Normalt er Dickson Fjord i det østlige Grønland et smukt og fredeligt sted.
Men 16. september 2023 var freden fordi. Da røg 25 millioner kubikmeter fjeldside og gletsjeris i fjorden. Det voldsomme fjeldskred forårsagede en gigantisk tsunami med bølger, der var op til 200 meter høje.
Bølgerne skvulpede frem og tilbage i den smalle fjord usædvanligt længe. I ni døgn skubbede vandmasserne så kraftigt til jordskorpen, at rystelserne helt ekstraordinært kunne måles af seismografer over hele kloden.
Det enestående seismologiske signal var lidt af en gåde til at starte med, fortæller seniorforsker Kristian Svennevig fra GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland:
»Forskere over hele verden var mystificerede. Vores amerikanske kolleger troede først, deres instrumenter var gået i stykker. Og i Tyskland blev signalet noteret som en USO, et Uidentificeret Seismisk Objekt,« siger han og fortsætter:
»Det var et helt ukendt naturfænomen, der aldrig er set før, som vi var nødt til at beskrive og forstå. Vi kastede os over det med en nærmest barnlig glæde. Personligt synes jeg, det er vanvittigt stimulerende.«
Gigantisk fjeldskred endte i fjorden
Kristian Svennevig er ekspert i fjeldskred, og han er førsteforfatter på en ny videnskabelig artikel om megatsunamien. Artiklen er skrevet i et samarbejde mellem 68 forskere fra 15 forskellige lande, herunder fra GEUS, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet og er publiceret i det anerkendte tidsskrift Science.
På baggrund af de seismologiske data, satellitbilleder, fotos fra fjorden, målinger af vandstanden i området og computersimuleringer af tsunamien kom forskerne frem til, at de voldsomme bølger opstod som resultat af, at en fjeldtop i 1.200 meters højde ved Dickson Fjord pludselig gav efter.
Et klippestykke med en bredde på 480 meter, en længde på 600 meter og en tykkelse på op til 150 meter skred ned ad en gletsjer, hvilket resulterede i en kæmpemæssig lavine af klippe og is, der endte i fjorden.
Forskerne har regnet ud, at 25 millioner kubikmeter materiale landede i fjorden. Det er nok til at fylde 10.000 svømmebassiner i olympisk størrelse. Da blandingen af klippe og is ramte vandet i høj fart, opstod en gigantisk bølge – en megatsunami.
\ Læs også
Rent held at ingen kom noget til
Tre dage efter fjeldskreddet sejlede Sirius-patruljen ind i fjorden og tog billeder af fjeldet og gletsjeren. Af disse fotos fremgår det, at tsunamien nåede op i en højde af 200 meter lige ved fjeldskreddet.
Så voldsomme tsunamier er heldigvis et sjældent syn.
I moderne tid er der kun registreret ganske få tsunamier, der var højere. En tsunami i Lituya Bay i Alaska i 1958 nåede 520 meter op, og da vulkanen Mount St. Helens i staten Washington eksploderede i 1980, forårsagede det en tsunami på 260 meters højde.
Heldigvis var der ingen mennesker i nærheden, da fjeldet ved Dickson-fjorden kollapsede. Det kunne have gået grueligt galt, hvis der tilfældigvis havde været et skib i fjorden.
Da tsunamien kom frem til forskningsbasen Nanok på Ella Ø, 72 km længere væk, var bølgerne fire meter høje, og de nåede 80 meter ind på land. Udstyr for et par millioner kroner blev skyllet væk. Men heller ikke her var der mennesker til stede.
Bølge rullede frem og tilbage
Efter de første ekstremt høje tsunamibølger havde lagt sig, blev vandet ved med at skvulpe frem og tilbage med syv meter høje bølger mellem de parallelle fjeldsider, der omgiver den godt to kilometer brede fjord.
Normalt ebber sådan en tsunamibølge ud efter nogle timer, men her blev bølgerne ved med at rulle i dagevis.
