Gådefuld meteorit kan rumme ny viden om Solsystemet

I den berømte roman ’A Hitchhiker’s Guide to the Galaxy’ findes der en planet ved navn Krikkit, som er omgivet af en sky. Planetens beboere er overbeviste om, at der ikke findes noget uden om skyen – for de kan jo ikke se det.

På sin vis er vi jordboere lige så snæversynede som Krikkits beboere. Det mener i al fald den svenske professor Birger Schmitz fra Lund Universitet.

På samme måde som Krikkitterne tror vi nemlig, at de meteoritter – rester fra solsystemets opståen – som er mest almindelige at finde her på Jorden også er mest almindelige i resten af rummet. Men nu har Birger Schmitz og hans kollegaer været med til at afsløre fundet af en helt ny slags meteorit, som de mener, er en af de eneste rester fra en ellers pulveriseret asteroide.

Fundet peger på, at der stadig er en del af historien om solsystemets udvikling, vi ikke forstår, mener han.

»Vi bygger vores viden om, hvordan solsystemet blev formet, ud fra de meteoritter, vi finder på Jorden i dag; men vi aner intet om, hvorvidt de er repræsentative. Dette fund giver os et hint om, at der gemmer sig en fantastisk historie, som vi endnu ikke forstår,« siger professoren, som er hovedforfatter på et nyt studie om meteoritten i Nature Communications.

Meteorittens geokemiske sammensætning er unik

Hvis man vil forstå, hvordan solsystemet har udviklet sig, er meteoritter noget af det bedste, man kan få fingrene i. Der findes nemlig ikke andet materiale her på vores jord, der er så gammelt som dem.

Meteoritter har gennem tiden fået stor opmærksomhed i forskningen, fordi man gennem detaljerede studier kan lære, hvordan sammensætningen var af de stoffer, der i sin tid dannede solsystemet. Man kan kalde meteoritterne en slags rester fra solsystemets begyndelse.

LÆS OGSÅ: 18 kilo meteorit fundet på Sydpolen

Den nyfundne meteorit, som forskerne har døbt Österplana 65, er fundet i et 470 millioner år gammelt kalklag. Men det er ikke kun den meget høje alder, der gør den speciel – det er også dens unikke geokemiske og geologiske sammensætning, hvis lige aldrig er set før, fortæller Birger Schmitz.

»Gennem 25 år har vi ledt intensivt efter de fossile meteoritter, og vi har fået masser af anerkendelse for de fund, vi har gjort – men i al den tid har det altid været samme slags meteoritter, vi har fundet. Det er første gang, vi finder en meteorit som denne. Hvis den var til salg, kunne den sælges på eBay til en meget høj pris,« siger professoren.

Er Österplana 65 en 'uddød' meteorit?

80 procent af vores nuværende samling af meteoritter består af en type, som populært kaldes for ’almindelige meteoritter’. De bliver inddelt i tre grupper, H, L eller LL, alt efter hvor højt deres jernindhold er. Den nyfundne meteorit blev fundet i et kalkbrud i Sverige sammen med en masse L-kondritter. Kondritter består af støv og partikler fra det tidlige solsystem. L-kondritter er de allermest almindelige af de 'almindelige meteoritter' og udgør cirka 35 procent af fundmaterialet på Jorden i dag.

Forskerne bag det nye studie teoretiserer over, om den nyfundne meteorit måske stammer fra et voldsomt sammenstød for omkring 500 millioner år siden med L-kondritternes oprindelige asteroide.

LÆS OGSÅ: Asteroide-støv afslører meteoritters ophav

Mange forskere tror, at L-kondritternes ’parent asteroid’ – altså den asteroide, den oprindeligt stammer fra – smadrede i mange stykker, som derefter regnede ned på Jorden, og at det er derfor, vi finder så mange af dem i dag.

