For nyligt kom det frem, at DR ikke kunne tilbagelevere et stykke af en sjælden meteorit til Geologisk Museum, som de havde lånt i 2010 og skulle aflevere i år. Forklaringen var, at den simpelthen var blevet væk.

Men her på redaktionen affødte det en undren - for når man leder efter en meteorit, hvad skal man så lede efter? Hvordan adskiller den sig fra en helt almindelig sten? 

Derfor har vi spurgt geolog og meteorit-ekspert Henning Haack, der er kurator for meteorit-samlingen på Geologisk Museum, til råds.

»Det er faktisk ikke helt ligetil, at afgøre om man har fat i en meteorit. Ligesom der er stor forskel på de sten, man finder rundt omkring på jorden, så er der også stor forskel på meteoritterne, da de kan komme fra mange forskellige egne i vores solsystem,« fortæller Henning Haack.

Meteoritten Maribo ligner grill-kul

DR’s forsvundne meteorit fik navnet Maribo, da den blev fundet på Lolland for fire år siden. Meteoritten er en såkaldt kondrit.

Kondritter er de mest almindelige meteoritter, og de består af støv og partikler fra det tidlige solsystem, der faktisk indeholder alle elementerne fra det periodiske system.

»Meteoritten er forholdsvis let og porøs, fordi den består af fint støv, der har klumpet sig sammen. Egentlig ligner den mest af alt et stykke grillkul, men når man kigger nærmere på den, så kan man godt se, at den indeholder små lyse partikler,« siger Henning Haack.

Men kondritter er bare én type meteoritter. Derudover findes der også jernmeteoritter, der stammer fra asteroidekerner, og stenmeteoritter, bestående af vulkanske bjergarter fra asteroider, Månen og Mars, som minder meget om stenene på Jorden.

»Derfor er det svært at give én forklaring på, hvordan meteoritter adskiller sig fra de sten, vi har på jorden,« siger Henning Haack.

LÆS OGSÅ: Dansk scoop: Meteorit-målinger sladrer om solsystemets begyndelse

Tjek meteoritten med en magnet

Selvom det er svært at finde ud af, hvad der er meteorit, og hvad der er almindelige sten fra haven, så har de forskellige meteoritter alligevel nogle kendetegn, som man kan kigge efter.

»Jernmeteoritterne er de nemmeste at kende. De er typisk dobbelt så tunge, som almindelige sten, og så bliver de tiltrukket af magneter,« siger Henning Haack.

Stenmeteoritterne vejer derimod det samme som vores sten her på jorden. Nogle af dem stammer fra Månen eller fra Mars, hvor bjergarterne minder meget om vores.

Hvis de er friskfaldne kan de dog ofte genkendes på deres meget mørke skorpe.

»Når stenmeteoritterne flyver igennem atmostfæren, så brændes det meste af meteoritten op, og det giver en sort skorpe på det, der er tilbage. I få tilfælde kan skorpen også være brun,« siger Henning Haack.

Stenmeteoritter kan ligesom jernmagneterne indeholde metal, så her er det igen en god idé, hvis man har en magnet i nærheden, men det er ikke alle stenmeteoritter, der reagerer på magneter.

Kondritter har både en mørk skorpe, og de tiltrækkes også af magneter. Derudover kan man kende dem på små kugleformede lyse partikler.

Meteoritfund er yderst sjældne i Danmark

Når danskerne finder noget, der kunne være en meteorit, så kan de sende det ind til Geologisk Museum, som undersøger sagen. De modtager omkring 100 sten om året, men det er yderst sjældent, at der rent faktisk er tale om en meteorit.

»Jeg har været her siden 1998, og der er kun blevet fundet to meteoritter blandt de rundt regnede 1.500 sten, der er blevet undersøgt i den periode,« siger Henning Haack.

Den ene meteorit var Maribo, mens den anden var en meteorit, som en dansker havde købt i Kina, men som blev sendt til Geologisk Museum for at forsikre, at der var tale om en meteorit.
»Ud af de to er Maribo klart den mest spændende,« siger Henning Haack.

LÆS OGSÅ: Danske forskere køber berømt og kostbar meteorit fra Mars

Antarktis er det bedste sted at finde meteoritter

Der er ikke større chance for, at meteoritter falder ned nogle steder end andre, men der visse steder, hvor det er nemmere at finde dem. Et af dem er Antarktis.

»Antarktis er et enormt kontinent, og i nogle områder får en tør vind sneen til at fordampe om sommeren, og så dukker de begravede meteoritter op. Rekorden er omkring 2200 meteoritfund på en sommer i de områder. Samtidig er frosten på Antarktis med til at bevare meteoritterne, så de er nemme at kende,« siger Henning Haack.

Meteoritten Maribo er en kondrit ligesom den på billedet her. Umiddelbart ligner den et stykke mørkt kul, men kigger man nærmere, kan man se de små metalkorn. (Foto: Wikimedia Commons)

Store ørkenområder er også gode at lede i, når man skal finde meteoritter. Her er det tørre klima og sandet nemlig med til at bevare meteoritterne, som ellers nemt nedbrydes af vind og vejr.

LÆS OGSÅ: Hvordan ved man, at en sten stammer fra Mars?

Selv forskere kan være i tvivl

Nogen gange støder forskerne på sten, der minder så meget om meteoritter, at de ikke kan afgøre, om det er det ene eller det andet.

»Der findes en jernklump, som man fandt på Bali, der officielt er en meteorit, men mange forskere er alligevel i tvivl. Det er et stykke metal, som har præcis den samme kemiske sammensætning, som en jernmeteorit, men strukturen passer ikke helt,« siger Henning Haack.

Jernklumpen fra Bali er også blevet testet for kosmisk stråling, og her stemmer tallene heller ikke helt overens.

»Kernerne i jernmeteoritter er beskyttet for kosmisk stråling, mens de flyver rundt ude i rummet, men når de flyver igennem jordens atmosfære ødelægges de ydre lag, og her bliver kernen så udsat for kosmisk stråling,« siger Henning Haack.

Den viden kan forskerne bruge til at undersøge, hvor længe meteoritten er blevet udsat for kosmisk stråling.

På den grønlandske ø Disko har man også tidligere fundet sten, som man i første omgang troede var meteoritter.

»Nogle gange opstår der store jernklumper ved vulkansk aktivitet, og de har meget til fælles med meteoritter, og her kan man blandt andet blive klogere ved at måle mængden af kosmisk stråling,« forklarer Henning Haack.

Hvis du selv imidlertid har fundet noget, der kunne være en meteorit, så opfordrer Geologisk Museum dig til at sende stenen ind til dem, samt at notere hvor og hvornår, du har fundet den.

Sidder du også med et spørgsmål til videnskaben, som endnu mangler at blive opklaret? Så må du meget gerne sende det til os på vores nye Spørg Videnskaben-brevkasse: sv@videnskab.dk. Du kan også få 77 af de bedste spørgsmål og svar i vores nyeste bog: 'Hvad gør mest ondt - en fødsel eller et hårdt spark i skridtet?'

LÆS OGSÅ: Meteorit styrtede ned i hus på Bornholm

LÆS OGSÅ: Meteorit slår hul i rumstationen: Derfor sker det så sjældent

LÆS OGSÅ: Citizen science: Hjælp en astronom