Darwin brugte 39 år på at studere regnormene - og med god grund. For selvom regnorme ikke ser nuttede ud, er det meget vigtigere, at vi bevarer og beskytter regnormen end eksempelvis pandaen. Britisk forsker forklarer hvorfor.
Det er tvivlsomt, om der findes noget andet dyr, der har spillet så vigtig en rolle i verdenshistorien som disse simple dyr.
Charles Darwin, The Formation of Vegetable Mould through the Action of Worms (1881)
Ikke alle dyr er lige i vores øjne.
Tag nu for eksempel regnormen. Den er ikke så tiltrækkende som større og mere karismatiske dyr som eksempel gorillaen, tigeren eller pandaen.
Orme udløser ikke en stærk 'nuttethed-respons', og de kommer nok heller aldrig til at lægge ansigt til en dyreværnskampagne.
Men Charles Darwin indså med rette, at det er meget vigtigere, at vi bevarer og beskytter regnormen (pandafans må lige kigge væk) end pandaen, når vi tager højde for deres betydning for de såkaldte økosystemtjenester, der er afgørende for menneskehedens overlevelse.
Mennesket drager fordel af de mange tjenester, naturlige økosystemer forsyner os med gennem naturlige processer.
Disse såkaldte økosystemtjenester er vitale og uerstattelige, da vores liv og levebrød er baseret på udnyttelsen af naturressourcer skabt af naturens processer.
Der findes fire slags økosystemtjenester:
Charles Darwin indså hurtigt regnormenes enorme betydning.
Darwin brugte 39 år på at studere regnormene - og med god grund. For faktisk er regnormene blevet placeret på førstepladsen i ranglisten over de mest betydningsfulde arter i klodens historier - over både dinosaurer og mennesker.
Men hvorfor lige regnorme?
Miljøforskerne anser regnormen for at være en grundart. Det skyldes artens betydning for jordbundens fysiske, kemiske og biologiske egenskaber. Og det er der fem årsager til.
Regnorme spiller en afgørende rolle i nedbrydningen af organiske stoffer, mulddannelsen og dermed for jordens fortsatte frugtbarhed.
Regnormene æder konstant, og deres afføring (der cirka er 1,5 gange deres kropsvægt om dagen) udfører et pionerarbejde indenfor den kvantitative økologi.
Regnormenes graveaktivitet er desuden med til at løsne og dræne jorden samt gennemlufte den, hvilket har stor betydning for planters vækst. Derudover frigøres plantenæringsmidler fra halm og avner, som har passeret gennem ormenes fordøjelsessystem.
Udover dræning og iltning påvirker regnormene også andre af jordens fysiske egenskaber. Regnormene er med andre ord et glimrende jordforbedringsmiddel.
Forskere har målt koncentrationen af næringstoffer til at være 5 gange højere i ormenes afføring end i den omkringliggende jord. Denne afføring fungerer som 'lim' mellem jordens partikler, hvilket forbedrer aggregaternes stabilitet og jordstrukturen.
Et studie foretaget på Hawaii fandt, at man ved at erstatte standardgødning med ormekompost kan forøge udbyttet af tomater og jordbær med 30 procent.
Det er svært at fremstille industrielle mængder ormekompost. Ormekomposten er mere bekostelig end industrielle gødningsmetoder, men det er stadig et spændende eksempel på, hvor meget nytte regnormene kan gøre.
Regnormenes aktiviteter stimulerer mikroorganismer og spreder aktivt svampe og bakterier i jordprofilen.
Det påvirker i sidste ende jordens kemi, eftersom tilgængeligheden af stort set alle næringsmidler forbedres, når der passerer organisk materiale gennem regnormene.
Desuden afhjælper regnormenes aktivitet oversvømmelser og jorderosion.
Med andre ord er regnormene et bevis på jordens sundhed og toksicitet. Regnormene er følsomme overfor forureningskilder som sprøjtemiddelrester eller giftige tungemetaller (eksempelvis zink og bly).
Skovrydning og andre jordbrugsforandringer, der baner vej for intensivt landbrug, har en meget negativ effekt.
Den lokale ormepopulation er et nyttigt redskab i vurderingen af de forskellige jordbrugsmetoders og sprøjtemidlers effekt.
De er proteinrige og ernærer adskillige dyr som eksempelvis grævlinge.
Forskning indikerer, at regnormene kan hjælpe med at rense jord forurenet med giftige tungmetaller som eksempelvis bly, og det kan levere løsningen på menneskeskabte problemer.
Særskilte studier viser, at regnormene kan fremskynde genopbygningen af nedbrudt jord i troperne, mens forskning foretaget i det nordlige Vietnam fandt, at en mindsket regnormediversitet, som følge af forandringer i jordbrugen, havde en markant følgevirkning på jordbundens frugtbarhed, afledningen af vand og jordbundserosionen.
Hvis vi altså behandler dem ordenligt.
Regnormene er afgørende for vores eksistens. De forbedrer jordbunden gennem deres afføring, når de æder sig igennem den, og de gennempløjer, ventilerer og gøder jorden, mens de gør det.
Men klimaforandringer og menneskelig intervention fremskynder klodens tab af biodiversitet.
Vi kender alle til de indiske tigres og de indonesiske orangutangers sørgelige forfatning, men forskere er også bekymrede for regnormene og andre mindre velkendte dyr - dyr, som vi simpelthen ikke har råd til at miste.
Det ville være utroligt sørgeligt, hvis pandaen uddør. Men det er umuligt at forestille sig en verden uden regnorme.
Uden regnorme vil livet på Jorden formentlig hurtigt forsvinde.
Vi ville ikke alene have mindre mad, men også mere forurening og flere oversvømmelser.
For uanset, hvor nuttet pandaen er, er det Darwins simple regnorme, der foretager al det beskidte, med nødvendige arbejde i undergrunden.
Sarah Johnson hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
