Hvem var menneskets tidligste kendte forfader?
Mennesket har eksisteret i tusindvis af år, men hvis vi går flere millioner år tilbage i tiden, til dengang dinosaurerne levede - hvem er så egentlig vores forfader?
darwin evolutionsteori kø spørgsmålstegn line up evolution rækkefølge stjernehimmel

Det er en udbredt misforståelse, at mennesket stammer fra aberne. Men faktisk stammer både aber og mennesker fra en helt anden forfader. (Foto: Shutterstock)

Det er en udbredt misforståelse, at mennesket stammer fra aberne. Men faktisk stammer både aber og mennesker fra en helt anden forfader. (Foto: Shutterstock)

Vi har alle set illustrationen af Darwins teori: De forskellige stadier af udviklingen fra abe til menneske, der står i, hvad der ligner en kø. 

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Men hvilke arter vil man støde på, hvis man undersøger, hvem der står længere tilbage i køen?

Det har vi på Videnskab.dk sat os for at undersøge. Vi har nemlig fået tilsendt et spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben fra vores læser Jonas, der lyder: »Hvem var menneskets tidligste kendte forfader?«

For at blive klogere på det har vi taget fat i palæontolog og museumsinspektør hos Geomuseum Faxe, Jesper Milán.

Dinosaurerne dominerede

For 66 millioner år siden finder vi det første eksempel på en primat - en underkategori blandt pattedyr, der blandt andre huser aber og mennesker - og dermed menneskets forfader.

»De første dyr, som vi er helt sikre på er primater, kendes fra tiden lige efter kridttiden. En af de første blev fundet i Montana og kaldes Purgatorius. Det er et cirka 66 millioner år gammelt gnaverlignende dyr på størrelse med en rotte, men altså stadig en primat,« fortæller Jesper Milán. 

Men det har ikke været en nem tilværelse for de små pattedyr. I kridttiden var det dinosaurerne, der herskede på Jorden, og det gav mindre plads til pattedyrene.

Faktisk begynder de tidlige pattedyrs historie et godt stykke tid før dinosaurerne. Mange millioner år før kridttiden var det pattedyrene, der regerede Jorden. Dengang var de virkelig talrige - og endda kæmpestore.

De geologiske perioder


Det kan være lidt svært at finde hoved og hale i de geologiske perioder, så herunder kan du få lidt bedre forståelse af de omtalte perioder, og om hvilke dyr, der levede i dem hver især.

  • Triastiden begyndte for 251 millioner år siden og strakte sig til for cirka 201 millioner år siden. Det var den første af tre tidsaldre, der er blevet kaldt for dinosaurernes tidsaldre. Det var dog først i slutningen af triastiden, at dinosaurerne rigtig tog magten. Før det havde pattedyrene en stor tilstedeværelse og var meget større end under dinosaurernes storhedstid.
  • Juratiden ligger mellem cirka 201 millioner år og omkring 145 millioner år tilbage. I den periode dominerede dinosaurerne i høj grad, og det var blandt andet her, den 20 meter lange pliosaurus levede - det største rovdyr nogensinde. 
  • Kridttiden startede for cirka 145 millioner år siden og løb frem til for 66 millioner år siden. Det er i slutningen af denne periode, at dinosaurerne uddør, men det er også her, vi finder menneskets tidligste kendte forfader i form af de første primater.

Kilde: Jesper Milán

»De forsvandt dog, da dinosaurerne tog magten sidst i triastiden (for cirka 200 millioner år siden, red.), fordi de beherskede de økologiske nicher på landjorden bedre. Pattedyrene var forvist til et liv i underskoven. Stak de hovedet op fra deres huller, blev de ædt,« siger Jesper Milán.

Selvom de levede en undertrykt tilværelse i dinosaurernes skygge, var det her i slutningen af kridttiden, at forfædrene til de moderne pattedyr opstod. Det kan vi konkludere ud fra fossiler fra perioden.

Den første primat

Fossilet af Purgatorius, som man fandt i Montana i USA, var de første primaters forfader. Palæontologer har dog fundet meget få fossiler, faktisk et antal, der kan tælles på kun to hænder - så man ved ikke meget om dem.

»Alle pattedyrene i den periode var meget små. Typisk på størrelse med mus og rotter og derfor med et meget lille potentiale for at blive bevaret som fossil. Vi har mest af alt kun løse og meget små tænder fra dem,« forklarer Jesper Milán.

Ud fra de få fossiler, der er bevaret, kan man dog konkludere, at der er tale om et spidsmuslignende dyr. 

»Selvom de er forfædre til alle de store dyr, som vi kender i dag, var de egentlig nogle bittesmå dyr. Man har primært fundet kæber og tænder fra dem, og tænderne er omkring én millimeter lange. Så man skal have heldet i behold, hvis man skal gøre sådan et fund,« konstaterer Jesper Milán.

Vores forfædre har altså været nogle ret små pattedyr, der har levet i det skjulte. Ud fra tænderne har palæontologer vurderet, at de har kunnet spise lidt af hvert; insekter såvel som planter, bær og frugter. Og så har de levet i det skjulte. 

Lige indtil den femte masseuddøen blev sparket i gang af, hvad man mener var et gigantisk meteornedslag på den mexicanske Yucatán-halvø.

Den femte masseuddøen

Efter den femte masseuddøen, hvor dinosaurerne uddøde, gik det hurtigt. Nu var der pludselig plads til pattedyrene, og de var klar til at erobre og skabe den verden, vi kender i dag.

purgatorius foerste primater 2

Illustrationen er et bud på, hvordan man mener, at Purgatorius så ud. (Illustration: Andrey Atuchin)

Herefter udviklede pattedyrene sig i alle mulige retninger og gav i sidste ende pattedyrene den enorme diversitet, der i dag kendetegner klassen.

Jesper Milán forklarer, at man kan forstå pattedyrenes udvikling og historie ved at tænke på det som en busk.

»Nogle grene i busken bliver klovbærende dyr, andre elefanter, heste og andre gnavere, og så er der den gruppe, der bliver primater. Det er en gren i den store busk, der så forgrener sig og leder til mennesket,« siger Jesper Milán.

Buskens rod er i dette billedsprog de spidsmuslignende dyr, for eksempel Purgatorius.

»Fra buskens rod udvikler pattedyrsgrene sig ud i alle retninger. Allesammen fra de her små former,« siger Jesper Milán. 

Man kan blive klogere på arternes stamtræ i en anden artikel på Videnskab.dk. Forskere har sammensat et nyt digitalt giga-stamtræ, som giver brugerne mulighed for at gå på opdagelse i flere end to millioner arter, herunder også mennesket og vores forfædre.

Tak til skribentens navnebror for det gode spørgsmål. Vi håber, at Jonas har fået svar på sit spørgsmål, og vi kvitterer naturligvis med en T-shirt.

Hvis du har et spørgsmål, en undren eller lignende, som du gerne vil have svar på, kan du skrive til os på sv@videnskab.dk. Så kan det være, vi finder en forsker, der er i stand til at give dig et fyldestgørende svar.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk