I det, vi i dag kender som den amerikanske stat Montana, har forskere fundet kraniet fra en helt ny dinosaurart.
Den er nu blevet døbt og har fået et navn, der nok vil vække de fleste skandinavers interesse: Lokiceratops rangiformis – opkaldt efter den nordiske halvgud Loke. Ceratops beskriver dens hornede ansigt.
Den har fået det nordiske navn, fordi kraniet skal udstilles i Danmark på Evolutionsmuseet i Knuthenborg Safaripark, hvor man kan se den fra klokken 13.00 i dag - 20. juni.
»Vi er rigtig stolte af at kunne udstille sådan noget her i Danmark – det er ret fantastisk,« fortæller en begejstret Christoffer Knuth, der er direktør i Knuthenborg Safari, til Videnskab.dk.
Jesper Milán er geolog og har ikke selv været involveret i fundet af den nye art, men kalder det »imponerende«:
»Det er jo altid spændende at finde en ny art, og især et så velbevaret fund som det her – for langt de fleste gange finder man jo kun enkelte spredte knogler,« fortæller han til Videnskab.dk
I pressemeddelelsen bliver kraniet beskrevet som »verdens største palæontologiske fund i 2024«.
»Jojo, det har måske været tidligt på året, det blev skrevet,« siger Jesper Milán, der er museumsinspektør på Geomuseum Faxe, mens han smågriner og fortsætter:
»Men det er da et super flot fund med en sjov videnskabelig historie og høj udstillingsværdi, fordi det er så velbevaret.«
Han tør dog godt gå med til, at det må være det vildeste fund indenfor dinosaurverdenen, som vi har set i år. Og så synes han, »at det er fantastisk, at det bliver udstillet et sted, hvor det er tilgængeligt for alle«.
Ny forståelse af fortiden
Samarbejdet med de amerikanske forskere, der har stået for udgravningen og udførelsen af rapporten, der er blevet offentliggjort i dag i tidsskriftet PeerJ sammen med fundet, betyder meget for Christoffer Knuth.
Med hans egne ord er det »super cool«.
Rapporten fremhæver ifølge pressemeddelelsen ikke bare, »den nye hornede dinosour, Lokiceatops rangiformis, som en fascinerende art, men ændrer også vores forståelse af hornede dinosaurernes sameksistens«.
Dinosauren har levet for mere end 78 millioner år siden side om side med tre andre hornede dinosaurarter. Og det er overraskende, forklarer Mark Loewen, der står bag rapporten og er professor ved Institut for Geologi og Geofysik ved University of Utah og palæontolog ved Natural History of Utah og Evolutionsmuseet.
»Tidligere troede palæontologer, at maksimalt to arter af hornede dinosaurer kunne eksistere samtidig på samme sted og tid,« fortæller han i en pressemeddelelse.
Jesper Milán kender ikke til andre eksempler på, at et så højt antal af samme arter har levet sammen.
»Det ville svare til, at vi havde fire hjortedyr til at gå rundt i det samme skovområde. Fordi det er dyr, der lever på samme måde og spiser den samme føde, ville de normalt udkonkurrere hinanden,« fortæller han.
Benjamin Kear er kurator ved Musik og Museer, Museum of Evolution, Palæontologi og mineralogi på Uppsala Universitet, og han synes også, at det altid er interessant, når man opdager nye dinosaurarter.
»Hver ny opdagelse afslører mere og mere om deres for længst tabte verden,« skriver han i en mail til Videnskab.dk og fortsætter:
»Rapporten, der beskriver Lokiceratops, præsenterer ikke kun en historie om hidtil uopdaget økologisk mangfoldighed, men beviser også reproduktiv udvælgelse som en mulig evolutionær drivkraft for disse spektakulære hornede dinosaurer.«
Det er den samme grundlæggende biologiske kraft, der påvirker dyr og planter i dag – og udviklingen af liv over millioner af år, forklarer han.
Imponerende proces
Det er fem år siden, man først opdagede fossilet af den flere millioner år gamle dinosaur. Først skulle det graves frit, og derefter gik forskerne i gang med at undersøge, hvilken art der var tale om.
»Det er imponerende, at det er gået så hurtigt – det kan nemt tage 10-15 år med et så stort dyr,« fortæller Jesper Milán.
For Christoffer Knuth, der har æren af at kunne udstille fundet, har det nu ikke føltes så hurtigt.
»Jeg har glædet mig og været meget spændt, så derfor har det selvfølgelig virket som lang tid at vente,« fortæller han og fortsætter:
»Men jeg har gentagende gange fået fortalt, at det er gået super hurtigt, og jeg kan selvfølgelig også godt forstå, at sådan nogle ting tager tid.«
Da Christoffer Knuth i sin tid købte dinosauren til Evolutionsmuseet, vidste han ikke, at der var tale om en helt ny art.
»Vi havde først en overbevisning om, at det var en anden art – en rigtig vigtig art, men ikke en ny art,« fortæller han.
Men så blev han kontaktet af Mark Loewen, der kunne fortælle, »at det sgu var en helt ny art«.
Fund som det ændrer vores forståelse af fortiden, mener Jesper Milán.
»Det giver et indblik i et fortidigt økosystem og viser, hvor anderledes verden så ud, da dinosaurer beherskede landjorden,« fortæller han og fortsætter:
»Bare fordi tingene foregår på én måde i dag, betyder det ikke, at det altid har gjort det, og heller ikke at det altid vil gøre det – måske er det tid til at indse, at livet ikke er statisk, men konstant i udvikling.«
