Bjørnedyrene.
Buttede, nuttede og hårdføre.
Når snakken falder på bjørnedyr, handler det normalt om, hvordan de mikroskopiske dyr kan overleve næsten hvad som helst, de bliver udsat for: Uanset om de bliver skudt ud af en kanon, bliver frosset ned i årevis, eller sendes en tur i rummet.
De genstridige væsener er faktisk ikke kun gode til at overleve, viser det sig, de er også rigtig gode til at gå, selvom det er nogle af de mindste organismer med ben, skriver ScienceAlert.
Det konkluderer forskerne bag et nyt studie, udgivet i tidsskriftet PNAS, hvor de har undersøgt bjørnedyrenes gangarter, og hvordan de koordinerer deres ben.
Bedst af alt er optagelserne både oplysende og nuttede. Hvad mere kan man bede om?
Bjørnedyrene sat på prøve
Til gengæld ser det ud til, at de små bjørnedyr ikke var synderligt glade for overflader som glas, som man kan se i nedenstående video. Formentligt, fordi deres kløer ikke kan gribe fat i glassets hårde overflade:
En tredje optagelse viser, at man selv på mikroplan er nødt til at holde øjnene åbne for ikke at gå ind i ting. I dette tilfælde, tilsyneladende noget afkastet hud fra en artsfælle:
Men det gik som smurt i langt de fleste tilfælde, skriver en af forskerne bag studiet Jasmine Nirody på Twitter, og bjørnedyrene trissede for det meste ubekymret rundt:
»En af de fedeste — og indledningsvis mest overraskende — ting ved bjørnedyrenes gang var for mig, hvor gode de var til det. De har en normal gangart, som ligner større dyrs gangart påfaldende meget.«
Insektlignende motorik
På trods af den umiddelbart store forskel mellem de to typer organismer minder bjørnedyrenes gangart minder mest af alt om insekters, skriver forskerne i studiet:
»Bjørnedyrene bruger et [...] trædemønster, som er bemærkelsesværdigt lig det, man har observeret i insekter, på trods af de store forskelle i størrelse og skeletstruktur i de to grupper.«
Peter Funch, lektor i biologi på Aarhus Universitet, køber dog ikke, at forskellene mellem bjørnedyr og insekter er så betydningsfulde, som forskerne får det til at lyde.
»Jeg synes, at det er påfaldende, hvor mange lighedstræk der i virkeligheden er, hvis man kigger på nervesystemet og måden, de bevæger sig,« forklarer han til Videnskab.dk.
Det kan have at gøre med, at bjørnedyrene måske deler en fælles forfader med insekterne, fortæller Peter Funch.
»Når man kommer fra en fælles stamform, kunne man godt forvente at finde nogle fællestræk hos disse dyr. Blandt andet på den måde, deres nervesystem grundlæggende er udformet.«
»Ren grundforskning«
Peter Funch pointerer også, at der er et mindre forbehold ved optagelsernes autenticitet, i og med at de ikke er blevet lavet i naturlige omgivelser:
»Bjørnedyrene ville normalt være knyttet til noget plantemateriale eller mos, hvor de bruger kløerne til at hægte sig fast til det, de kravler rundt på. Så det er lidt kunstigt at kigge på dem i et laboratorium, på eksempelvis en gele. Men det er de også klar over, forskerne.«
Om hvad vi kan bruge studiet til, fortæller Peter Funch, at det såmænd er »ren grundforskning, hvor vi får en bedre forståelse for, hvordan tingene fungerer, hvilket, jeg synes, der er stor værdi i.«
»Der er mange, som gerne vil ind og øremærke forskning, som skal føre til nye teknologiske fremskridt og produkter, og det skal der selvfølgelig også være, men det er vigtigt, at vi holder grundforskningen i live, så der er en underskov, hvor vi kan få nye ideer fra.«
\ Læs mere
Kan du ikke få nok af bjørnedyrene, så giv nedenstående video et kig. Den blev lavet af danske Martin Kaae Kristiansen, som indsendte den til Nikons 'Small World'-konkurrence, hvor årets bedste mikroskop-videoer kåres.
Konkurrencen kan du læse mere om i artiklen 'Årets bedste mikroskop-videoer viser både livets start og dets potentielle slutning'.
