Nyt digitalt giga-stamtræ lader dig gå på opdagelse i over to millioner arter
Prøv selv det vilde værktøj, der har kortlagt alt kendt liv på Jorden og sætter fokus på truede arter.

Wauw! Videoen her giver dig en forsmag på, hvad du kan dykke ned i med det nye værktøj. (Video: Imperial College London)

Wauw! Videoen her giver dig en forsmag på, hvad du kan dykke ned i med det nye værktøj. (Video: Imperial College London)

Start med de mindste, encellede organismer, og klik dig længere og længere ud ad træets arme - læs om alt, lige fra alle kendte svampearter og enhver blæksprutte, der er at finde i verdens have, til vores egen art, homo sapiens. 

Et nyt værktøj med navnet ‘OneZoom’ lader dig gå på opdagelse i et gigantisk stamtræ, der er en kortlægning af alt kendt liv på Jorden - intet mindre en 2,2 millioner nulevende arter. 

Det visuelle OneZoom-værktøj bliver af udviklerne bag kaldt ‘biologiens Google Earth’ og skulle angiveligt være det nærmeste, vi kommer på en et enkeltbillede af alle arter, menneskeheden kender til, oplyser Imperial College London i en pressemeddelelse.

OneZoom er udviklet af professor i biodiversitet ved Imperial College London, James Rosindell, og evolutionsbiologi ved University of Oxford, Yan Wong. Metoden og forskningen bag er publiceret i tidsskriftet Methods in Ecology and Evolution. 

OneZoom digitalt stamtræ alle verdens arter

Prøv selv at udforske stamtræet - du kan søge efter arter, eller du kan bare klikke og zoome, som du lyster. (Screenshot: OneZoom)

Kæmpe datasæt ligger bag 

Værktøjet har været 10 år undervejs og bygger på store mængder data og information om hver enkelt art - løver, nåletræer, bakterier og så videre og så videre - indhentet fra en lang række kilder.       

Dataen er herefter blevet bearbejdet og kombineret med algoritmer, der skaber den særlige visualisering, som gør det muligt at klikke sig igennem stamtræet. 

»Det gør det muligt for folk at finde deres favorit levende ting, om det er gyldne muldvarpe eller kæmpe rødtræer, og se, hvordan evolutionær historie binder dem sammen for at skabe et kæmpe livstræ over alt liv på Jorden,« forklarer Yan Wong ifølge pressemeddelelsen fra London Imperial College. 

Lektor ved Bioinformatik og RNA Biologi på Københavns Universitet, Hans Redlef Siegismund, har kastet et blik på det gigantiske stamtræ for Videnskab.dk.

Det er »imponerende mængder af data«, udviklerne bag har indsamlet, siger han. 

»Det vil jeg sige. Og så er det jo også en sjov ting at kunne bevæge sig rundt i alle livets facetter på den her måde,« siger Hans Redlef Siegismund til Videnskab.dk.

OneZoom digitalt stamtræ alle verdens arter

Her ses menneskets del af stamtræet. Udforsk selv videre på Onezoom. (Screenshot fra OneZoom)

Et stamtræ er lidt af en forenkling af virkeligheden

Tager han de evolutionsbiologiske briller på, har værktøjet dog også en række svagheder. At dele alt kendt liv på Jorden op i forgreninger, som de er det på et træ, er nemlig lidt af en forenkling, siger han.

»En masse arter er for eksempel opstået ved sammensmeltninger, så grenene burde i nogle områder mere være et slags netværk. Så det er ikke så adskilt, som en gren måske illustrerer det,« siger Hans Redlef Siegismund. 

»Men det er også lidt et puslespil, og det ville nok have været endnu sværere at lave,« siger han. 

Ikke desto mindre mener han, at det er interessant med et værktøj som OneZoom, der kan få folk til at dykke ned i biologi på anderledes måder.

»Jeg betragter det mest af alt som noget sjovt, der kan inspirere folk til at få kigget på de her ting,« siger Hans Redlef Siegismund. 

Fokus på arters tilstand

Udviklerne bag OneZoom har også ønsket at sætte fokus på tilstanden hos arterne. Hvert enkelt af stamtræets blade, der repræsenterer arterne hver især, er derfor farvekodet i tre forskellige farver, alt efter hvor stor risikoen er for udryddelse. 

Grøn angiver, at arten ikke er truet, gul er lig med truet, mens et sort blad betyder, at arten er uddød. 

Klikker man på bladet med fuglearten hætteværling (emberiza melanocephala), der lever i Sydeuropa og gæster Danmark i ny og næ ser man for eksempel, at den er i kategorien ‘ikke truet’. Klikker man sig omvendt frem til en filippinsk kakadu, papegøjen, der lever i Filippinerne, er bladet rødt og har betegnelsen ‘kritisk truet’. 

Online-stamtræet bygger også på data fra Wikipedia, der gør det muligt for brugere at se, hvor ‘populær’ hver enkelt art er, alt efter hvor mange gange artens Wikipedia-side er blevet besøgt. 

Af alle arter er det os selv - homo sapiens - der ligger øverst ud af helt præcis 2.235.322 arter. I kategorien planter er cannabis-planten, der tager førstepladsen ud af i alt 419,303 arter, mens det hos fiskene er ørreden, der ligger øverst ud af i alt 43.432 arter. 

OneZoom digitalt stamtræ alle verdens arter

Du kan også vælge at dykke ned i verdens rovdyr og se, hvordan de er forbundet. (Screenshot fra OneZoom)

Kan bruges til uddannelse

Forskerne bag det online stamtræ håber, at det giver en ny mulighed for at opdage og lære om arter. 

Planen er at skabe 'rundvisninger' og oplevelser ved hjælp af træet, og derfor er det også muligt at skærmoptage og dele billeder af de dyr, planter og mikroceller, man nu engang støder på, lyder det i pressemeddelelsen fra London Imperial College.

OneZoom har lavet denne vejledning til, hvordan du kan udforske stamtræet (er på engelsk). Men ellers er det bare at klikke, zoome og lege!

God fornøjelse!

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk