ænder med brød i årtier, de ligger da ikke med bugen i vejret rundt omkring i søerne af den grund?« skriver Oliver.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Ænderne bliver tykke, dovne og usunde
Der ér myter iblandt historierne om, hvorfor man ikke må fodre ænder med brød – dem vender vi tilbage til – men summa summarum er: Den er god nok. Ænder og hvidt brød ér en virkelig dårlig kombination, lyder det fra Zoos dyrlæge Mads Frost Bertelsen.
»Det er en dårlig ide at fodre ænder og mennesker for den sags skyld med hvidt brød, simpelthen fordi det er usundt,« siger Mads Frost Bertelsen, som også er adjungeret professor ved Københavns Universitet.
Hvidt brød har ikke ret meget næring, og ænderne får derfor en masse energi uden at få noget videre på protein-, vitamin og mineralkontoen, tilføjer han. De bliver med andre ord tykke, dovne og usunde.
På den måde har Oliver på sin vis ret: Historien er blæst op, hvis man tror, at ænderne decideret dør fra den ene dag til den anden af at spise brød. På den måde er svaret på spørgsmålet, om ænder virkelig ikke kan tåle brød, nej. Det kan de, de har bare ikke godt af det.
Men der er adskillige andre årsager til, at fodringen er en kæmpe bjørnetjeneste at gøre fuglene – og indirekte kan føre til både sygdom, voldtægt og død på anden vis, fortæller Mads Frost Bertelsen.
Alger, iltsvind og aggressive ænder
Når en velmenende naturgæst kaster brød ud i søen, sætter hun nemlig i virkeligheden en lang række begivenheder i gang, forklarer Zoos dyrlæge.
\ Andrikkerne voldtager hunnerne
En anden negativ konsekvens ved for mange ænder i et område er, at ænderne kan blive temmelig aggressive over for hinanden. Det fortæller Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver ved Det Økologiske Råd.
»Ænderne bliver meget stressede, og det kan føre til nogle ret voldsomme gruppevoldtægter. Man ser også eksempler på, at de ødelægger hinandens reder og æg, fordi der simpelthen ikke er redeplads nok,« siger seniorrådgiveren. Han sammenligner det med, hvis man propper 50-100 undulater ind i et bur, som er designet til to fugle.
»De kan måske godt være der, men de har det ikke godt.«
Brødet påvirker økosystemerne i og omkring søerne i høj grad ved at:
Tiltrække for mange andre ænder til området. Med en kunstig tilføring af mad kommer der flere ænder, end området naturligt kan brødføde og opretholde livet for. Det kan også gøre ænderne meget aggressive over for hinanden. Det kan du læse mere om i faktaboksen.
Når der kommer flere ænder til området, øger det også sygdomsforekomsten, da smitterisikoen er større.
Mange individer, samt et større pres på området på dage uden fodring, fører til, at området bliver slidt ned.
Brød indeholder næringsstoffer, som ender i vandet gennem andens afføring. Næringsstofferne virker som gødning og får alger i vandet til at vokse. Det kan føre til, at planterne i søbunden ikke længere kan opfange sollys og dør.
Brødrester og andeafføring bruger af vandets ilt, når det nedbrydes. Der kan derfor opstå iltsvind i søer som følge af kraftig andefodring. Iltsvindet fører også til, at organismer vil dø, idet de ikke får den nødvendige mængde ilt til deres forskellige processer.
»Man kan sige, at det kan godt være, at ænderne ikke ligger med bugen i vejret og er døde, fordi vi har fodret dem med brød i alle disse år – men det gør søerne,« siger Mads Frost Bertelsen.
LÆS OGSÅ: Blåmuslinger kan redde de danske fjorde fra iltsvind

I virkeligheden hjælper du rotterne
Mads Frost Bertelsen cykler selv forbi Damhussøen i Rødovre hver dag, og her ser han ofte folk stå med store sække af brød, som de tømmer ud i vandet.
»Kodeordet er som altid moderation. En lille smule brød eller frø generer ingen som helst og kan være med til at give fascinationen for naturen videre til næste generation. Men står du med en stor pose toastbrød og bare plastrer det til, giver det virkelig problemer,« siger Mads Frost Bertelsen, som tilføjer, at det selvfølgelig er »super empatisk«, at folk gerne vil hjælpe ænderne.
Men dem, de i virkeligheden hjælper, er rotterne.
»De æder så til gengæld fuglenes æg og forværrer hygiejnen og øger sygdomsforekomsten yderligere.«
Andefodring og kloakvand er det samme
I en artikel fra 2005 har Kåre Press-Kristensen, ekstern konsulent ved DTU Miljø og seniorrådgiver ved Det Økologiske Råd, lavet en udregning af, hvor meget forurening man reelt tilfører søen ved at fodre ænderne.
Han fandt, at forureningen fra ét kg franskbrød svarer til at hælde 424 liter urenset spildevand ud i søen, hvis man måler på næringsstoffer. Det vil sige det, der får algerne til at vokse.

