Et nyt studie afslører, at hvidhvaler, Delphinapterus leucas, i Alaska har en helt særlig måde at sikre artens overlevelse på: De har ikke faste partnere, men har i stedet forskellige over flere år.
Det skriver Florida Atlantic University på baggrund af et nyt studie udgivet i Frontiers in Marine Science.
I det iskolde hav ved Bristol Bay ud for Alaskas kyst lever en lille og næsten lukket bestand på omkring 2.000 Hvidhvaler. I det område har de næsten ingen kontakt til andre populationer af hvidhvaler, hvilket giver en unik mulighed for forskerne til at studere dem som en separat population.
I mere end 13 år har forskere indsamlet genetiske prøver fra 623 hvidhvaler og fulgt deres sociale liv. På den måde kunne de blandt andet afdække, hvordan vilde hvidhvaler parrer sig, og hvem der bliver far til hvilke kalve, skriver universitetet i pressemeddelelsen.
Fordi hvidhvaler lever længe, valgte forskerne at fokusere på kortsigtede parringsstrategier - altså hvad der sker i en enkelt ynglesæson eller over et par år - i stedet for at kigge på en hel levetid.
Resultatet overraskede forskerne. Hvidhvalerne lever i et såkaldt polygynandrisk system. Det betyder, at både hanner og hunner får unger med flere forskellige partnere over flere år. Det resulterer i mange halvsøskende og få helsøskende, hvilket er med til at sprede generne i bestanden.
Tidligere mente man, at hvidhvaler var polygynøse (hvor få hanner får de fleste unger), fordi hannerne er meget større end hunnerne. Men sådan ser det ikke ud ifølge det nye studie.
Hvidhvaler kan blive meget gamle, faktisk helt op mod 100 år, skriver Phys.org. De har derfor god tid til at få unger.
»I stedet for at konkurrere voldsomt i én sæson spiller de det lange spil og spreder deres formering over mange år,« forklarer Greg O'Corry-Crowe, ph.d., seniorforfatter ogprofessor i dyrs evolution og adfærd..
Hunnerne har også deres egen strategi. De skifter ofte partner fra år til år, hvilket kan fungere som en slags risikospredning. Altså hvis en han ikke er ‘god nok', kan hun vælge en anden næste gang. På den måde øges chancen for sunde og genetisk stærke afkom.
»Det er en påmindelse om, at hunnernes valg kan være lige så vigtige som hannernes kamp om parring,« siger O’Corry-Crowe i pressemeddelelsen.
Ifølge forskerne, kan hvidhvalernes måde at skifte partner på være med til at holde bestanden genetisk sund.
»Hvis kun få hanner fik de fleste kalve, ville den effektive bestand blive meget mindre end det antal hvaler, vi faktisk ser,« siger Greg O’Corry-Crowe i pressemeddelelsen.
Studiet viser desuden, at viden om dyrs parringssystemer kan være vigtig, når man vil beskytte små og isolerede bestande.
