Årets bedste mikroskop-videoer viser både livets start og dets potentielle slutning
Det er tilmed meget smukt.

Klikker du på videoen, ser du levende mikrofauna i maven på en termit. Hvem havde troet, at du nogensinde skulle støde på det syn bare en enkelt gang i dit liv?  (Video: Fabian J. Weston/YouTube)

Klikker du på videoen, ser du levende mikrofauna i maven på en termit. Hvem havde troet, at du nogensinde skulle støde på det syn bare en enkelt gang i dit liv?  (Video: Fabian J. Weston/YouTube)

Gennem teknologi, mikroskoper og avancerede zoom-teknikker lykkedes det forskere og mikroskopi-interesserede at filme alt fra cellers deling, en gåtur med et bjørnedyr eller en ganske lille fødsel. 

Hvert år kårer Nikon Small World en række af de allerbedste mikroskopiske videoer af vores verden, der er skjult for det menneskelige øje. 

I år er førstepladsen gået til australske Fabian J. Weston. Videoen, du kan se ovenfor, viser bittesmå mikrober (af typen protister) inde i maven på termitter, der som bekendt selv er ganske små. 

Der er måske ikke mange, der kender til dem, men protisterne er de mest talrige væsner på Jorden.

Det er ikke bare sælsomt at se verden fra de mindste organismers perspektiv. I Westons tilfælde håber han, at videoen kan skabe kendskab til mikroskopien - dét at opdage verden gennem mikroskoper.

»Det smukke er, at den lette tilgang til moderne billedteknologi og internettet har betydet, at de med en interesse i mikroskopi kan dele deres opdagelser globalt, på tværs af alle grænser sat af kultur, sprog og alder. Verden er så lille, og vi kan så nemt skabe forbindelse til alle rundtomkring på kloden,« siger Fabian J. Weston i en pressemeddelelse fra Nikon. 

Andenpladsen er decideret uhyggelig 

En tumor vokser henover ti dage i et laboratorium og danner metastaser. (Video: Stephanie Hachey/Christopher Hughes/YouTube)

Det, du ser i videoen ovenfor, er noget af det, som de fleste af os frygter allermest. At en celle pludselig giver sig til at dele sig og udvikle sig til en tumor. Tumoren i videoen udvikler tilmed metastaser. 

Andenpladsen gik til Stephanie Hachey og Christopher Hughes fra University of California i USA. De har i en time-lapse filmet kunstige menneskeceller, der gør netop det. Hachey og Hughes forsker i, hvordan man kan bekæmpe kræft. 

Videoen blev skabt ved at tage et billede hvert kvarter over 10 dage. 

Tredjepladsen viser en mikroskopisk fødsel

Andrei Savitskys lille video viser en vandloppe føde sine små 'hvalpe'. (Video: Andrei Savitsky/YouTube)

Hvem havde troet, at en vandloppe 'pressede', når den fødte sine små vandloppe-babyer? Sådan ser det i hvert fald ud i videoen ovenfor. 

Ukrainske Andrei Savitsky har fanget det første øjeblik i et kuld vandloppers liv. Der er temmelig meget gang i dem fra start. Også mens de stadig er inde i morens mave.

Dansk bjørnedyr blandt 'hæderfulde bidrag'

Martin Kaae Kristensen er lidt af en mikro-video-entusiast. Sidste år kom hans disko-orm på tredjepladsen efter en mærkelig kontrovers om et løg i konkurrencen, han havde filmet, men ikke selv indsendt. (Video: Martin Kaae Kristensen/YouTube)

Nordjyske Martin Kaae Kristiansen har en kandidat i biomedicin. I fritiden filmer han mikroskopisk liv og lægger det på Instagram og YouTube, hvor hundredetusinder følger ham. 

Det er ikke første gang, Martin Kaae Kristiansen er at finde i Nikons konkurrence. Sidste år vandt han tredjepladsen med en farvestrålende disko-orm. Men oprindelig lå hans video på fjerdepladsen, slået af en video af celler i et løg. Men ikke hvilket som helst løg: 

»Da de offentliggjorde resultaterne 15. september så jeg, at videoen af løgcellerne på 3.-pladsen også var min, men det var ikke indsendt af mig!«

»Så var det om at sende dem den oprindelige video hurtigt,« sagde Martin Kaae Kristiansen dengang til Videnskab.dk

Nikon reagerede, slettede snyderens løg-video og Martin Kaae Kristiansen fik sin tredjeplads. 

Læs mere her og se den smukke video: Dansk disko-orm kåres som en af årets bedste mikroskop-videoer

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.