Stearinlys fylder hjemmet med nanopartikler
Stearinlys og madlavning fylder vores hjem med usynlige nanopartikler, viser nyt studie, der er første led i en større sundhedsundersøgelse med formål at afgøre, om partiklerne er skadelige for vores lunger og hjerte.

Ny undersøgelse viser, at vores hjem er lige så forurenede med nanopartikler som et typisk hjem i Beijing. Forskellen er bare, at kinesernes forurening kommer ude fra vejene, mens vores bliver skabt af stearinlys og madlavning. (Foto: Shutterstock)

Ny undersøgelse viser, at vores hjem er lige så forurenede med nanopartikler som et typisk hjem i Beijing. Forskellen er bare, at kinesernes forurening kommer ude fra vejene, mens vores bliver skabt af stearinlys og madlavning. (Foto: Shutterstock)

 

Sod fra stearinlys og køkkenet er de største syndere, når vores hjem bliver forurenet med såkaldte ultrafine partikler, der er så små, at de kan trænge ind i kroppens celler.

Brænder du stearinlys i to timer om dagen, står de for næsten to tredjedele af den samlede indendørs forurening.

Tidligere forsøg har vist, at ultrafine partikler har større effekt på kroppen end almindelige partikler, men den præcise helbredsrisiko er endnu ikke kendt. Det kan du læse mere om i en anden artikel på Videnskab.dk.

»Der er en del debat i den videnskabelige verden om skadeligheden af ultrafine partikler, og tidligere studier har primært fokuseret på større partikler – primært fra udendørs forurening,« forklarer hovedforfatteren bag det nye studie, lektor Gabriel Bekö fra DTU’s Institut for Byggeri og Anlæg.

»Men når vi bruger så meget tid indendørs, må størstedelen af eksponeringen til disse partikler også foregå indendørs, og det har vi undersøgt,« fortsætter han.

Ifølge undersøgelsen er vores hjem lige så forurenede med ultrafine partikler som et typisk hjem i Beijing.

Stearinlys giver flest ultrafine partikler

For at finde ud af, præcis hvor meget forurening, der opstår indendørs, har forskerne fulgt 56 københavnere i deres hjem i 48 timer.

Deltagerne blev udstyret med en partikelmåler i stuen og bedt om at føre en logbog over deres daglige aktiviteter i hjemmet, og på den måde kunne Gabriel Bekö og hans hold udlede, hvor de største forureningskilder lå.

I halvdelen af de undersøgte hjem var det stearinlys, som stod for op til 58 procent af den samlede forurening med ultrafine partikler, hvilket ikke kom bag på forskerne.

Fakta

Ultrafine partikler er partikler med en diameter mindre end 100 nanometer. Der findes mange forskellige typer nanopartikler, bl.a. dem som findes i stegeos eller røg fra stearinlys, men alle nanopartikler er ikke kun skadelige. Andre bliver tilsat forskellige produkter og hjælper f.eks. med at transportere aktive stoffer fra solcreme ind i huden. Sikkerheden af nanopartikler undersøges satdig, og i EU er der fælles regler og grænser for, hvordan man må bruge nanopartikler i de fleste produkter.

»Vi ved, at når vi brænder et eller andet, så bliver der genereret partikler,« siger Gabriel Bekö.

Danskerne forurener mest inden døre

Men stearinlysene var ikke de eneste forureningssyndere, som undersøgelsen afslørede:

  • I løbet af de to dage, som undersøgelsen stod på, blev der lavet mad i 37 af hjemmene. Her stod madlavningen for omkring 30 procent af forureningen.
     
  • I halvdelen af hjemmene blev der dagligt brændt stearinlys – gennemsnitligt i 140 minutter om dagen – og det bidrog til 58 procent af den samlede forurening i de hjem.
     
  • 12 af hjemmene ristede brød på toasteren, og det betød en forurening på 11 procent.
     
  • Derudover stod ukendte begivenheder, hvor der ikke var noteret en aktivitet i logbogen, for op til 14 procent. De ukendte begivenheder forekom i 52 af hjemmene og skyldtes formentlig madlavning eller stearinlys, ifølge Gabriel Bekö.
     
