At tilbringe en vinter i en frossen sø uden ilt, at bruge flere dage nedsænket i ren alkohol eller at blive spændt fast til siden af en rumraket og flyve en gang rundt om jorden ...
Det lyder ikke just som en fest, men der findes nu engang dyr, som er så specialiserede, at de ikke blot kan overleve i forhold, som ville slå de fleste andre dyr ihjel, de kan ligefrem trives der.
Jordens milliardårige evolutionære kapløb har produceret nogle ekstremt sejlivede organismer, hvis overlegne overlevelsesevner fortjener en tur i rampelyset. Derfor har Videnskab.dk ringet rundt til en række danske biologer for at høre, hvilke dyr de vil nominere som naturens vildeste overlevere.
Vores flittigste læsere kender måske til begrebet ‘ekstremofiler’, en klasse af dyr, som kendetegnes ved, at de 'elsker' ekstreme omgivelser, men for variationens skyld sigter artiklen her lidt bredere.
Bjørnedyrene - overlevelseseskonger
Alligevel kommer vi ikke helt uden om ekstremofilerne. De ubestridte herskere af overlevelse er uden tvivl de mikroskopiske bjørnedyr, også kendt som tardigrader.
»Bjørnedyrene overgår alt her på Jorden,« konstaterer Reinhardt Møbjerg Kristensen, professor emeritus ved Statens Naturhistoriske Museum.
Videnskab.dk har før skrevet om bjørnedyr, endda ret meget (faktisk rigtig meget, hvis vi skal helt ærlige), men ingen liste over natures vildeste overlevere ville være komplet uden dem.
»Bjørnedyrene er over det hele her på Jorden. Man regner med, at de opstod allerede i prækambrium, for mere end 600 millioner år siden,« fortæller Reinhardt Møbjerg Kristensen.
Bjørnedyrenes hemmelighed er, at de kan gå i ‘anhydrobiose’, en slags dvale, hvor de tørrer ind og mister næsten al deres kropsvæske (fra 85 procent til 3 procent). I denne tilstand kan bjørnedyrene leve næsten uden ilt, modstå høje mængder radioaktiv stråling, og de kan tilmed tåle at blive frosset ned i årevis uden at dø.
»De er frosset ned det meste af livet, så lever de op 2-3 uger, og så fryses de ned igen.«
Reinhardt Møbjerg Kristensen beskriver, at bjørnedyr findes i næsten alle slags miljøer, fra bjergtoppe til otte kilometers dybde i havet og sågar i huller dybt nede i indlandsisen på Grønland. Tilmed har bjørnedyr overlevet en tur på siden af en rumraket, som det eneste flercellede dyr.
»Det er absolut de mest ekstreme.«
Pansermidernes skjold beskytter dem mod næsten alt
Hvor bjørnedyrene overlever ekstrem kulde ved at lade sig tørre ud, har visse hårdføre pansermider, af ordenen Oribatidae, fundet en anden løsning på frostproblemet.
»Pansermiderne bliver underafkølede i stedet for. De undgår isdannelse, men tåler de samme lave temperaturer,« fortæller Martin Holmstrup. Han er professor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet, hvor han også er del af forskergruppen KlimastressLab.
»Det betyder, at deres kropsvæsker kan forblive i væskeform, flydende, selvom temperaturen er langt under frysepunktet, hvor man normalt forventer, at det bliver til is. De tåler ikke, at der dannes is i kroppen, men undgår det, selvom temperaturen måske er minus 40 eller minus 50 grader.«
Som et eksempel på pansermidernes dødsforagt kan man i dette tweet se, hvordan en engelsk forsker opdagede en (formodentlig forvirret) pansermide i en jordprøve, som havde overlevet at være blevet centrifugeret to gange ved 3.000 omdrejninger pr. minut, ‘druknet’ i alkohol og opbevaret i et køleskab i månedsvis.
En del af tricket består i, at pansermider kan indkapsle forkroppen i deres pansrede bagkrop, deraf navnet, som beskytter dem mod »næsten hvad som helst«.