I studiet skriver forskerne, at Österplana 65s egen forælder-asteroide til gengæld kan være smadret helt til atomer i sammenstødet, og at Österplana 65 faktisk er en ’uddød’ meteorit. Det kan være forklaringen på, hvorfor vi ikke har fundet andre som den her på Jorden, mener de. Og hvis det er rigtigt, betyder det også, at der engang har fandtes en type asteroider, som vi ikke længere kan se ud fra de meteoritter, vi finder i dag.

Asteroidebæltet sladrer om solsystemets opståen

Det såkaldte asteroidebælte, som ligger mellem Mars og Jupiter, er i dag det eneste levn fra solsystemets opståen. Hvis vi kunne se og analysere asteroidebæltets sammensætning ned til mindste detalje, ville vi være meget, meget klogere på, hvordan solsystemet blev, som det er i dag.

I stedet er vi nødt til at ’nøjes’ med at analysere de meteoritter, stenklumper, som er slået løs fra asteroiderne og har klaret turen hele vejen ned gennem atmosfæren til Jorden.

Men hvis man retter et teleskop i retning af asteroidebæltet og kigger på sammensætningen af lys, er der dog noget, der ikke stemmer overens med de meteoritter, vi finder på Jorden i dag, fortæller Birger Schmitz. De ser simpelthen ikke ud til at være repræsentative for asteroidebæltet.

Én forklaring kan være, at der sker forandringer i solsystemet, som gør, at meteoritterne på Jorden fra forskellige geologiske perioder er fra forskellige regioner af solsystemet. Nogle meteoritters oprindelige asteroider kan også være gået tabt gennem kollisioner, som den nyfundne meteorit - som muligvis er havnet på Jorden ved et usandsynligt lykketræf - kan være et eksempel på, mener han.

Er der sket noget dramatisk i solsystemets historie?

I virkeligheden fortæller de ’almindelige’ meteoritter her på Jorden måske primært om forholdene under solsystemets seneste historie – og den nye meteorit kan være med til at åbne vores øjne for, at solsystemet ikke altid har været, som det er nu, spekulerer Birger Schmitz.

Solsystemet efterlader sig som bekendt hverken historiske kilder eller mundtlige overleveringer, og vi har ikke andet at tage udgangspunkt, end det vi kan se i dag. Er der måske sket noget dramatisk i solsystemets historie, som vi ikke længere kan ’se’ i materialet her på Jorden?

»Når meteoritstrømmen til Jorden ændrer sig, er det fordi, der sker et eller andet i solsystemet – og det ’et eller andet’ er jo enormt spændende. Det er klart, at vi ikke kan bevise på nuværende tidspunkt, at det er sådan, det hænger sammen. Men jeg mener, at vi som forskere skal være som opdagelsesrejsende og forsøge at udvikle vores opfattelse af, hvordan virkeligheden er formet,« siger han og fortsætter:

»Og hvis meteoritstrømmen ikke altid har været, som den er nu, hvad var det så, der ændrede den? Og hvis det engang var anderledes, hvornår skete disse ændringer så – og kan de måske endda kobles sammen med nogle ændringer, der skete samtidig her på Jorden?«

»Det er en meget interessant tanke«

Ifølge en anden forsker, ph.d.-studerende Elishevah van Kooten, er det en spændende tanke; hvordan ved vi egentlig, at solsystemet og asteroidebæltet rundt om Solen er bygget op, som vi tror?

»Det er rigtigt, at hele vores ide om, hvad asteroidebæltet består af, er baseret på de meteoritter, vi finder i dag, men det kan jo godt være, at det så anderledes ud for eksempelvis en halv milliard år siden. Det er en meget interessant tanke,« siger Elishevah van Kooten, som selv forsker i meteoritter ved Center for Stjerne- og Planetdannelse (STARPLAN) på Københavns Universitet.

Meteorittens sammensætning kan være ændret over tid

Ifølge Elishevah van Kooten skal man dog passe på med at konkludere alt for meget ud fra det nye fund. Meteoritten er fundet i meget gammelt lag kalksten, og der er en risiko for, at materialet omkring den har ændret på grundstoffernes komposition, fortæller hun.

