Gamle, slidte mundheld har det med at overleve, fordi de i bund og grund er sande.
Det gælder også ordsproget »intet er så skidt, at det ikke er godt for noget«.
Selv ved det møgvejr, vi har haft hele foråret og begyndelsen af sommeren, kan man finde gavnlige effekter, hvis man leder grundigt nok.
Videnskab.dk har spurgt en række danske forskere, om der er noget positivt ved det kolde, våde og blæsende vejr, som vi kan trøste os med, mens vi venter på, at det - forhåbentlig - bliver rigtig sommer i Danmark.
1. fordel: Vi slipper for hvepse
Vi begynder hos Morten D.D. Hansen, der er naturvejleder og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Aarhus. Han er kendt for sit sprudlende humør, men selv han kan hænge med hovedet, når vejret ikke arter sig, og dyrene mangler sol og varme.
»Det er så dårligt vejr lige nu, at de arter, der skulle flyve, ikke rigtig kommer på vingerne. Det går meget, meget langsomt, og mange af dem dør af sult. Det ser skidt ud, så det bliver svært at komme med de store armbevægelser. Jeg sidder selv og skal i felten for at undersøge nogle sommerfugle i dag, og jeg sidder bare og kigger på sådan en grå, blæsende jyllandshimmel,« siger Morten D.D. Hansen, inden han kickstarter jagten på den opløftende naturhistorie.
Han nævner, at mange af planterne i naturen har det fint med, at der kommer noget vand, men de høje græsarter gror også meget og skygger for blomsterplanterne, så det er ikke entydigt godt, mener han.
Til gengæld får Morten D.D. nu færten af noget, som de fleste danskere vil elske ved det dårlige vejr:
»Det er godt i forhold til gedehams. Du får med garanti ikke særlig mange hvepse. Det kan vi fejre!« siger museumsinspektøren og forklarer:
»Hvepse skal skaffe kød til deres larver, for larver skal have protein. Hvepsene er ude at samle byttedyr – altså alle mulige småinsekter, og når det er sådan et vejr som i dag, så flyver hvepsene bare ingen steder. Det vil sige, at udviklingen af hvepseboene går enormt langsomt.«
Han forventer, at antallet af hvepse i år blot bliver 10 procent af, hvad det var i 2014, der var et år med mange af de hårdtstikkende insekter.
2. fordel: Vi får ekstra fuglesang næste forår
Efter lidt betænkningstid kommer Morten D.D. Hansen med endnu en herlig spådom:
Det våde vejr betyder formentlig også, at vi kan nyde mere fuglesang næste forår, end hvis vi havde haft tørvejr.
»Hvis det er knastørt, er der ikke nogen regnorme helt oppe under græsmåtten. De er langt nede i jorden, og så kan solsorten ikke finde dem, og så er der sult,« siger naturvejlederen, der også er uddannet biolog.
Regnorme kommer som bekendt op til overfladen, når det regner, så den megen regn gør det nemt for solsorte og stære at få fat i føde, og så øges bestanden. Derfor vil flere fugle slutte sig til det kvidrende kor, når ungerne bliver kønsmodne og begynder at synge næste forår.
»Stære får mange unger, fordi der er stankelbenslarver, og solsorte får mange unger, fordi der er mange regnorme. Så vi får måske lidt ekstra meget solsortesang næste forår, og vi kan jo godt lide solsortesang,« siger Morten D.D. Hansen.
\ Læs mere
3. fordel: Vi undgår giftige alger ved stranden
Vi danskere kan også godt lide at tilbringe sommeren på stranden, men det kan hurtigt blive en ubehagelig oplevelse, hvis vandet er fyldt med giftige blågrønalger.
\ Fakta om alger
- Blågrønalger kan give allergikere udslæt. Især børn bør ikke bade i vand med mange alger, da deres størrelse gør, at de reagerer mere på små mængder gift.
- De giftige alger er dog værst for svømmende hunde, der får alger i pelsen og indtager giften ved at slikke sig på kroppen.
