Forskere: Træfældning kan også gavne klimaet

Følger du med i klimadebatten? Så ved du, at afbrænding af træ (biomasse) for tiden er kernen i en højspændt debat.

Det er »perverst« at bruge så meget biomasse fra træ i energiforsyningen, som vi gør i øjeblikket, lyder en hård kritik fra den videnskabelige komité EASAC, som rådgiver EU, og for nyligt skrev 200 estiske forskere, interesseorganisationer og privatpersoner under på et åbent opråb om, at skovhugsten er gået over gevind - her gengivet i BT.

Afbrænding af træ udleder store mængder CO_2, og det kan tage mange år, før nye træer optager al det_, der afgives ved afbrændingen. Desuden går skovhugst ud over biodiversiteten, lyder kritikken.

Skovdrift er ikke altid klimabelastende

Skytset rettes blandt andet mod Danmark, som i øjeblikket er et af de lande i Europa, der brænder allermest træ per indbygger.

64 procent af vores produktion af vedvarende energi kom i 2018 fra træpiller, flis og brænde. En stor del importeres fra lande, som kritiseres for skovdrift, der skader både klima og biodiversitet.

Men det behøver ikke være en klimabelastning at fælde træer og bruge dem som supplement til sol og vind i energiforsyningen, hvis de dyrkes rigtigt, viser skovforskning.

Tværtimod. Såkaldte produktionsskove kan under de rette omstændigheder ligefrem suge CO₂ ud af atmosfæren.

Hør blot her: Lidt udenfor Vejle dyrker en tidligere professor en skov med henblik på, at den både skal levere biomasse og samtidig optage større mængder CO₂, end den ville gøre, hvis træerne ikke blev fældet.

Hurtigtvoksende træer er nøglen

På fire hektar strækker ranke popler sig mod en skyfri himmel, da Videnskab.dk er på besøg.

Stammerne har vokset sig over 20 meter høje, siden skovejeren Palle Madsen kort efter årtusindskiftet stak stiklinger i potter og tre måneder senere plantede dem ud på jord, der hidtil var blevet brugt til landbrug.

»Poppeltræer kommer utroligt hurtigt fra start. For 18 år siden var her kornmarker,« fortæller Palle Madsen, som var professor på Skovskolen ved Københavns Universitet til 2018. I dag har han sin egen rådgivningsvirksomhed InNovaSilva.

På få år er Palle Madsens træer blevet så store, at deres kroner er begyndt at nå sammen og danne et tag, der fanger en stor del af solens lys.

Det tætte bladdække laver konstant fotosyntese. I processen optager træerne CO₂, der bliver til kulstof i stammer, rødder, blade og jord.

»Med det rigtige dyrkningssystem, kan man optage rigtig meget,« siger Palle Madsen.

Fidusen er at holde skoven ung ved løbende at plante nye træer, mens de gamle bliver fældet og brugt til biomasse, tømmer eller andet materiale.

»Motoren i skovens CO₂-effekt er skovens tilvækst (at der hurtigt vokser nye træer op; red.),« forklarer skovejeren.

IPCC: Skovdyrkning er nødvendigt

Palle Madsens skov fylder ikke meget på verdenskortet, men hvis flere gør som ham, kan skovdrift være en betydelig gevinst for klimaet, har FN's klimapanel IPCC konkluderet i flere videnskabelige rapporter.

Panelet gennemgår løbende den samlede forskning om emnet, og i deres rapporter fremgår det, at skovhugst, især fældning og afbrænding af regnskov, er skyld i, at flere millioner gigaton kulstof hvert år frigives og omdannes til CO₂ i atmosfæren.

Bevarelse af de tropiske skove er på kort sigt den mest effektive metode til at standse udledningen af drivhusgasser, konkluderer panelet.

Men på lang sigt kan bæredygtig forvaltning af produktionsskove, som blandt andet leverer tømmer, træfiber og biomasse til vedvarende energi, medvirke til, at mængden af CO₂ i atmosfæren reduceres, fremgår det.

