Hvor meget forurener lysene på juletræet?

To ting, som sjældent forbindes med hinanden, er jul og nanopartikler. Umiddelbart skulle man jo heller ikke tro, at de havde noget med hinanden at gøre.

Men i Spørg Videnskabens postkasse har der gennem længere tid hobet sig post op, hvor der netop spørges til de to.

I hvert fald indirekte, for rigtig mange vil gerne vide, om røgen fra vores hyggespredende fyrfadslys, kronelys, kalenderlys og juletræslys er farlig.

Det korte svar er, at der ikke er nogen, som ved det. Hvorvidt det er farligt, altså.

Stearinlys gør lejligheden lige så forurenet som Beijing

Men vi ved, at de levende lys forurener vores hjem med rigtig, rigtig mange nanopartikler. En DTU-undersøgelse har påpeget, at der i halvdelen af de undersøgte hjem gennemsnitligt blev brændt stearinlys i mere end to timer om dagen. I de hjem stod stearinlysene for 58 procent af den samlede indendørs partikelforurening.

Faktisk var forureningen fra stearinlysene så høj, at det gjorde de danske hjem lige så forurenede som en lejlighed i Beijing.

Forskellen er bare, at kinesernes forurening siver ind fra gaden, mens vi i Danmark selv forårsager den i hjemmet.

Julen er stearinlysenes fest

Fordi det er jul, syntes vi på Videnskab.dk, at det kunne være lidt interessant at få mere viden om juletræslysene. Vi besluttede os faktisk for at lave en vaskeægte laboratorieundersøgelse.

Til det formål allierede vi os med én af bagmændene til den førnævnte DTU-undersøgelse, Gabriel Bekö, der er lektor ved Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske Universitet.

Hvis nogen havde redskaberne til at måle udslippet af nanopartikler fra lysene, måtte det være ham, tænkte vi, og væbnet med en pakke juletræslys drog vi af sted mod Lyngby, hvor DTU holder til.

Ren stearin er det værste

»Jeg tror, de bliver ret slemme, de lys der,« konstaterer Gabriel Bekö bekymret, da han ser vores medbragte juletræslys, der på pakken beskrives som julelys af 100 procent ren stearin.

I de seneste uger har de på hans afdeling nærmest ikke foretaget sig andet end at brænde forskellige lys for at undersøge, hvilke der er værst til at fylde vores stuer med nanopartikler.

Nogle af de værste nanosyndere, fortæller Gabriel Bekö, var netop lysene af ren stearin – specielt de lange, tynde lys var slemme, tilføjer han med et blik på de spinkle juletræslys, som Spørg Videnskabens udsendte er ved at sætte op i forsøgslokalet.

»Vi ved ikke, hvorfor de tynde lys er sådan, men vi tror, at det har noget at gøre med vægen,« siger Gabriel Bekö.

Juletræslys undersøges i laboratoriet

Fra start loves der altså ikke gode udsigter for vores juletræslys. 21 af dem nu står på et bord i et lokale med omtrent samme rumfylde som en almindelig stue.

Imens har Gabriel Bekö gjort to nanopartikel-målere klar. Den ene måler alle partikler i størrelsen 20 nanometer til 1 mikrometer, den anden alle partikler mellem 10 og 300 nanometer.

Før julelysene tændes, ligger begge målere stabilt omkring 2.000 og 3.000 nanopartikler per kubikcentimeter i forsøgsrummet. Lokalets eneste vindue er tæt forseglet.

»Til sammenligning har en gade med biltrafik omkring 20.000 og 30.000 nanopartikler per kubikcentimeter,« siger Gabriel Bekö.

Det skal vise sig, at selv biltrafik intet er i forhold til de små juletræslys.

Nanopartiklers er formentlig ikke ufarlige

Men først skal vi et smut forbi Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Her sidder professor Steffen Loft, der forsker i toksikologi, og i hvordan kroppen optager og håndterer giftstoffer.

Han interesserer sig særligt for nanopartikler og forsøger at finde ud af, om de er farlige eller ej.

Lige nu er Steffen Loft ved at lægge sidste hånd på en undersøgelse af effekten af nanopartikler i hjemmet på helbredet, og selvom han ikke vil røbe for meget endnu, så tyder nogle resultater på, at de små partikler ikke er helt ufarlige.

»Vi kan i hvert fald ikke sige, at de er uskadelige,« siger Steffen Loft.

Spørgsmålet er bare, hvor slemme nanopartiklerne fra netop stearinlys så er.

