Selvfølgelig ved vi alle, hvad jord er.
Mange af os stiftede endda bekendtskab med jord, før vi overhovedet kunne tale.
Jord er den der mørke, mudrede masse, man kan finde på markerne, i skoven, under græsplænen og i blomsterkassen. Den, der danner grundlag for alt, som vokser.
Men hvad består jord egentlig af? Hvad er det, som gør jord til jord?
Det er faktisk ikke helt let at svare på, for der er ikke engang enighed om, hvad vi kan kalde jord.
Naturlig jord
»Det afhænger af, hvem du spørger,« siger Erik Joner, som er seniorforsker ved Norsk institut for bioøkonomi (Nibio), og som forsker i netop jord.
»Du kan godt kalde en sæk tørv fra plantecenteret for jord, men andre mener ikke, at det har noget som helst med jord at gøre.«
Vi vender tilbage til havecenter-jorden lidt senere.
For at gøre det hele lidt mere enkelt, starter vi med noget, alle kan blive enige om: Naturlig jord. Altså jord, som vi kan finde i skovbunden og i enge.
Hvad er den lavet af? Og hvor kommer den fra?
Jord er primært sten
Det afhænger også af, hvor du befinder dig.
Størstedelen af jorden i Norge er faktisk lavet af sten, afslører Erik Joner. Eller rettere sagt, den er lavet af ler, silt, sand, grus og småsten – større eller mindre stykker af grundfjeldet, som is og vand har brudt ned.
Op igennem tiderne har floder og gletsjere slebet stenstykkerne ned og skubbet dem sammen i tykke lag på store, flade og åbne landområder og dalbunde.
Jordbunden oppe ved Gardermoen i Norge er for eksempel bunker af sand, som lå på bunden af en gletsjersø fra istiden, fortæller Erik Joner. Og i de bølgende bakker ved Oslofjorden finder man lag af ler.
De stammer fra flodslam, som lagde sig på havbunden, dengang havniveauet var 200 meter højere end i dag.
Længere oppe i landet og på Jæren består jordbunden ofte af moræner - blandinger af ler, grus, sten og sand, som er aflejret af indlandsis eller af en gletsjer.
Forvitret og forvandlet
Men sand og ler er vel ikke jord?
»Nej, før sand og ler bliver påvirket af vejr og vind, er det ikke jord. Men efter et par tusind år er det forvitret og ændrer karakter,« siger Erik Joner.
Langsomt, men sikkert bliver massen i overfladen til noget andet. År efter år med frost og optøning, vind og vand, sol og tørke nedbryder gradvis stenkornene, så de smuldrer.
Rester efter planter og andre levende skabninger lægger sig på overfladen.
»De bliver nedbrudt, og i løbet af denne proces dannes forskellige syrer, som forvitrer mineralerne, så de forandrer sig og påvirkes af luft. Jern i klippestykker og sten ruster og bliver rødt.
Over tid vil disse processer forvandle massen til det, vi kender som jord. Men processerne tager meget lang tid. Og det betyder, at jorden er gammel.
\ Læs mere
10.000 år gammel – men stadig ung
Det har taget mere end 10.000 år at lave den jord, som findes i Norge i dag, fortæller Erik Joner. Processerne blev sat i gang, dengang istiden sluttede.
Alligevel er den norske jord ung. I landene i Sydeuropa, som ikke var dækket af is, er jorden meget ældre.
Det kan man faktisk godt se. Den norske jord er ret grå, mens den typiske middelhavsjord er rød, fordi næsten alt jernet er rustet.
»Det har meget at sige for næringstilgængeligheden,« fortæller Erik Joner.
For eksempel bliver næringsstoffet fosfor kraftigt bundet i meget rustent jern. Det betyder, at planterne har svært ved at få fat i det. Hvis planterne skal gro godt i middelhavsjord, skal man altså bruge mere gødning end i norsk jord.
Til gengæld er den norske jordbund tyndere. De jordbundsdannende processer har ganske enkelt ikke haft tid til at opbygge lige så tykke jordlag som længere mod syd.
Regnorme og landmænd
Den norske jord er altså primært sten med en del smule organisk materiale. De forskellige lag er godt blandet sammen takket være regnormene.
»Ormene trækker gamle blade med sig ned i jorden. De skider og blander organisk materiale med mineralerne længere nede,« forklarer Erik Joner.
Lagene er også godt blandende i landbrugsjorden, hvor mennesker ofte har pløjet i flere århundrede, så det døde plantemateriale og mineralerne er blevet mikset godt sammen.
Men denne jord indeholder fortsat mest forvitret sten. Kun omkring 5 procent stammer fra organisk materiale.
Det betyder, at landmandens jord er helt forskellig fra den jord, man finder i plantesække eller blomsterkummer, for der er ikke mange sten i sækkene med plantemuld fra havecenteret.
\ Læs mere
Havecenter-jord er næsten ren tørv
Faktisk indeholder plantejorden fra havecenteret hele 90 procent tørvemos, ifølge ingredienslisten bag på en sæk almindelig plantejord til haven.
Tørvemos er brunt, porøst materiale, der er opstået ved delvis nedbrydning af døde plantedele i moser.