Det skyldes, at skove optager mere CO₂, end afbrændingen af dem udleder, hvis de dyrkes rigtigt.

»På lang sigt vil en bæredygtig skovforvaltningsstrategi, der sigter mod at opretholde eller øge skovkulstoflagre, samtidig med at de producerer et årligt vedvarende udbytte af træ, fiber eller energi fra skoven, generere den største vedvarende afbødningsfordel,« skriver IPCC i rapporten fra 2014.

Skovene skal dyrkes, så de »bevarer deres biologiske mangfoldighed, produktivitet, regenereringskapacitet, vitalitet og deres potentiale til både nu og i fremtiden at udføre relevante økologiske, økonomiske og sociale funktioner på et lokalt, nationalt og globalt niveau,« står der i den seneste rapport fra 2019.

Hvor stor en klimagevinst, der er ved bæredygtig skovdrift, varierer forskellige steder på kloden.

»Energiskov er en rigtig god idé«

Ved Vejle er Palle Madsens plan, at hans poppeltræer med tiden skal fældes og blandt andet bruges som biomasse i energiforsyningen som et alternativ til olie og gas.

Mens poppeltræerne bliver klar til fældning, vokser andre træsorter, som han har plantet mellem løvtræerne, sig store og CO₂-sugende. De langsommere voksende træsorter kan bruges for eksempel til at bygge møbler og huse.

Skovforvaltningen får ros fra en af Palle Madsens tidligere kollegaer, Thomas Nord-Larsen, der er seniorforsker på Københavns Universitets afdeling for Skov, Natur og Biomasse.

»Energiskove som Palle Madsens er en rigtig god idé,« siger han og tilføjer:

»Hvis vi får flere af den slags, kan skovdrift komme til at optage betydeligt mere CO₂, end det gør i dag og bidrage yderligere til kampen mod klimaforandringerne.«

CO2-udledningen kan gå i nul

CO₂-optimerede skove som Palle Madsens kan med fordel anlægges på jord, som ikke egner sig til moderne landbrugsproduktion, foreslår Thomas Nord-Larsen.

Allerbedst er det, hvis træet bruges som tømmer, for så bevares kulstoffet i træet, potentielt i flere hundrede år.

Men selv hvis det brændes i fjernvarmeværker, så kulstoffet slipper ud og bliver til CO₂ i atmosfæren, er biomasse fra træ stadig langt bedre end olie og gas, vurderer seniorforskeren.

»Til forskel fra de fossile energikilder optager skove atter det frigivne CO_2, hvis de dyrkes på en bæredygtig måde_. Herved går den samlede CO_2-udledning over tid i nul,« siger han.

Idéen mødes af skepsis

Danskernes energiforbrug kan ikke dækkes udelukkende med sol- og vindenergi, viser et studie, som Videnskab.dk skrev om for nyligt i artiklen Sådan kan man mindske brugen af biomasse i fremtidens vedvarende energisystemer.

Selv om det høje forbrug af biomasse kan reduceres, hvis der investeres massivt i andre energikilder, er der også i fremtiden brug for at bruge biomasse i energiforsyningen, fremgår det af studiet.

På verdensplan stiger behovet for træ, har Verdensnaturfonden (WWF) vurderet i en rapport: I 2050 er der brug for 3-4 gange så meget træ som i dag, fremgår det.

»Træet skal ikke komme fra de oprindelige naturskove. Vi bør dyrke det, hvor det giver mening,« siger Palle Madsen.

Men idéen om at anlægge flere klimaoptimerede produktionsskove bliver ofte mødt med skepsis.

»Vi er oppe mod en mur: Politikere og mange andre mennesker forstår ikke, hvor meget man kan påvirke skovens CO₂ optag med sin dyrkning,« siger Palle Madsen.

Sjældne arter har brug for gamle skove

Mange skeptikere vil hellere have vild natur end opdyrket skov med hurtigtvoksende og ensartede træer, der bliver fældet med årtiers mellemrum.

Biologer er blandt de argeste kritikere. Klimaoptimering af skov risikerer at ske på bekostning af biodiversiteten, argumenterer de (se fold-ud boksen herunder).