»Pansermider har et meget tykt ‘kutikula’, som er forstærket og dermed også er ret vandtæt,« siger Martin Holmstrup. Vandtætheden gør, at miderne kan overleve i ekstremt tørre miljøer i længere tid, uden at de taber deres kropsvæske og tørrer ind.
»De findes nogle ekstreme steder i kraft af, at de er meget hårdføre i forhold til lave temperaturer og udtørring,« forklarer Martin Holmstrup.
Sumpskildpadderne holder vejret i månedsvis
Skildpadder er måske ikke de første dyr, man tænker på, når man tænker på hårde nysere, men to underarter af sumpskildpadder har vist sig at kunne holde til lidt af hvert.
»Blandt hvirveldyrene (dyr med rygsøjler, inklusive mennesker, red.) er det nogle af de hårdeste negle,« fortæller Tobias Wang, professor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet (AU).
Udover at »kunne tåle næsten hvad som helst« har disse sumpskildpadder en evne, som sætter dem i særklasse: Modsat de fleste andre hvirveldyr, som kun kan overleve uden ilt i få minutter eller timer, kan sumpskildpadderne klare sig uden ilt i månedsvis.
»De overvintrer under isen i løbet af vinteren i de nordamerikanske søer, hvor de ligger uden ilt og klarer en meget stor forsuring,« siger Tobias Wang.
Uden en tilførsel af ilt stiger mælkesyreniveauet i kroppen, såvel hos mennesker som os skildpadder, og over flere måneder ville det føre til en stensikker død. Men sumpskildpadderne har løsningen.
»Syren bliver simpelthen buffret af skjoldet, der fungerer som en måde at reducere pH-faldet på,« forklarer Tobias Wang.
Dog er det hverken sumpskildpadderne eller bjørnedyrene, som tager førstepladsen når det kommer til at holde vejret.
\ Læs mere
Korsetdyrene lever hele livet uden ilt
Måneder uden ilt er én ting, en livstid uden ilt er noget helt andet.
Korsetdyrene, Loricifera, er en række af mikroskopiske havdyr, som lever mellem sandkornene på havbunden og findes verden over, på dybder ned til otte kilometer under havoverfladen.
Men i Middelhavet, i et område kaldet L'Atalante Bassine syd for Kreta, findes en undersøisk sø af flydende salt. Et fuldstændig iltfrit miljø, hvor man mod al forventning har opdaget tre arter af korsetdyr, med en helt særlig egenskab.
Disse korsetdyrene har, som de eneste nukendte flercellede dyr på kloden, tilpasset sig til et liv helt uden ilt. Selv havdyr som fisk skal bruge ilt, hvilket de optager gennem vandet.
»Det burde jo være umuligt,« fortæller Reinhardt Møbjerg Kristensen og uddyber, at disse korsetdyr har udskiftet mitokondrierne, som er de strukturer i cellerne, der står for iltoptag.
»Korsetdyrene har skiftet mitokondrierne ud med brintbakterier, som de optager i sig og kan ånde ved hjælp af, for der er ingen ilt dernede.«
Reinhardt Møbjerg Kristensen opdagede og beskrev korsetdyrene i 1983, og han forsker stadig i dem.
Videnskaben ved fortsat meget lidt om korsetdyrene og deres komplekse biologi, og de iltfri varianter, som er opstået relativt hurtigt i den evolutionære kalender, udfordrer sågar vores antagelser om, hvordan dyr udvikler sig:
»Det er helt fantastisk, hvor hurtigt det er gået. Der er ikke gået mere end 70 millioner år, siden Middelhavet åbnede, så antagelsen om, at evolutionen tager flere hundrede millioner år ... Det kan gå meget hurtigere,« slutter Reinhardt Møbjerg Kristensen.
Naturen er selvfølgelig langt mere mangfoldig, end hvad man kan give udtryk for i en kort artikel. Den har produceret langt flere vilde overlevere, end hvad der findes på denne liste, som ikke skal betragtes som en rangliste, blot nogle seje dyr med unikke egenskaber.