Der opstod nemlig en særlig stående bølge; en såkaldt seiche.
Har man et badekar, kan man selv forsøge sig med at skubbe kraftigt til vandet og så se, hvordan en bølge ret hurtigt stabiliserer sig og ruller frem og tilbage med en fast frekvens. Det samme skete i fjorden.
Her bankede bølgen taktfast mod klippevæggene på hver side med så stor en kraft, at det kunne måles af seismografer i ni døgn. Instrumenterne målte signaler med en periode på 92 sekunder, svarende til tidsrummet mellem hver bølgetop.
»Et jordskælv eller et stort fjeldskred giver rystelser på mange frekvenser. Det svarer til, at man hamrer alle tangenterne på et klaver ned samtidig og så slipper dem igen. Men her fik vi et signal, der kan sammenlignes med, at man slår en enkelt tangent an og holder den nede i ni dage, hvor den så bliver ved med at vibrere med samme frekvens,« fortæller Kristian Svennevig.
Tsunamien blev modelleret på computer
For at forstå, hvordan en tsunami kunne udvikle sig til en seiche, genskabte forskerne fjorden og tsunamien i en computermodel.
I modellen kom de frem til den samme periode, der blev målt af seismograferne. Men det lykkedes først, da de fik adgang til militærets meget præcise målinger af fjordbunden.
Dermed har de vist, at stående bølger i lange, smalle fjorde kan generere taktfaste seismiske signaler i meget lang tid, specielt når fjorden løber mellem to parallelle klippevægge.
Geofysikere fra det tyske forskningscenter for geofysik i Potsdam kastede sig også over det mystiske signal, som beskrevet i artiklen Megatsunami i Grønland fik fjord til at skvulpe i en uge, og publicerede en videnskabelig artikel om det i tidsskriftet The Seismic Record.
På baggrund af seismiske data og satellitbilleder nåede disse forskere frem til samme konklusion: At et stort fjeldskred havde forårsaget en 200 meter høj megatsunami i Dickson Fjord.
»Dette nye studie peger i samme retning som vores. Det bekræfter den betydelige størrelse af begivenheden og de forklaringer, vi havde på den lange varighed af det seismiske signal,« skriver ph.d.-studerende Angela Carrillo Ponce fra forskningscenteret i Potsdam til Videnskab.dk.
Hun mener også, at det nye studie leverer et værdifuldt bidrag til analysen af det usædvanlige signal, fordi forskerne også simulerer tsunamien på baggrund af meget præcise batymetridata, altså data om dybdeforholdene i fjorden.
Menneskeskabt global opvarmning har skylden
Klimaforandringerne rammer hårdt i Grønland og resten af det arktiske område, hvor temperaturen stiger fire gange så hurtigt som gennemsnittet for kloden.
Det betyder, at gletsjerne smelter, at permafrosten ikke er så permanent endda, og at nedbørsmønstrene ændrer sig. Alt sammen noget, der kan få fjeldsider til at skride.
Forskerne er derfor ikke i tvivl om, at tsunamien skal tilskrives den globale opvarmning. Afsmeltningen af gletsjeren for foden af fjeldet betød, at klippeskråningen mistede sin støtte, så den til sidst faldt.
»For 100 år siden var fjeldskred en ekstremt sjælden begivenhed i Grønland. Men specielt inden for de seneste 30 år har vi set mange store fjeldskred. Nogle af dem forårsager tsunamierne, der er farlige og ødelæggende fænomener. Derfor er det vigtigt at forstå dem bedre,« siger Kristian Svennevig, der tidligere har skrevet om sin forskning i en artikel på Videnskab.dk.
I juni 2017 ramt en lignende (men noget mindre) tsunami i det vestlige Grønland den lille bygd Nuugaatsiaq. Det kostede fire mennesker livet.
Kristian Svennevig håber derfor på, at den fortsatte forskning på området kan redde menneskeliv i fremtiden.
