Forskere vil bane vejen for bæredygtige proteiner, og vådområder skal suge CO2

Vi starter ugens nyhedsopsamling i Skotland, hvor flere forskere er i gang med at genoprette vådområder langs kyststrækningen.

Vådområder kan nemlig binde CO₂ i jorden og i planterester, så de ikke siver ud i atmosfæren.

Det kan man læse hos BBC.

Når vi begynder at dræne tørvejorde for vand, kan ilt slippe ned til planteresterne. Det frigiver CO₂ til atmosfæren, som ellers er bundet i gamle planterester og er med til at gøre Jordens klimaproblemer værre.

Derfor vil flere forskere og politikere genoprette vådområder - også kendt som tørvejorde - ved at sætte dem under vand.

Professor William Austin, der har undersøgt den skotske kyststrækning i flere år, uddyber til BBC, at genopretning af vådområder både skaber levesteder for dyr og en mulighed for at lagre CO₂.

Generelt skal vi blive bedre til at arbejde med naturbaserede løsninger på klimakrisen, mener han.

»Disse saltmarker (vådområder) er steder, der kan opbygge lagre af kulstof, som ellers ville være i atmosfæren som en drivhusgas,« siger William Austin fra University of St. Andrews til BBC.

Hvad kom der ud af klimatopmødet?

Hos det norske videnskabsmedie forskning.no giver en række forskere deres vurdering af, hvad der kom ud af det store klimatopmøde COP26.

Og til trods for, at det langtfra går hurtigt nok med den grønne omstilling, fremhæver forskerne et par lyspunkter.

Steffen Kallbekken hæfter sig ved, at flere lande nu sætter nationale mål for at reducere udledninger af drivhusgasser, og at der opfordres til, at de revurderer dem igen allerede til næste år.

Det var en vigtig beslutning, mener Steffen Kallbekken, der er forskningsleder for den klimaøkonomiske gruppe på CICERO - Norges førende institut for tværfaglig klimaforskning.

»Hvis vi lykkes lige så godt i de næste runder, er vi på vej mod verdensmålet. Men det er ikke givet, da især de langsigtede mål er meget luftige, og de er ikke blevet fulgt op med konkrete politikker indtil videre,« siger Steffen Kallbekken til Forskning.no.

Flere proteiner på tallerkenen

I fremtiden skal vi spise mange flere proteiner fra planter, hvis vores fødevareproduktion skal blive klimavenlig.

Men en plantebaseret fødevareproduktion kræver effektive metoder til at trække proteinerne ud af planterne.

Derfor har forskere fra Københavns Universitet skudt gang i et projekt, hvor de vil undersøge, om man kan bruge særlige enzymer til at trække proteiner ud af ærter.

Her bruger forskerne ærte-frø som prototype:

»Jeg ser et stort potentiale for, at vi vil kunne bruge enzymer til at trække frøproteiner ud af planter, og skalere det op her i landet, så det kan erstatte de mindre bæredygtige metoder, som man benytter sig af i dag,« siger Poul Erik Jensen, der er professor ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet (KU FOOD), til Københavns Universitet.

Det er ikke nok at bygge grønnere

Det er ikke nok blot at bygge ‘grønnere’ - vi skal også bygge langt færre nye bygninger.

Sådan lyder budskabet fra den engelske seniorlektor Johannes Novy i en artikel, der er udgivet på Videnskab.dk’s Forskerzonen.

Bygge- og anlægssektoren står for omtrent 38 procent af den globale udledning, og derfor skal vi blive bedre til at anvende de bygninger, der allerede står. De mest bæredygtige bygninger er nemlig dem, der allerede er bygget, lyder det fra Johannes Novy.

Derudover det muligt »opnå markante CO2-besparelser ved at vende tilbage til mere robust og tilpasningsdygtigt byggeri,« lyder rådet fra seniorlektoren.