Japan er truet af et nyt stort jordskælv

Den 11. marts 2011 kl. 6.46 dansk tid vil nok aldrig blive slettet fra japanernes hukommelse.

Her oplevede Japan verdens femte største registrerede jordskælv med 9.0 på Richterskalaen.

Under en halv time efter jordskælvets start blev den japanske østkyst ramt af en over ti meter høj tsunami, som dræbte mere end 20.000 mennesker og udløste en katastrofe på atomkraftværket Fukushima.

Mens japanerne har haft travlt med at begrave de døde, rydde op og prøvet at få Fukushima under kontrol, har verdens jordskælvseksperter haft travlt med at finde ud af, hvad der præcis skete ved det undersøiske jordskælv med et epicenter, som lå cirka 130 kilometer fra den japanske østkyst og 24 kilometer under jordens skorpe.

Deres analyser er netop offentliggjort i et af verdens førende tidsskrifter Science.

Store skælv er sjældne

»Store jordskælv sker relativt sjældent, og derfor er det meget vigtigt at analysere dem til bunds, så vi kan blive klogere på deres væsen,« siger jordskælvsekspert Trine Dahl-Jensen, da Videnskab.dk præsenterer hende for de nye forskningsresultater.

Trine Dahl-Jensen er seniorforsker i Geofysisk Afdeling, GEUS, og hun hæfter sig især ved den rapport, som amerikanske forskere med California Institute of Technology i spidsen har lavet, og som hun kalder for skræmmende læsning.

For i deres regnskab kommer de frem til, at al den energi, som havde hobet sig op og udløste jordskælvet den 11. marts, formentlig ikke er udløst helt endnu.

Det betyder med de amerikanske forskeres ord, at området syd for epicenteret og i retning mod Tokyo er i høj risiko for at kunne udløse et jordskælv med en lignende styrke.

»Der er altså potentiale for et nyt stort jordskælv i Japan. De amerikanske forskere spekulerer ikke på, hvornår det kan ske, og det får man heller ikke mig til,« siger Trine Dahl-Jensen og fortsætter:

»Men som professor Emile Okal fra Northwestern University i USA udtalte ved en stor geofysisk konference i Wien for nylig: Der kan altid komme et jordskælv, som er lige så stort, som det, der lige har været.«

Trine Dahl-Jensen tænker for eksempel tilbage på det jordskælv i Indonesien, der udløste en tsunami den 26. december 2004, som dræbte mere end 225.000 mennesker i 11 lande.

»Efter det fatale jordskælv 2. juledag oplevede man en langt højere frekvens af store jordskælv i regionen omkring Sumatra, end man havde set tidligere. Der er en stor risiko for, at vi vil se det samme mønster gentage sig i Japan,« siger Trine Dahl-Jensen.

Japans geologiske udfordring

Lad os for en stund dvæle ved, hvad det er for en geologisk udfordring, som Japan står over for.

Sagt populært befinder de sig nemlig i noget af et knudepunkt, når det gælder trafik af jordens tektoniske plader.

Jordens overflade består groft sagt af 10 tektoniske plader, der bevæger sig langsomt i forhold til hinanden og typisk nogle få centimeter om året.

Japan ligger på kanten af den kinesiske plade, som støder op til den nordamerikanske plade, den eurasiske plade og stillehavspladen.

Faktisk er stillehavspladen på vej ned under den kinesiske plade, og det er gnidningerne mellem de to plader, som udløste det seneste voldsomme jordskælv i Japan.

»Det ville være dejligt, hvis pladerne gled som varm smør, men det gør de ikke. Nogen gange er gnidningen mellem pladerne så stram, at bevægelsen bremser op for en stund. Den opsparede bevægelsesenergi kan pludselig udløses i et større ryk af pladerne, og så er jordskælvet en realitet,« siger Trine Dahl-Jensen.

Og det er formentlig det, der udløste det japanske jordskælv. De to tektoniske plader har lirket den låste situation op, og har sat i et voldsomt ryk.

Havbunden løftede sig tre meter

En japansk forskergruppe fra Tokyo University har i ugens udgave af Science gjort status over, hvor meget havbunden flyttede sig lige over jordskælvets epicenter.

De kom frem til resultaterne ved omkring årtusindskiftet at have placeret nogle måleinstrumenter på havbunden, hvor et af måleinstrumenterne tilfældigvis var placeret meget tæt på det aktuelle jordskælvs epicenter. Deres GPS og akustiske data giver et godt indtryk af, hvad det var for nogle kræfter, der var i spil den 11. marts:

Havbunden havde under jordskælvet flyttet sig op mod 24 meter i sydøstlig retning, og havbunden havde løftet sig op til tre meter.

»Man kan godt forstå, at et så stort løft af havbunden kunne udløse en tsunami, som gjorde landfald efter cirka 12 minutter og havde ramt hele denne japanske kyst 30 minutter efter, at jordskælvet var udløst«, siger Trine Dahl-Jensen.

Den japanske lektie

Japan fik i bogstaveligste forstand også mærket den horisontale bevægelse af havbunden. Øen Honshu har flyttet sig 2.4 meter efter jordskælvet.

Man kan mærke på Trine Dahl-Jensen, at hun er rystet over, at et så velforberedt land som Japan, kunne blive taget på sengen af et jordskælv i den størrelsesorden.

For før tragedien var det i Japan den almindelige opfattelse, at landet ikke ville opleve større jordskælv end 8.2 på Richterskalaen, og en tsunami kunne ikke blive større end 7.5 meter.

Men så bankede virkeligheden på døren den 11. marts med en styrke på 9.0 og en tsunami på over ti meter.

»Lektien ved det japanske jordskælv er, at man skal kigge langt tilbage i historien for at finde ud af, hvad det er man kan blive ramt af i dag,« siger Trine Dahl-Jensen.

Worst case scenario

Hun tænker på, at Japan ifølge historiske beretninger var blevet ramt af et jordskælv i år 869, som sandsynligvis var udløst af et jordskælv af samme styrke som det, japanerne oplevede d. 11 marts i år.

»I bagklogskabens lys bør man etablere nogle sikkerhedsforanstaltninger, som tager udgangspunkt i den værste begivenhed, som et land tidligere har oplevet. Det glippede for et land som Japan, som sammen med Californien er blandt de bedst forberedte lande i verden. Derfor er det også tid til, at vi i Europa kigger i egen baggård,« siger Trine Dahl-Jensen og hentyder eksempelvis til det store jordskælv, som ramte Portugal i 1755.

Jordskælvet, som blev estimeret til 8.7 på Richterskalaen, opstod i havet sydvest for Lissabon og fremkaldte en stor tsunami, som smadrede portugisiske kystbyer og trængte helt ind til Sevilla i Spanien.

»Vi skal alle tage ved lære af den japanske tragedie og gøre vores foranstaltninger. For vi ved ikke, hvor og hvornår det næste store jordskælv rammer,« siger Trine Dahl-Jensen.