Sommeren er over os, og badevandet ved de danske strande lokker små og store vandhunde til fra nær og fjern.
Og som sædvanlig skal de badende dele vand med de besynderlige, glasklare gelé-tallerkner, der med rytmiske sammentrækninger bevæger sig gennem havvandet.
Ofte vækker disse dyr hysteri eller angst blandt badegæsterne, men heldigvis også en del nysgerrighed. I alle tilfælde tjekker de fleste lige en ekstra gang, om det er en brandmand eller vandmand.
Øreformede aftegninger er kønsorganer
Vandmænd – eller øregopler – kendes på de fire øreformede aftegninger, der omgiver den centrale mund. Til sammen ligner de lidt en firkløver.
Trods navnet er det faktisk ikke ører, men dyrenes kønsorganer. Hunnernes er lettest at se, da de er flot lilla eller rødlige, mens hannernes er hvidlige.
Vandmænd har altså ”ører”, der ikke kan høre.
De geléagtige væsner er den kønnede generation og har en ganske kort levetid.
Allerede til efteråret, når deres opgave med at videreføre slægten er tilendebragt, dør de.
