Mange af os har hørt historien før: I begyndelsen var pattedyrene bare en gruppe langlemmede insektspisere, som pilede rundt mellem de dundrende fødder tilhørende fortidens herskere: dinosaurerne.
Først da Kridttiden endte i en katastrofe – i form af en asteroide og andre naturkatastrofer, som sendte dinoerne ud på de evige jagtmarker – blev der endelig plads til vores små forfædre og formødre. Og så eksploderede udviklingen!
Snart sprang kvistene ud fra denne hidtil ubetydelige gren på livets træ. De første undselige pattedyr udviklede sig til alt muligt: elefanter, kattedyr, hovdyr, gnavere, flagermus og meget mere.
I dag lever over 5.100 til dels meget forskellige pattedyrarter på kloden. Men var det virkelig sådan, det hele gik for sig?
DNA fra nutidens dyr tegner et andet billede
De fossiler, vi har fundet af pattedyr, støtter fortællingen: Der findes knap én knogle at finde fra før slutningen af Kridttiden for cirka 65 millioner år siden. Men 'kun' 10 millioner år efter katastrofen kan forskerne se, at pattedyrene har forgrenet sig i et utal af forskellige grupper.
I 1990’erne begyndte forskerne imidlertid at lede efter spor af udviklingen i DNA fra nutidens dyr. Forskerne inden for såkaldt molekylær fylogeni kunne finde specielle ændringer i gener hos forskellige arter og bruge dem til at regne sig tilbage til, da arterne opstod.
Og dermed trådte der et andet billede frem: De første pattedyr var begyndt at udvikle sig til mange forskellige grupper, længe før dinosaurerne uddøde, måske allerede for 100 millioner år siden.
Måske blev udviklingen slet ikke drevet af dinosaurernes fald, men derimod af den pågående deling af landområderne fra det gamle superkontinent Pangea?
Nyt resultat bakker op om gammel teori
Uenigheden hersker. Og nu kommer det næste argument i debatten på banen fra det internationale team af forskere bag projektet Assembling the Tree of Life (ATOL).
De har arbejdet i seks år med at sammenfatte resultaterne fra både DNA-studier og studier af fossiler af placenta-dyr. Placenta-dyr omfatter alle nulevende pattedyr, undtagen pungdyr.
Og resultaterne peger i retning af, at den gamle historie faktisk stemmer:
»Arter, som gnavere og primater, delte ikke jorden med ikke-flyvende dinosaurer, men opstod fra en fælles forfader – et lille insektspisende, flygtende dyr – kort efter dinosaurernes undergang,« siger Maureen O’Leary, som har ledet studiet, i en pressemeddelelse.
Holdet har til og med brugt deres beregningsmodel til at lave et billede af den allerførste formoder blandt placenta-dyrene, som altså alle nutidens elefanter, kattedyr, mennesker og næsten alle andre pattedyr stammer fra. Selvom man aldrig kan være helt sikker, mener forskerne, at dette er det hidtil bedst kvalificerede bud:
Dette lille dyr havde en moderkage, hvor blodet var i tæt kontakt med membranerne rundt om fosteret, akkurat som hos os mennesker.
Et 'glimt' kan også lede os på vildspor
Studiet er også enestående, fordi forskerne har taget 10 gange flere mulige karaktertræk med fra fossiler i beregningerne, sammenlignet med tidligere studier, fortæller professor Anne D. Yoder fra Duke University i Science.
Derudover kombineres analyser af både DNA og fossiler i det nye studie. Det lyder jo sådan set indlysende. Men en sådan undersøgelse har ikke været noget alternativ tidligere, fortæller mastergrads-studerende Aubrey Roberts, som netop arbejder med at finde arternes plads på livets træ.
»Hvis man laver et slægtstræ ud fra DNA-analyser og et på baggrund af fossilfund, får man som regel træer, som ser helt forskellige ud.«
»Det er spændende, at forskerne nu slår analyserne sammen. Det kan lede til nye opdagelser. Men der er meget usikkerhed knyttet til sådan en forskning,« advarer Aubrey Roberts.
Fossiler giver os kun et lille glimt af, hvad der skete for længe siden. Og et sådant glimt kan også lede os på vildspor.
»Hvis Maureen O’Leary og co.’s resultater virkelig stemmer, er de revolutionerende,« siger Aubrey Roberts, »men jeg er nok lidt skeptisk.«
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