Selvom forskerne faktisk har taget dette forbehold med i deres beregninger – og derfor kun har regnet ud fra det meget hårdføre mineral kromoxid – kan der stadig ligge en fejlkilde og gemme sig her, mener hun.

»Selv de mest hårdføre mineraler kan ændres over tid, og normalt når vi kigger på sådanne ændringer, er der tale om nogle årtier. Denne meteorit har ligget indkapslet i kalksten i næsten 500 millioner år, og eftersom vi ikke har ret mange af denne type, ved vi heller ikke, hvad der kan ske på den tid,« siger hun.

Denne betragtning er Birger Schmitz dog ikke enig i.

»Nogle af verdens vigtigste isotoplaboratorier har gennem de seneste 10 år analyseret mange hundrede kromoxidkorn fra 470 millioner år gamle sedimenter. Der er opbygget en meget stor i den videnskabelige litteratur om dette,« siger han.

Selv hvis beregningerne holder stik, og det virkelig er meteorittens oprindelige komposition, forskerne har målt, skal man dog stadig være meget påpasselig med at drage konklusioner ud fra én meteorit, mener Elishevah van Kooten.

Meget usandsynligt at finde flere meteoritter som denne

Her løber vi ind i problemer; for hvis de svenske forskeres teori holder stik, er det meget usandsynligt, at vi nogensinde finder flere end den ene meteorit, de netop har fundet.

»Jeg vil sige, at det er tæt på umuligt,« lyder det fra Birger Schmitz, »Det tog os 25 år at finde denne meteorit. Hvis man skal finde en til, vil det kræve hårdt arbejde, beslutsomhed og en meget stor portion held. Selv da er det meget usandsynligt, men jeg kan selvfølgelig ikke udelukke det.«

LÆS OGSÅ: Hvordan kan jeg vide, om jeg har fundet en meteorit?

Ifølge Elishevah van Kooten vil det mest oplagte være at tage et nærmere kig på de gamle, geologiske oversigter og se, om det alligevel ikke kunne lade sig gøre at finde flere, lignende fragmenter. Kan der det, vil det nye studie stå stærkere, mener hun.

Hvis det derimod ikke kan lade sig gøre, kan det både være med til at bakke teorien op – at meteoritten stammer fra en asteroide, som er blevet tilintetgjort i et stort sammenstød – og det kan samtidig være med til at skyde den ned, mener hun. Det kunne nemlig også være et tegn på, at målingerne på Österplana 65 blot slår ud, fordi meteorittens komposition er blevet ændret over tid, lyder det fra den ph.d.-studerende.

Hvor er beviserne?

Elishevah van Kooten vil ikke udelukke, at der kan være noget, vi overser, og hun er åben over for ideen om, at asteroidebæltet – og dermed solsystemets udvikling – kan være anderledes, end vi tror i dag. Samtidig advarer hun mod at blive for spekulativ og slå et større brød op, end man kan bage.

»Jeg tror egentlig godt, at deres ideer om kan være rigtige. Men der er mange mennesker, der kaster om sig med ideer uden at kunne bevise det, og der er mit budskab bare: Det er interessant; men vi har brug for beviser.«

Beviserne har Birger Schmitz ikke endnu, men i et stort projekt finansieret af det Europæiske Forskningsråd har han udviklet en ny metode til at ekstrahere store mængder mikroskopiske meteoritter fra ældgamle sedimenter, altså jordlag fra fortiden. Med denne metode håber han at finde mange af svarene på de spørgsmål, vi i dag har om asteroidebæltets udvikling.

LÆS OGSÅ: Gammel marsmeteorit er rig på vand

Og så vil han gerne opfordre alle sine forskerkollegaer til at tænke mere ud af boksen, end det i dag er tilfældet. Således lyder hans afsluttende kommentar:

»Vi har en tendens til at tro, at hvis vi ikke kan se noget, findes det ikke. Mange mennesker lever med en overbevisning om, at vi i dag ved alt. Personligt tror jeg, at vi ved meget lidt i forhold til alt, der er værd at vide. Det er dette fund endnu et tegn på.«