- Giften i algerne kan skade cellerne i leveren, og det kan ende med at slå hundene ihjel.
Kilde: Naturstyrrelsen
Heldigvis vokser algerne ikke så hurtigt i koldt og blæsende vejr, så vi slipper formentlig for de fleste af dem denne sommer, fortæller Øjvind Moestrup, der er professor ved Biologisk Institut ved Københavns Universitet, og som i mange år har forsket i blågrønalger.
»Algerne kan heller ikke lide det her møgvejr. Jeg var lige inde at kigge på satellitbilleder for at se, hvordan det ser ud i Østersøen, og der er ikke skyggen af alger i øjeblikket. Hvis det her vejr med kulde og blæst bliver ved, så kommer der heller ikke nogen,« siger Øjvind Moestrup.
Der er masser af næring for alger i Østersøen, men algerne mangler varmt og roligt vejr, så de kan ligge i den øverste del af vandet og lave fotosyntese. Hvis vejrforholdene ændrer sig, kan de dog stadig nå at blomstre op og nå frem sidst på sommeren og ødelægge de danske badeforhold. De giftige alger er et tilbagevendende problem, og så sent som sidste sommer advarede Øjvind Moestrup om algerne her på Videnskab.dk.
»I 2006 var det helt vildt. Der lå en kæmpe kage i Østersøen, og så blæste den ganske langsomt ned og ramte først Bornholm, og så kom den op i Øresund og Københavns Havn. Jeg har aldrig set noget lignende. Man kunne overhovedet ikke bade herinde, for der lå et tykt lag giftige alger,« siger Øjvind Moestrup.
4. fordel: Vi får mindre hudkræft
Hvis det dårlige vejr fortsætter, kan det selvfølgelig også betyde, at vi slet ikke gider at tage på stranden. Men det er der faktisk også noget godt ved, fortæller Steffen Loft, der er institutleder og professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
»Hvis vi sparer på solbelasningen, kan vi jo reducere risikoen for hudkræft. At vi mangler et par ugers solskin betyder nok ikke så meget i den sammenhæng, men det er da med til at give en lille ændring,« siger Steffen Loft og uddyber:
»Jo mere sol, man har været udsat for, jo større risiko er der for at få den mere godartede form for hudkræft. Og så er der den mere ondartede modermærkekræft, som mere hænger sammen med, hvor mange gange man er blevet forbrændt – især tidligt i livet.«
5. fordel: Der er mindre pollen i luften
Pollenallergikere kan også glæde sig over det dårlige vejr. De slipper i høj grad også for nysen, vejrtræningsproblemer og røde, kløende øjne, når det er koldt, regnfuldt og blæsende. Og det er ikke kun, fordi de dropper skovturen og opholder sig mere indendørs, når det regner.
»Spredningen og mængden af pollen er afhængig af vejret. Der er mindre pollen, når det er vådt og koldt, så det er til gavn for dem med allergi,« siger Steffen Loft.
Vejret påvirker pollentallet på flere måder:
- Almindelig regn vasker pollen ud af luften og får det til at falde til jorden. Desuden sender planterne ikke nye pollen af sted i regnvejr. Meget let regn og meget kraftig regn – især i forbindelse med tordenbyger - kan dog have den modsatte effekt og øge frigivelsen af pollen.
- Kulde kan forkorte de forskellige pollensæsoner, og der er typisk mindre pollen på kølige end på varme dage.
- Overskyede dage giver lavere pollental, da planterne frigiver mindre pollen i skygge end i solskin.
- Blæst spreder pollen over et større areal, så koncentrationen ikke bliver så høj et enkelt sted. Omvendt kan kraftig vind også frigive mere pollen.
\ Læs mere
6. fordel: Blæst fra nordvest mindsker luftforureningen
Vores helbred har også haft godt af den kølige nordvestenvind, som vi har haft meget af på det seneste.
