Hvilke rigdomme gemmer Ukraines undergrund på? Og hvad kan Trump bruge dem til?

»Jeg har sagt til dem (Ukraine, red.), at jeg vil have sjældne jordartsmetaller, for hvad der svarer til 500 milliarder dollars.«

Sådan sagde USA’s præsident Donald Trump i et interview med Fox News allerede 10. februar, hvor han også nævnte »olie, gas og andre ting« i den ukrainske jord.

Det skal fungere som tilbagebetaling for den bistand, USA har ydet Ukraine under krigen med Rusland, mente han, i hvert fald på daværende tidspunkt.

Siden er der foregået forhandlinger frem og tilbage mellem Ukraine og USA, og selvom der ifølge The Kyiv Independent er en mineralaftale klar mellem de to nationer, er det i skrivende stund endnu uvist, præcist hvad aftalen indeholder.

Men hvorfor er Trump overhovedet så interesseret i Ukraines undergrund? Hvilke råstoffer gemmer den på, og hvad kan de bruges til?

Det har Videnskab.dk fået hjælp fra en af de førende forskere på området til at svare på.

Stort ‘udvalg’ til både forsvar, rumfart og elbiler

Måske sidder du med en lille følelse af deja-vu – for det er ikke længe siden, vi sidst lavede en gennemgang af et lands råstoffer efter opmærksomhed fra Trump. Dengang var det Grønland, der var i fokus.

Ukraine og Grønland har da også flere ting tilfælles, når det kommer til undergrunden.

»Både Ukraine og Grønland er kendetegnet ved stor mineralrigdom og har nogle af de samme kritiske råstoffer og udfordringer i forhold til at realisere dette forretningsområde,« siger Jakob Kløve Keiding, geolog og chefkonsulent ved GEUS, til Videnskab.dk.

Kritiske råstoffer er kendetegnet ved, at de er vigtige for et lands produktion og økonomi, men samtidig har sårbare forsyningskæder.

Ukraine sidder på 22 af de 50 råstoffer, USA har kategoriseret som kritiske, og som derfor er udpeget som særligt strategisk vigtige for landet.

»Ukraine har for eksempel rigtig meget grafit. De har seks procent af hele verdens grafitreserve. Det samme gælder litium, hvor de sidder på én procent af hele verdens reserve,« forklarer Jakob Kløve Keiding, der har forsket i blandt andet kritiske råstoffer og de forsyningskæder, de indgår i.

Litium er blandt andet en vigtig komponent i batterier til for eksempel elkøretøjer. Det samme er grafit, som også bruges i produktionen af stål, og som der lige nu findes i hvert fald 19 millioner tons af i Ukraines undergrund.

Der er dog et andet kritisk råstof, som Ukraine står endnu stærkere på:

»Titaniummetal, som kan bruges i både våben- og rumfartsindustrien, fordi det både har stor styrke og let vægt,« lyder det fra Jakob Kløve Keiding, der selv før krigen har besøgt Ukraines titaniumminer i Zhytomyr-provinsen nær Kyiv i forbindelse med en feltekskursion.

»Ukraine står for syv procent af hele verdens titaniumproduktion, i hvert fald før krigen. Og det er meget tydeligt, når man kører rundt i området, hvor utrolig stor aktivitet der er fra de her titaniumminer.«

Derudover har Ukraine en betydelig produktion af både jern, kul, mangan og uran til kernekraft.

Allerede stor mineproduktion

Netop på dette punkt – produktion – skiller Ukraine sig ud fra Grønland, ifølge Jakob Kløve Keiding.

For som Videnskab.dk tidligere har skrevet om, er der ganske vist mineproduktion i Grønland, men den er relativt begrænset.

»Minedrift er allerede veletableret i Ukraine, mens Grønland er kendetegnet ved at være et land, som er mere domineret af ‘green field exploration’, fordi der er meget store områder uden minedrift.«

‘Green field exploration’ betyder, at man efterforsker nye, uudforskede områder, hvor der ikke tidligere har været mineralproduktion. Det kan betyde store fund, men det indebærer også en høj risiko, forklarer Jakob Kløve Keiding:

»Det er ekstremt dyrt at opstarte minedrift et nyt sted, og det kommer med en enorm risiko for investorerne. Det er typisk mere sikkert at investere i et land som Ukraine med ‘brown field exploration’.«

‘Brown field exploration’ betyder at udforske i nærheden af eksisterende miner eller allerede kendte forekomster af mineraler.

Det har også en anden fordel:

»Der vil i nogle tilfælde også være gode muligheder for at udvinde ‘biprodukter’ i miner, hvor der allerede udvindes råstoffer. Så det er også en mulig økonomisk fordel.«

En vej uden om kinesisk dominans?

Det er dog især de såkaldte ‘sjældne jordartsmetaller’ – en samling af 17 grundstoffer, der også betragtes som ‘kritiske råstoffer’ – som Trump har nævnt specifikt, når han har udtalt sig om sit ønske at få adgang til Ukraines mineraler.

Og det kan der være en særlig grund til, forklarer Jakob Kløve Keiding:

»Der er sådan set ikke en geologisk begrænsning på sjældne jordartsmetaller, for de er slet ikke så sjældne. Men Kina er styrende, både når det kommer til at udvinde og oparbejde sjældne jordartsmetaller, også for malm udvundet uden for Kina.«

Kina har simpelthen investeret og specialiseret sig så meget i jordartsmetallerne gennem årene, at de i dag producerer 68 procent af de sjældne jordartsmetaller på verdensplan og oparbejder mindst 90 procent af dem – noget, som du kan læse mere om her.

»Men det gælder også for eksempel for grafit, hvor Kina er eksperter og dominerende i oparbejdning,« siger Jakob Kløve Keiding.

Det betyder dog ikke, at USA, så snart og såfremt de får adgang til sjældne jordartsmetaller i Ukraine, uden lige kan overtage kinesisk dominans.

»Både USA og EU ønsker at få skabt en mere forgrenet forsyningskæde for de kritiske råstoffer og mindske afhængigheden af Kina på mineralområdet. Adgangen til råstoffer i undergrunden er selvfølgelig vigtig, men det løser ikke alene forsyningsrisikoen, medmindre man sikrer sig hele forsyningskæden, og det er yderst vanskeligt.«

Er det overhovedet realistisk?

Jakob Kløve Keiding er generelt skeptisk over for muligheden for, at Ukraine skulle blive storleverandør af kritiske råstoffer til USA eller andre dele af verden på både kort og mellemlang sigt.

»For enkelte miner vil driften let kunne fortsætte eller genetableres. Men Ukraine er et krigshærget land, og det vil kunne tage lang tid at genoprette minedrift, hvis der overhovedet er ønsker om det fra investorer,« siger han.

Og selvom Ukraine har – eller har haft – en stor produktion, er der stadig meget, man ikke ved om mineralerne i landets undergrund.

»For mange kritiske råstoffer er Ukraine, ligesom Grønland, ikke ’brown field exploration’-område, og ressourceestimaterne er meget usikre, blandt andet for de sjældne jordartsmetaller i Ukraine.«