Vi har alle set illustrationen af Darwins teori: De forskellige stadier af udviklingen fra abe til menneske, der står i, hvad der ligner en kø. 

Men hvilke arter vil man støde på, hvis man undersøger, hvem der står længere tilbage i køen?

Det har vi på Videnskab.dk sat os for at undersøge. Vi har nemlig fået tilsendt et spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben fra vores læser Jonas, der lyder: »Hvem var menneskets tidligste kendte forfader?«

For at blive klogere på det har vi taget fat i palæontolog og museumsinspektør hos Geomuseum Faxe, Jesper Milán.

Dinosaurerne dominerede

For 66 millioner år siden finder vi det første eksempel på en primat - en underkategori blandt pattedyr, der blandt andre huser aber og mennesker - og dermed menneskets forfader.

»De første dyr, som vi er helt sikre på er primater, kendes fra tiden lige efter kridttiden. En af de første blev fundet i Montana og kaldes Purgatorius. Det er et cirka 66 millioner år gammelt gnaverlignende dyr på størrelse med en rotte, men altså stadig en primat,« fortæller Jesper Milán. 

Men det har ikke været en nem tilværelse for de små pattedyr. I kridttiden var det dinosaurerne, der herskede på Jorden, og det gav mindre plads til pattedyrene.

Faktisk begynder de tidlige pattedyrs historie et godt stykke tid før dinosaurerne. Mange millioner år før kridttiden var det pattedyrene, der regerede Jorden. Dengang var de virkelig talrige - og endda kæmpestore.

»De forsvandt dog, da dinosaurerne tog magten sidst i triastiden (for cirka 200 millioner år siden, red.), fordi de beherskede de økologiske nicher på landjorden bedre. Pattedyrene var forvist til et liv i underskoven. Stak de hovedet op fra deres huller, blev de ædt,« siger Jesper Milán.

Selvom de levede en undertrykt tilværelse i dinosaurernes skygge, var det her i slutningen af kridttiden, at forfædrene til de moderne pattedyr opstod. Det kan vi konkludere ud fra fossiler fra perioden.

Den første primat

Fossilet af Purgatorius, som man fandt i Montana i USA, var de første primaters forfader. Palæontologer har dog fundet meget få fossiler, faktisk et antal, der kan tælles på kun to hænder - så man ved ikke meget om dem.

»Alle pattedyrene i den periode var meget små. Typisk på størrelse med mus og rotter og derfor med et meget lille potentiale for at blive bevaret som fossil. Vi har mest af alt kun løse og meget små tænder fra dem,« forklarer Jesper Milán.

Ud fra de få fossiler, der er bevaret, kan man dog konkludere, at der er tale om et spidsmuslignende dyr. 

»Selvom de er forfædre til alle de store dyr, som vi kender i dag, var de egentlig nogle bittesmå dyr. Man har primært fundet kæber og tænder fra dem, og tænderne er omkring én millimeter lange. Så man skal have heldet i behold, hvis man skal gøre sådan et fund,« konstaterer Jesper Milán.

Vores forfædre har altså været nogle ret små pattedyr, der har levet i det skjulte. Ud fra tænderne har palæontologer vurderet, at de har kunnet spise lidt af hvert; insekter såvel som planter, bær og frugter. Og så har de levet i det skjulte. 

Lige indtil den femte masseuddøen blev sparket i gang af, hvad man mener var et gigantisk meteornedslag på den mexicanske Yucatán-halvø.

Den femte masseuddøen

Efter den femte masseuddøen, hvor dinosaurerne uddøde, gik det hurtigt. Nu var der pludselig plads til pattedyrene, og de var klar til at erobre og skabe den verden, vi kender i dag.

Illustrationen er et bud på, hvordan man mener, at Purgatorius så ud. (Illustration: Andrey Atuchin)

Herefter udviklede pattedyrene sig i alle mulige retninger og gav i sidste ende pattedyrene den enorme diversitet, der i dag kendetegner klassen.

Jesper Milán forklarer, at man kan forstå pattedyrenes udvikling og historie ved at tænke på det som en busk.

»Nogle grene i busken bliver klovbærende dyr, andre elefanter, heste og andre gnavere, og så er der den gruppe, der bliver primater. Det er en gren i den store busk, der så forgrener sig og leder til mennesket,« siger Jesper Milán.

Buskens rod er i dette billedsprog de spidsmuslignende dyr, for eksempel Purgatorius.

»Fra buskens rod udvikler pattedyrsgrene sig ud i alle retninger. Allesammen fra de her små former,« siger Jesper Milán. 

Man kan blive klogere på arternes stamtræ i en anden artikel på Videnskab.dk. Forskere har sammensat et nyt digitalt giga-stamtræ, som giver brugerne mulighed for at gå på opdagelse i flere end to millioner arter, herunder også mennesket og vores forfædre.

Tak til skribentens navnebror for det gode spørgsmål. Vi håber, at Jonas har fået svar på sit spørgsmål, og vi kvitterer naturligvis med en T-shirt.

Hvis du har et spørgsmål, en undren eller lignende, som du gerne vil have svar på, kan du skrive til os på sv@videnskab.dk. Så kan det være, vi finder en forsker, der er i stand til at give dig et fyldestgørende svar.