»Når det blæser fra nordvest, som det gør nu, er der mindre forurening i luften, end hvis det ikke blæser eller blæser fra syd eller sydvest,« siger Steffen Loft og fortsætter:
»Det er, fordi der er ren luft oppe i Nordatlanten, og hvis vinden kommer derfra, er der ikke noget forurening fra trafik og fabrikker. Hvis det derimod blæser fra Tyskland, Holland eller Belgien, er der forurening derfra, der blæser hertil med vinden.«
Under blæsevejr bliver vi også mindre udsat for den lokale forurening, der bliver flyttet væk af vinden.
Steffen Loft henviser til en dansk undersøgelse af sammenhængen mellem partiklerne i luften og indlæggelser af patienter med hjerte- og lungesygdom i København. Studiet viser, at når sammensætningen af partikler i luften tyder på, at luften kommer fra havet, bliver færre syge.
\ Læs mere
7. fordel: Vi kommer formentlig ud for færre ulykker
Til syvende og sidst kan det dårlige vejr også holde os fra at rende rundt udenfor, og så kommer vi mindre til skade. Det mener Bjarne Laursen, der er seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, hvor han forsker i ulykker.
Det hænger sammen med, at de fleste alvorlige ulykker blandt voksne sker udendørs, forklarer han.
»En masse idrætsaktiviteter har tit noget med vejr at gøre - du spiller jo fodbold, når det er godt vejr. Så mange af de specifikke ulykker er relateret til vejr,« siger Bjarne Laursen.
Han har tidligere været med til at analysere, hvad klimaændringerne vil komme til at betyde for antallet af ulykker.
»Vi kunne se, at hvis vejret bliver varmere og med mere solskin, vil folk være mere ude, og så sker der flere ulykker ved udendørsaktiviteter,« siger Bjarne Laursen.
Omvendt kan dårligt vejr få os til at holde os indendøre og forhindre os i at komme galt af sted, vurderer Bjarne Laursen. Han understreger dog, at man ikke har undersøgt direkte, hvad vejret betyder for antallet af ulykker.
»Det er ikke, fordi jeg er i tvivl om, at det betyder noget. Det ved vi jo godt. Vi diskuterer også omkring drukneulykker, om der har været en lang badesæson, så flere er druknet, men det er ikke noget, som vi har analyseret som sådan,« siger Bjarne Laursen.
Det kolde vejr fortsætter
Der er altså mindst syv gode grunde til at glæde sig lidt over det dårlige vejr. Men desværre er det svært at fortsætte den optimistiske stil og love, at vejret snart skifter og bliver dejlig varmt.
DMI's vejrudsigt viser ingen tegn på, at rigtigt sommervejr med over 25 grader er på vej de næste to uger.
Mikael Scharling, der er klimatolog ved Danmarks Meteorologiske Institut, har desuden kigget i historiebøgerne fra 1874 og frem til 2014 og sammenlignet middeltemperaturen for maj og juni med middeltemperaturen for juli og august (se grafen i bunden af artiklen).
Det viser sig, at der en tendens til, at en kold start på sommeren også giver en kold højsommer, skriver Mikael Scharling i en mail til Videnskab.dk.
Og vi har vitterligt haft en kold juni, der formentlig lander på omkring 13 grader celcius i gennemsnit. Det er køligt og sker i snit kun hvert 10. år, og relativt meget blæst har fået vejret i maj og juni til at virke ekstra koldt. Til sammenligning var middeltemperaturen for juni 14,6 grader i årene 2001-2010, beretter Mikael Scharling.
Han har dog også haft de positive briller på, mens han ledte i temperatur-statistikkerne, og så kan vi alligevel slutte artiklen på en optimistisk måde:
»Der er stadig håb for en god sommer!« skriver Mikael Scharling således i mailen og hiver et par gode eksempler frem:
»I 2012 endte juni på kølige 12,7 °C, men vi fik alligevel en rimelig ok sommer med flere landsdækkende varmebølger både i juli og august. I 1994 endte juni på blot 13,1°C, men i halen på den fulgte en - på daværende tidspunkt - rekordvarm juli med et temperatursnit på hele 19,5°C,« skriver klimatologen opmuntrende.
