Hvad er det for en vanskabt vandmand?

De fire ringe på ryggen af den gennemsigtige klat på stranden fortæller dig, at det ikke er en kæmpemæssig snotklat, men rent faktisk en vandmand, du har fundet.

Men hvad skal ringene egentlig gøre godt for? Og hvad er det for en underlig vandmand med fem, i stedet for fire, ringe, en læser har fundet ved Vejle?

Spørg Videnskaben går denne gang på jagt efter et svar på et sommermysterium fra strandkanten.

»Her den anden dag observerede jeg i Vejlefjord en vandmand med fem ringe i stedet for de normale fire. Hvad skyldes dette? Jeg vedlægger et billede, som jeg tog af den,« skriver Rasmus Skov-Hansen i en mail til Spørg Videnskaben.

Mysteriet og billedet har vi sendt videre til vandmandsekspert og professor Hans Ulrik Riisgård fra Marinbiologisk Forskningscenter på Syddansk Universitet.

Ringenes farve afslører vandmandens køn

Hans Ulrik Riisgaard forklarer i første omgang, hvad ringene er for en størrelse, og hvorfor de har forskellige farver.

»Ringene er vandmandens kønsorganer, også kaldt gonader. Der findes han- og hun-vandmænd. Hunnens gonader med æg er rødlige, mens hannens gonader med sædceller er hvidlige,« fortæller professoren.

Du kan altså kende forskel på en han- og en hun-vandmand ved at se på ringenes farve.

Vandmænd er spisende kønsorganer

Han- og hun-vandmanden formerer sig ved, at hannen sprøjter sædceller ud i vandet, og hvis han er heldig, svømmer en hun-vandmand ind i sæden.

Sæden befrugter æggene i hunnens mave. Herefter begynder en forunderlig forplantning og udvikling af liv, som har gået i ring i de 600 millioner år, vandmænd har eksisteret.

Det befrugtede æg i hun-vandmandens mave udvikler sig nemlig til en oval brun larve (på latin ‘planula’), som bevæger sig ud på hunnens mundarme (Læs mere om, hvordan vandmænd spiser her).

Larverne løsriver sig herefter fra mundarmene og svømmer ned på bunden. Her danner de en såkaldt polyp.

»Det er vandmandens overvintrende stadie,« siger Hans Ulrik Riisgård og forklarer, at den voksne géleagtige udgave af vandmanden dør inden vinteren.

Om foråret går vandmandens formering i gang igen. Først foretager polyppen på bunden af havet en ukønnet formering. Der sker en tværdeling på den måde, at der dannes en stak ‘pandekager’ (på latin ‘meduser’), som polyppen efterhånden frigiver enkeltvis.

De små pandekager vokser i løbet af foråret og sommeren og bliver til den nye generation af store vandmænd, som foretager den kønnede del af formeringen.

Kan vandmand med fem ‘ører’ formere sig?

Denne kønnede formering burde ikke være et problem for den han-vandmand, som vores læser Rasmus Skov-Hansen har set i Vejlefjord.

»Sædvanligvis har øregoplen 4 ører; men det er ikke ualmindeligt – omend ikke hyppigt – at der er fem ringformede ører. Disse ‘van(d)skabte’ vandmænd har dog ikke problemer med at klare sig, og man kan sammenligne fænomenet med firkløvere, som jo heller ikke er særligt sjældne, men jo ikke er hyppige at finde i naturen,« siger Hans Ulrik Riisgård og fortsætter:

»Om det også betyder ‘held’ at finde en vandmand med fem ører, ved jeg ikke, men man skal i alt være fald heldig for at finde en sådan,« siger professoren.

Er du også heldig at falde over noget forunderligt i naturen her til sommer, så send os et billede og dit spørgsmål på sv@videnskab.dk. Men du kan også spørge os om alt muligt andet, som ikke har med naturen at gøre. Så har du nemlig chancen for at vinde en af vores populære Videnskab.dk–T-shirts.

Du kan også snyde og selv og gå ind og købe T-shirten her.