For knap 60.000 år siden blev et stykke havbund på størrelse med Tyskland begravet af en gigantisk, undersøisk lavine.
En blanding af sten, grus, sand og især mudder blev revet med af lavinen, der efterlod et langt spor af ødelæggelse på bunden af Atlanterhavet ud for det nordvestlige Afrika.
Laviner er nemlig andet end sneskred. Det kan også være jord, grus eller sten, der skrider, og laviner forekommer også i havet. Det er bare sjældent, de undersøiske skred bliver bemærket oppe på landjorden.
Men nu er den forhistoriske, undersøiske lavine blevet kortlagt i detaljer af et internationalt forskerhold med deltagelse af Christoph Böttner, der er postdoc på Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.
»Lavinen kom op i en højde på 200 meter, og den nåede hastigheder på 50-60 kilometer i timen. Vi kunne følge dens spor, for den gravede en 30 meter dyb og 15 kilometer bred grøft, hvor den kom frem,« fortæller han.
Kæmpe lavine havde beskeden start
Geologerne vidste i forvejen, at der havde været en enorm lavine. Det fandt de ud af på en ekspedition i 2013. Med en ny ekspedition 10 år senere fik de det fulde billede af lavinen, herunder hvor den begyndte, og hvordan den endte.
Forskerne brugte lydbølger til at opmåle havbunden, omtrent som når fiskere bruger ekkolod (sonar) til at lokalisere fiskestimer. Flere end 200 sedimentprøver indsamlet igennem 40 år hjalp også med at afdække den forhistoriske begivenhed.
De fandt ud af, at lavinen startede med et forholdsvis beskedent skred i Agadir-kløften ud for det nuværende Marokko, en enorm undersøisk kløft omtrent på størrelse med Grand Canyon i USA. Det fremgår af geologernes videnskabelige artikel, der er publiceret i tidsskriftet Science Advances.
Her rev et stykke havbund med et rumfang på halvanden kubikkilometer sig løs, der hvor kløften begynder, 20-30 kilometer fra den marokkanske kyst.
Lavinen voksede sig 100 gange større
Hvor skredet ramte, blev aflejringer på havbunden, sedimenter, revet med, og lavinen voksede hurtigt i størrelse.
Den rullede hærgende igennem den 400 kilometer lange kløft, alt imens den blev større og større. Og da den først var i gang, var den svær at stoppe.
»Lavinen voksede sig 100 gange større i kløften, og bagefter fortsatte den 1.600 kilometer ud i Atlanterhavet, helt ud til Den Midtatlantiske Ryg,« siger Christoph Böttner, der stod i spidsen for forskerholdet sammen med professor Sebastian Krastel fra Christian-Albrechts-Universität i Kiel i Tyskland.
Den Midtatlantiske Ryg er en undersøisk bjergkæde, der strækker sig hele vejen fra Grønlandshavet i nord til Antarktis i syd.
Her kunne lavinen ikke komme videre. Den endte blandt sedimenterne i dybhavet, men nåede at tilbagelægge et par tusinde kilometer i alt, svarende til afstanden fra Aarhus til Rom.
Otte gange Danmark blev begravet
Hvor et sneskred typisk bliver mellem fire og otte gange større på vejen ned ad en bjergside, endte den undersøiske lavine altså med at blive 100 gange større, end den var fra begyndelsen.
Cirka 160 kubikkilometer sedimenter blev revet med af undervandslavinen. 350.000 kvadratkilometer af havbunden, omtrent otte gange arealet af Danmark, endte med at blive begravet.
Seniorforsker Kristian Svennevig fra GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, har ikke selv været involveret i forskningen, men han har læst den videnskabelige artikel:
»Det er et spændende resultat. Det demonstrerer ret godt, hvor komplekst et undersøisk skred kan udvikle sig. Det er vigtigt at studere denne slags hændelser, da de stadig kan ske,« skriver han til Videnskab.dk.
Han nævner også, at der er historiske eksempler på mindre undersøiske skred, der har skabt tsunamier med tab af menneskeliv til følge.
Internettet er i fare
Vi ved ikke så meget om skred og laviner under havet, for vi bemærker dem sjældent heroppe på landjorden.
Så skal det i hvert fald virkelig gå vildt for sig, som det for eksempel gjorde for 8.200 år siden i havet vest for Norge.
Dengang forårsagede et voldsomt, undersøisk jordskred en tsunami så stor, at den nåede helt frem til Danmark. Det kan man læse mere om i denne artikel.
Men i det moderne informationssamfund kan jordskred under havet få konsekvenser for internettet. Data flyder mellem kontinenterne via hundredvis af søkabler, og når disse kabler rives over, sættes der prop i internetforbindelsen.
»Forskningen er vigtig, fordi undersøiske skred og laviner er til fare for infrastruktur på havbunden. Samfundet er afhængigt af internetkablerne, der bærer 95 procent af den globale datatrafik,« siger Christoph Böttner og fortsætter:
»Vi håber, at vores forskningsresultater kan hjælpe med at evaluere denne geologiske fare. Nu ved vi i hvert fald, at et lille skred kan vokse sig meget større under havet, hvis de rette betingelser er til stede.«
Også anden infrastruktur som havvindmølleparker, olie- og gasledninger og olieboreplatforme kan blive beskadiget i forbindelse med undersøiske skred og de tsunamier, de kan medføre.
Så der er god grund til at studere fortidens hændelser, så vi kan være bedre forberedte i fremtiden.