Næsten intet rådner i moserne. Når plantedelene dør, bliver de bare liggende, mens nye lag tørvemos lægger sig oven på.
De gamle lag bliver presset sammen til tørv. Der kan ligge metervis af tørv under gamle moser, og disse lag bliver altså gravet op i store mængder, blandt andet til brug som plantejord.
Det er en omdiskuteret praksis, fordi opgravningen af tørv har en negativ effekt på miljøet. Men det har været svært at finde gode alternativer.
Tørv er nemlig billigt og let at håndtere. Det er porøst og luftigt, samtidig med at det holder godt på vand, og det kan planterødderne godt lide.
Men tørven er næringsfattig. Det indeholder ingen af de næringstoffer, som planterne har brug for for at vokse. Derfor tilsætter havecentrene lidt gødning som hønse- eller komøg plus lidt kalk, så tørven bliver knap så sur.
Tørven bliver brugt op
Jord og jord kan altså være mange forskellige ting.
Både mineraljord og tørvejord skal tilføres gødning, hvis det skal bruges til at dyrke planter.
Men i modsætning til mineraljorden på marken bliver tørvejorden i blomsterkummer faktisk brugt op, fortæller Erik Joner.
»En af mine kolleger har en potteplante, som har fået lov at stå i mere end 10 år. Nu kan man se hele rodsystemet, men ikke ét gram jord! Det hele er nedbrudt og væk.«
Det betyder, at hobbygartnere ikke alene er nødt til at tilføre gødning, men også fylde mere jord i kummer og potter efterhånden.
Og så må man jo afsted til havecenteret efter flere sække med tørv.
Jord skal ikke være sort og perfekt
Men tro ikke, at den gamle jord i potterne eller kummerne på terrassen er ubrugelig, eller at den helt skal skiftes ud.
»Man kan bare tilføre med næring – for eksempel kompost, husdyrgødning eller mineralgødning,« siger Erik Joner.
Og man må helst ikke fjerne kviste, græs eller gamle rødder.
»Det er en slags oprydningshysteri – vi tror, at jorden skal være sort og homogen. Det er en misforståelse.«
Riv hellere rødderne op, og bland kompost i den gamle jord, mener Erik Joner.
Og så er vi inde på den sidste afgørende ingrediens i jorden: Mikroorganismer.
Millionvis af hjælpere i jord
»En teske jord indeholder flere hundrede millioner bakterier, fordelt på 10.000 arter,« siger Erik Joner.
De fleste af dem lever af at nedbryde rester fra planter og dyr, for eksempel de gamle rødder i terrassekummerne. Eller næringsstofferne i husdyrkomposten, du netop tilførte.
Det er faktisk disse bakterier, som sørger for, at næringstofferne i det organiske materiale er tilgængelig, i en form som planterne kan optage.
Mange bakterier lever også af næring, som lækker ud af planternes rødder. De hjælper til gengæld planten med at skaffe de stoffer, den har brug for fra jorden.
Bakterierne etablerer sig også i terrassekummerne – helt af sig selv – og hjælper til med at holde planterne frodige og fine. Men kummerne og potterne indeholder ikke nødvendigvis alle de organismer, en plante samarbejder med i naturen.
Svampevennerne
»Næsten alle buske, træer og andre flerårige planter i naturen allierer sig med specielle typer svampe,« fortæller Erik Joner.
Svampetråde vokser i et netværk ud fra plantens rødder.
De bliver på en måde røddernes rødder, som strækker sig som en tråd efter de næringsstoffer, som planten har brug for.
I naturen vil rigtige svampearter efterhånden finde frem til planterne, men det er ikke helt sikkert, at de finder hele vejen op til altankasserne.
»Svampearterne kommer ikke med jordsækken fra havecenteret. Og de har store sporer, som ikke kan transporteres i luften,« fortæller Erik Joner.
Så hvis buske og flerårige planter på balkonen skal have svampevenner, skal vi altså hente dem selv.
Hent svampe i naturen
»De gode nyheder er, at disse svampe findes overalt. Du kan bare tage en håndfuld jord fra haven og lægge i altankassen.«
Eller hent en håndfuld fra de vilde blåbær i skoven til blåbærbusken i haven eller rodondendronen i forhaven. Disse planter vokser ofte naturligt i områder, som er meget anderledes end vores haver.
Det er ikke sikkert, at de svampearter, de vil samarbejde med, findes i en almindelig have. Det er heller ikke sikkert, at svampearterne vil trives i havejorden, selvom du henter dem, advarer Erik Joner.
Den naturlige jord i blåbærskoven er nemlig sur, mens almindelig havecenterjord er kalket, til den er næsten ph-neutral.
Igen: Jord og jord er ikke altid det samme.
Tilbage, hvor vi startede
Og så lander vi omtrent, hvor vi startede.
Hvis du spørger, hvad jord er, får du nok forskellige svar, alt efter hvem du spørger, og hvor du er.
Så måske er den allerførste definition fra barndommen måske ikke så dårlig endda:
Jord er den mørke, mudrede masse, som findes på marken, i skoven, under græsplænen og i altankasserne.
Det, som alting vokser i.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