Nanopartikler kan snyde kroppens immunforsvar

Fordi nanopartikler er så små, mistænker forskerne dem for at kunne skade os ved at narre kroppens egne celler.

Særligt vores immunsystem kan være udsat, forklarer Steffen Loft.

Nanopartiklerne har nemlig omtrent samme størrelse som virusser og bakterier, og det kan få immunforsvarets vagtceller, makrofagerne, til at sende en falsk alarm videre i systemet.

Signalet tilkalder en anden type forsvarsceller, granulocytter, der er vores første forsvar mod mikroorganismer. Særligt for dem er, forklarer Steffen Loft, at de danner forskellige iltforbindelser, og det er rigtig godt til at slå bakterier ihjel.

Problemet er bare, hvis der ikke er nogen bakterier eller virusser til at begynde med, men kroppen hele tiden tror det.

»Det har jo nogle omkostninger, hvis man så at sige slipper kroppens naturlige toiletrens ud i lungerne. Ganske rigtigt slår det bakterier ihjel, men det kan bestemt også skade de celler, som er der,« siger Steffen Loft.

Juletræslys udsendte flere partikler end på Nørreports togperron

Tilbage i juleaften-simulatoren på DTU tager det lysene lige under to timer at brænde ud.

I al den tid har de to partikelmålere været på overarbejde.

»Helt ekstremt højt,« er Gabriel Bekös kommentar til tallene, som blinker over skærmene på de to maskiner.

Fra det sidste lys blev tændt, tog det ikke mange sekunder, før målerne begyndte at opfatte forandringen i lokalet. Antallet af nanopartikler per kubikcentimeter steg hurtigt til et par hundredetusinde, så en million, og efter otte minutter lå tallet på mere end to millioner. Her holdt det sig nogenlunde stabilt resten af tiden.

»Når et af de gamle regionaltoge ruller ind på Nørreport station, så ligger partikelmængden omkring 300.000 til 400.000 per kubikcentimeter. Her snakker vi over to millioner i flere timer inde i vores hjem. Det er ret meget,« siger Gabriel Bekö.

Uden udluftning bliver nanopartiklerne i 10 timer

Da røgen fra det sidste lys stiger til vejrs i lokalet, åbner Gabriel Bekö straks vinduet for at lufte ud. Effekten indtræffer umiddelbart: På blot tre minutter falder antallet af nanopartikler til under 50.000 per kubikcentimeter.

»Men hvor mange, tror du, gør det en kold vinteraften?« spørger Gabriel Bekö.

I deres tidligere undersøgelser har forskerne på DTU også set på, hvor lang tid det tager, før partikelantallet når ned på baggrundsniveaet igen. I gennemsnit tog det omkring en tredjedel af en dag.

»Så forestil dig en lille lejlighed med alle dørene åbne på juleaften. Så vil dit soveværelse have den samme koncentration i otte timer. Det falder selvfølgelig i den tid, men meget, meget langsomt,« siger Gabriel Bekö.

Fornuften siger, at nanopartikler er farlige

Men er nanopartiklerne fra juletræslysene farlige?

Der er i hvert fald mange af dem, kan vi konkludere efter vores lettere populærvidenskabelige ’eksperiment’ på DTU.

Tidligere undersøgelser har vist, at forbrændingen i blandt andet bilmotorer kan forårsage vejrtrækningsproblemer og endda astma.

»Så ren og skær fornuft burde fortælle dig, at hallo, de her nanopartikler er formentlig ikke så gode. Men rent videnskabeligt har vi ingen beviser, og ingen vil fortælle dig direkte, at det giver dårligt helbred at brænde stearinlys« siger Gabriel Bekö.

Men tendensen hælder mod den negative side, siger han:

»Der er helt klart en større sandsynlighed for, at vi finder noget frem for intet.«

Godt råd: Husk at lufte ud

Farlige eller ej, måske det vil være en god idé at lufte ud juleaften, når de sidste lys på træet er brændt ned.

Her fra Videnskab.dk ønsker vi alle en god jul og retter et stort tak til Gabriel Bekö og Steffen Loft, fordi de ville hjælpe os med at kaste lidt lys over spørgsmålet.

Skulle du selv brænde inde med et spørgsmål, så send dit spørgsmål til sv@videnskab.dk - så sender vi dit spørgsmål videre til kyndige forskere.

Du kan også overveje at købe en af vores bøger: 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?' eller 'Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?'. Begge bøger indeholder masser af gode spørgsmål og svar - og passer perfekt som årets mandelgave.