Kåre Press-Kristensen mener, at udregningerne fortsat gælder i dag – forudsat at man ikke »har ændret opskriften på brød betragteligt.«
»Det, der tidligere gav søerne iltsvind og gjorde dem grønne, var, at vi hældte spildevand fra kloakken ud i dem. Det er vi holdt op med. Til gengæld er vi begyndt intensivt at fodre ænderne, og det opretholder problemet,« siger han.
Om mennesker spiser brød, går på toilettet og derefter lukker vores urensede spildevand ud i en sø – eller om ænderne spiser brød og klatter i en sø – er præcis det samme, lyder det fra Kåre Press-Kristensen.
\ Bysøer er mest udsatte
Det er især bysøer og søer med andeudsætning til jagt, som er belastede af andefodring, lyder det fra Knud Flensted. Han er biolog i Dansk Ornitologisk Forening.
Knud Flensted mener ikke, at der er særlig grund til at skelne mellem fodring af ænder, gæs og svaner med hvidt brød og med alt muligt andet. For ham at se er det fodring generelt, der er »en uheldig ting.«
Fodringen medfører ofte en kraftig forurening med næringsstoffer af søen, påpeger han.
»Der er flere eksempler på søer i København, Aalborg, Kolding, Albertslund samt gadekær i mange mindre byer, som er stærkt belastet af det. I perioder har søer som Gentofte Sø, Utterslev Mose og Damhussøen haft store problemer med overdreven fodring. Nogle steder har bagere og restauranter, sikkert i en god mening, hældt gammelt brød og lignende ud til fuglene. Det er bestemt ikke godt for naturen, og det kan også tiltrække rotter.«
Anden har det bedst uden din hjælp
Oliver kan altså godt pakke sit toastbrød væk igen. Enten skal han spise det selv, eller også skal han smide det i biocontaineren, når han er færdig med det.
Der er således et hundrede procent hold i historien om, at man ikke skal fodre ænder med brød – hvis man alligevel vælger at give dem en lille smule brød, gør det måske ikke den store skade, men det er helt sikkert ikke for andens skyld, understreger Mads Frost Bertelsen.
Skal man absolut fodre ænderne, skal man give dem korn, majs eller fuglefrø, mener han. Disse alternativer forurener dog formentlig lige så meget, som det fremgår af eksemplerne på kerner og gryn i Kåre Press-Kristensens udregning.
»Hvis det kun er for andens skyld, skal du bare gå ned til søen og nyde synet. Anden har det generelt bedre, hvis du ikke hjælper den,« tilføjer Mads Frost Bertelsen.
LÆS OGSÅ: Når andrikker hænger ud sammen, vokser deres store, krøllede penisser
Rugbrød er ikke bedre end hvidt brød
Før vi runder artiklen af, skal vi – som lovet i begyndelsen – selvfølgelig lige forbi nogle af de myter, som florerer omkring andefodring:
- Andens mave kan ikke tåle det hvide brød, når det hvide brød bliver vådt og svulmer op nede i den.
»Den har jeg godt hørt, men det tror jeg ikke på. Jeg har aldrig set det eller hørt om det fra andre, der obducerer ænder. Så skulle det være, fordi de spiste noget, der var helt vildt tørt, men det ville være et ekstremt og exceptionelt tilfælde,« siger Mads Frost Bertelsen.
- Det er sundere at fodre ænderne med rugbrød end med hvidt brød.
»Det er marginalt bedre, men stadig ikke sundt for en and. Brød er ikke naturlig kost for en and, uagtet om det er hvidt brød eller rugbrød,« siger dyrlægen.
Udregningerne fra Kåre Pres-Kristensen viser i øvrigt, at forureningen fra rugbrød, hvidt brød og andre typer brød er stort set den samme. Fra søens synspunkt er der med andre ord nærmest ingen forskel på, hvad du vælger at fodre ænderne med.
\ Færre søer i Danmark
Der bliver færre og færre danske søer, skriver Dansk Naturfredningsforening på deres hjemmeside.
Det skyldes først og fremmest landbrug, men alger er efterhånden også blevet en temmelig vigtig faktor i dette spil, skriver foreningen.
Læs mere i artiklen her.
Spis brødet selv
Så: Oliver, de bombastiske overskrifter om ænder og brød er måske en anelse skudt ud af proportioner, og du har fuldstændig ret i, at historien kan nuanceres. Det er fodring generelt af alle fugle, der lever i søer, der er noget skidt, og det er nok mest af alt de indirekte konsekvenser for fuglen – det vil sige påvirkningen af dens levested – der bider den mest i halefjerene.
Men når alt kommer til alt, må vi nok alle sammen indse, at vi som børn har medvirket til en temmelig forfærdelig forbrydelse.
Den bedste måde at gøre det godt igen? Spis brødet selv, og lad anden finde sin egen føde. Det kan den nemlig godt.
Spørg Videnskaben takker af for denne gang og sender en T-shirt – ikke med en and, men med en abe – i Olivers retning. Sidder du selv med en god undren, skal du være velkommen til at sende den ind til os på sv@videnskab.dk.
LÆS OGSÅ: Slår jeg fugle ihjel, når jeg kaster ris over brudeparret?
LÆS OGSÅ: Er fugleinfluenza farlig for mennesker?
LÆS OGSÅ: Fugle synger for deres æg – advarer ungerne om global opvarmning