Visse sjældne svampearter, insekter og smådyr er afhængige af skove, hvor træerne ikke bliver fældet, men får lov at ligge og rådne.

»Hvis vi bruger vores areal på at producere en masse tømmer og lagre en masse kulstof, er der ikke plads til, at andre organismer kan udnytte det kulstof. Det siger sig selv,« siger biolog Jacob Heilmann-Clausen, der er lektor på Center for Makroøkologi på Københavns Universitet.

Siden 1991 har Jacob Heilmann-Clausen overvåget diversiteten af svampearter i en af Danmarks meget få urørte skove - Suserup skov ved Sorø.

Videnskab.dk har besøgt skoven sammen med biologen - det kan du læse om i en kommende artikel.

Her nøjes vi med at nævne, at de to faggrupper - skovfolkene og biologerne - i årevis har været uenige om, hvordan skovarealet skal forvaltes.

»Vi står som på Hjallerup marked og har tovtrækning,« siger Palle Madsen.

Skoven skal have optimal fotosyntese

Mens biodiversitetsforskerne vil overlade naturen til sig selv, er det ifølge skovbrugsforskerne optimalt for klimaet, at der bliver tyndet ud, og at skoven hele tiden fornyr sig.

Det indebærer, at store træer fældes og bliver brugt til tømmer, materialer og biomasse, samtidig med at der løbende plantes nye.

»Når man holder skoven ung og fælder træer, er der plads til en mere optimal udnyttelse af sollyset,« siger Per Gundersen, der er professor i skovdrift på Københavns Universitet.

»Dyrker man skoven fremfor at lade den passe sig selv, kan man holde den på et niveau, hvor den hele tiden har optimal fotosyntese,« tilføjer han.

Per Gundersen har tidligere vist Videnskab.dk rundt i sin parcelhushave i Københavns Nordvestkvarter. Haven har han anlagt, så den lagrer så meget kulstof som muligt.

Skovene bør optimeres på samme måde, er hans budskab.

Hvis du vil give dit besyv med i debatten, kan du melde dig ind i Videnskab.dk's facebookgruppe Red Verden. Gruppen har mere end 5.700 medlemmer, som debaterer og udveksler idéer til den grønne omstilling.

Bøg, ahorn og valnødder mellem poplerne

Mens debatten raser, står Palle Madsens babyer - de efterhånden høje poppeltræer - på rækker og suger CO₂ til sig.

De unge træer har han rejst ved siden af en gammel skov, som er beskyttet af EU-regler.

Naturen på hans grund er mere mangfoldig, end man måske skulle tro.

»Her har et krondyr rykket barken af,« siger Palle Madsen, mens han stryger hånden hen over en stamme.

Mellem de frodige løvtræer har han sået bøg, skovæbler og tjørn. Ahorn og ask er på egen hånd dukket op i skovbunden, efter at deres frø er bragt til med vinden.

»Når jeg begynder at fjerne poplerne indenfor de næste fem år, har jeg planer om at plante valnøddetræer, kirsebær, ægte kastanjer, lind og nåletræer,« fortæller han.

Poppeltræerne fungerer som en slags fødselshjælpere, også kaldet forkultur, forklarer han: Når de plantes ud, kan de på få år omdanne tidligere landbrugsjord til frodig skovbund, så andre, mere værdifulde træer kan vokse op.

Skovejeren afbrydes et øjeblik:

»Hak, hak, hak,« lyder det et sted fra.

»Hør det er grønspætten,« udbryder Palle Madsen. Går så videre i skoven, mens han slår sit budskab fast:

»Hvis vi skal løse klimaproblemet, kan vi ikke bare overlade det til naturen. Naturen har ikke en strategi for at løse de problemer, vi mennesker har skabt.«

Mere produktionsskov udelukker ikke, at der også laves mere urørt skov, hvor træer ikke fældes eller plantes, tilføjer han. I en kommende artikel på Videnskab.dk kan du læse om, hvorfor vi også har brug for den type skov.