Island har i den seneste tid været ramt af tusindvis af mindre jordskælv, og mandag ramte det kraftigste jordskælv siden 2008 med en styrke på 5,7 på Richterskalaen.
Søndag erklærede guvernøren i den amerikanske delstat Californien undtagelsestilstand, efter et jordskælv på 6,1 kvæstede adskillige mennesker og ødelagde en række historiske bygninger.
Også Chile og Peru har i den seneste uge været ramt af kraftige jordskælv.
De mange rystelser rundt omkring i verden har fået en af Videnskab.dk's læsere til at spekulere over, om der kan være en sammenhæng mellem jordskælvene.
»Der har det seneste døgn (23. - 24. august) været kraftige jordskælv på Island, i Chile og i Californien. Er der en sammenhæng? Er der en form for dominoeffekt mellem jordpladerne?« spørger Christian Holst i en e-mail til Spørg Videnskaben.
Vi vil naturligvis gerne være med til at finde ud af sagens – og jordskælvenes - rette sammenhæng, og vi har derfor grebet fat i to jordskælvsforskere.
Forsker: Besnærende tanke
Den første, vi får fat på, er Hans Thybo, som er professor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Geologi på Københavns Universitet.
»Det er en besnærende tanke, at der kan være forbindelse mellem jordskælv på forskellige lokaliteter. Det har for eksempel været foreslået, at et kraftigt jordskælv på en side af Jorden kan forårsage et jordskælv på den anden side af Jorden - i antipodepunktet - eller andre steder, hvor der er spændinger, som er på vej til blive udløst. Der er dog ikke videnskabeligt belæg for, at det kan hænge sådan sammen,« forklarer Hans Thybo.
På De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er seniorforsker og jordskælvsekspert Tine B. Larsen endnu mere klar i spyttet, da Videnskab.dk spørger hende, om der kan være en sammenhæng mellem jordskælvene i Island, i Californien, Chile og Peru.
»Nej, der er overhovedet ikke nogen sammenhæng. Der er hele tiden masser af jordskælv, og det er fuldstændig tilfældigt, at der lige nu er jordskælv flere steder i verden, som vi hører om i pressen. Vi, som sidder og arbejder med jordskælv, ser det samme antal jordskælv hele året rundt,« siger Tine B. Larsen.
Jordskælv kan give efterskælv
Selv et meget kraftigt jordskælv vil ifølge Tine B. Larsen ikke kunne forårsage jordskælv andre steder i verden.
»Hvis jordskælvet er meget kraftigt, som det vi for eksempel så ud for Japan for et par år siden, vil det forårsage efterskælv i det pågældende område. Men det er ikke sådan, at det skubber til noget, som forårsager jordskælv andre steder,« siger Tine B. Larsen.
Hans Thybo supplerer og forklarer, at selvom store jordskælv udløser meget store energier, så bliver energien ret hurtigt fordelt ud i alle retninger.
»Svingningerne under passage af jordskælvsbølger fra et fjernt jordskælv er minimale, og sandsynligvis for små til at kunne udløse nye jordskælv på lang afstand,« siger Hans Thybo.
Det er en besnærende tanke, at der kan være forbindelse mellem jordskælv på forskellige lokaliteter.
Professor Hans Thybo
Derimod bliver et kraftigt jordskælv imidlertid ofte efterfulgt af en serie af jordskælv i samme område, forklarer jordskælvsforskeren.
»De fleste af disse efterskælv er svage i forhold til det oprindelige skælv, men der er også eksempler på efterskælv med næsten lige så store magnituder som det oprindelige jordskælv. I nogle tilfælde måler man også en serie 'forskælv'. Det er forholdsvis svage skælv, som udløses i en periode op til et stort jordskælv,« siger Hans Thybo og tilføjer:
»Men det er langt fra altid, at sådanne sværme af små jordskælv varsler et stort skælv, så de kan desværre ikke bruges til at varsle, at der vil komme et kraftigt jordskælv.«
Ingen sæson for jordskælv
Med de mange jordskælv, som rammer avisernes overskrifter i øjeblikket, kunne man måske fristes til at tro, at der var en særlig sæson for jordskælv – eller perioder med flere jordskælv end andre. Men den ide afviser Tine B. Larsen fra GEUS blankt.
»Det er fuldstændig upåvirket af vind og vejr – det er ikke processer over Jorden, der styrer jordskælvene. Det meste sker nede i 2-3 kilometers dybde, og de dybeste jordskælv foregår i over 700 kilometers dybde,« siger Tine B. Larsen.
Hun forklarer, at de jordskælv, som for nyligt har ramt Peru, Chile og Californien, hænger sammen med, at der er opstået spændinger i jordklodens plader.
»Jordens ydre skal består af nogle store, stive plader, og de bevæger sig i på grund af nogle bevægelser dybt nede i jorden. Pladerne kan bare ikke bevæge sig uhindret i forhold til hinanden. De presser på hinanden, og så opstår der spændinger inden i dem.«
»På et tidspunkt opstår der et brud og en forskydning i pladen, som udløser spændingen. De rystelser, man oplever ved et jordskælv, er, når bruddet opstår,« forklarer hun.
Jordskælv i Island skyldes vulkan
Mens Jordskælvene i Peru, Chile og Californien altså forårsages af brud og forskydninger i Jordens plader, så hænger rystelserne i Island imidlertid sammen med aktiviteter i vulkanen Bardarbunga. Bardarbunga er Islands største vulkan, som i øjeblikket ligger og ulmer under en gletsjer.
»Island ligger også på en grænse mellem Jordens plader, men de jordskælv, vi ser deroppe i øjeblikket, er relateret til en aktiv vulkan. Det er lidt noget andet end de pladetektoniske jordskælv.«
LÆS OGSÅ: Er Islands næste vulkanudbrud lige om hjørnet?
»Jordskælvene i Island sker, fordi magmaen (den flydende stenmasse inden i vulkanen, red.) begynder at røre på sig, og så kommer der ekstra pres på undergrunden i området omkring vulkanen – på grund af trykket fra magmaen, der bevæger sig,« forklarer Tine B. Larsen.
Med disse ord siger vi tusind tak til Tine B. Larsen og Hans Thybo for deres gode svar på Christian Holsts spørgsmål. Også en stor tak til Christian Holst for spørgsmålet – der er nu en T-shirt på vej til din postkasse.
Skulle du selv undre dig over stort eller småt, som du gerne vil have forskerne til at give dig svar på, så tøv ikke med at sende dit spørgsmål til sv@videnskab.dk.