  • Selvom de fleste af hjemmene lå mellem 50-250 meter fra en befærdet vej, så stod åbne vinduer kun for 3 procent af den samlede forurening.

»Sammenlignet med tidligere studier, så ligger den totale eksponering til de her partikler lidt højere end gennemsnittet. Men tager vi stearinlysene ud af ligningen, så ser det meget ens ud – i hvert fald sammenlignet med USA,« siger Gabriel Bekö.

Kaster man derimod et blik mod Kina, er tallene noget anderledes.

»Vi ligger nogenlunde på niveau med Beijing, men forureningskilderne er byttet fuldstændig om,« siger han forklarer, at omkring 70 procent af partiklerne i danske hjem kommer fra indendørs kilder, mens det i Kina er lige modsat.

Danskerne forurener altså langt mere inden for husets vægge end kineserne.

Ultrafine partiklers helbredsrisiko skal afdækkes

Undersøgelsen er udført i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og CISBO, hvor de er i fuldt sving med at behandle resultaterne.

Planen er, at det skal munde ud i et studie, der vil fortælle noget om de ultrafine partiklers effekt på helbredet.

»Vi ved meget lidt om de partikler, der er indendørs, men i den første undersøgelse har vi forsøgt at finde en sammenhæng mellem helbredsmæssige forhold og de ultrafine partikler i hjemmet,« siger Steffen Loft, der er professor i miljømedicin ved Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Professor: Vi ved ikke, om partikler fra stearinlys er farlige

Fakta

Når vi brænder stearinlys skaber det også kvælstofdioxid, NO2, der er et af de mest sundhedsskadelige stoffer i luftforureningen. Det irriterer luftvejene, giver vejrtrækningsproblemer, nedsat lungefunktion og kan øge risikoen for infektion i lungerne. Især personer med svær astma samt børn og ældre er følsomme. Dieselbiler er en af de største kilder til NO2-forurening. Kilde: Astma-Allergi Danmark

Sideløbende med Gabriel Bekös målinger af partikelmængden i hjemmene, har Steffen Loft og hans forskerhold undersøgt beboernes lungefunktion, små blodkar knyttet til hjertekarsygdom og undersøgt hvide blodlegemer for spor efter en påvirkning, der kunne være sket i lungerne.

Selvom han ikke er klar til at frigive nogen resultater endnu, mener han allerede godt, at man bør udvise større omtanke med behovet for stearinlyshygge.

»Vi ved jo faktisk ikke ret meget om partikler fra stearinlys, og så længe vi ikke ved, om de er mindre farlige end andre partikler, bør man da overveje, om det er fornuftigt at brænde stearinlys så ofte,« siger Steffen Loft og tilføjer, at det egentlig er ret dårligt, at vi ikke ved mere om det, når man tænker over danskernes forbrug.

»Og når man snakker om stearinlys, så er det ikke kun ultrafine partikler der kan skade, for lysene producerer også kvælstofdioxid, der er en irriterende gasart,« siger han.

Nyt forsøg skal måle ultrafine partikler uden for hjemmet

Gabriel Bekös studie er netop publiceret i tidsskriftet Environmental Science and Technology, men han er allerede i gang med at behandle resultaterne fra et nyt partikelstudie.

Der er tale om en gentagelse af det første forsøg, men med den tilføjelse, at deltagerne nu får en partikelmåler med rundt i deres tasker, så de kan bære dem rundt hele dagen.

»På den måde kan vi isolere hjemmet fra den totale daglige eksponering, for vi ved ikke, hvad de udsættes for på vej til arbejde eller når de går rundt udenfor,« siger Gabriel Bekö og tilføjer, at forureningen i hjemmet formentlig kun er en fraktion af den samlede daglige dosis ultrafine partikler.

Institut for Folkesundhedsvidenskab deltager også i dette forsøg.

Resultaterne for sundhedsundersøgelsen ventes at lægge klar senere på året.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk