Forskere opdager nyt og lovende antibiotikum

For første gang i næsten 30 år har forskere opdaget en ny type antibiotika.

I medier verden over udtrykker læger og forskere begejstring for det nye fund, for der er hårdt brug for nye våben i kampen mod resistens – modstandsdygtighed - over for antibiotika.

»Det her er rigtig stort. Det er længe siden, at der sidst er blevet opdaget nye typer antibiotika, og det ser ud til, at denne her type rammer en helt grundlæggende mekanisme, som dræber en række sygdomsfremkaldende bakterier,« siger Svend Ellermann-Eriksen, som er professor ved Aarhus Universitet og formand for Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi.

Det er et forskerhold fra USA, Tyskland og England, som står bag opdagelsen, og de har døbt deres nye antibiotikum ’teixobactin’. Den nye forskning viser, at ’teixobactin’ blandt andet kan dræbe resistente bakterier såsom de omstridte MRSA-bakterier.

Fandt antibiotika i jordbakterier

Forskerne fandt frem til ’teixobactin’ ved at screene 10.000 jordbakterier med en ny – og ifølge forskerne lovende - metode.

Jordbakterier kan helt naturligt producere antibiotika, og derfor har de længe været anset som en potentiel guldkilde til nye typer af antibiotika.

Men det kan være svært at finde frem til jordbakteriernes antibiotika, fordi mange jordbakterier er vanskelige at dyrke i laboratoriet, forklarer Svend Ellermann-Eriksen.

»Alle bakterier har et vækstkrav og et specielt miljø, som de er tilpasset. Og det er ikke sikkert, at en bakterie, som lever fem meter nede i jorden, kan overleve, hvis man putter den ind i en petriskål i et laboratorium,« forklarer Svend Ellermann-Eriksen.

Dyrker bakterier i chip

I den nye undersøgelse har forskerne fundet frem til en helt ny metode, hvor de dyrker jordbakterierne i en særlig elektronisk chip.

Chippen kan sortere de enkelte bakterieceller, som forskerne høster i jorden, og fordele dem i enkelte kamre. Herefter bliver chippen begravet i jorden, så jordbakterierne kan vokse under de betingelser, hvor de trives bedst

»Det er rigtig interessant, for den nye metode kan betyde, at vi har fået et stort potentiale for opdagelse af andre stofgrupper og antibiotika. Vi kan sandsynligvis finde rigtig mange nye bakterier, som vi kan undersøge, ved at gå den vej,« siger Svend Ellermann-Eriksen.

Ifølge Nature News kan man normalt kun dyrke omkring én procent af mikroberne i en jordprøve, mens den nye metode gør det muligt at få tallet op på 50 procent.

Fandt 25 nye typer antibiotika

Under eftersøgningen blandt jordbakterierne i den nye chip, fandt forskerne ifølge Nature News frem til 25 potentielle antibiotika.

Men teixobactin så ud til at være den mest attraktive, lyder det fra forskerne bag opdagelsen.

Indtil videre har forskerne kun testet, hvordan teixobactin virker på mus, men her har stoffet vist lovende resultater.

Teixobactin viste sig blandt andet at virke mod de farlige MRSA-bakterier, som er resistente over for almindelig antibiotika såsom penicillin.

Men teixobactin så også ud til at kunne få ram på andre almindelige sygdomsfremkaldende bakterier såsom Clostridium difficile, der kan give tarminfektion og Mycobacterium tuberculous, som kan give tuberkulose.

»Den type bakterier, som teixobactin rammer er hovedsageligt dem vi har i den øvre krop – det vil sige næse, mundhule og så videre. Det betyder, at den for eksempel vil kunne ramme de bakterier, som på et eller andet tidpunkt kan give os alle sammen lungebetændelse,« siger Svend Ellermann-Eriksen.

Usikkert, hvordan det virker på mennesker

Til gengæld ser teixobactin ikke ud til at kunne få ram på såkaldte 'Gram-negative'-bakterier - en gruppe af bakterier, som ifølge Nature News udgør et særligt sundhedsproblem, og som blandt andre tæller den dødelige sygdomsbakterie Klebsiella pneumoniae, der har udviklet resistens mod alle kendte typer af antibiotika.

Svend Ellermann-Eriksen påpeger samtidig, at selvom den nye opdagelse »ser meget lovende ud,« så er det endnu usikkert, hvordan teixobactin virker på mennesker – og om stoffet kan have uheldige bivirkninger for menneskekroppen.

»Når et stof kan slå bakterier ihjel, kan det også være toksisk for andre organismer. Så det bliver spændende at se, hvilken bivirkningsprofil stoffet (teixobactin, red.) har,« siger Svend Ellermann-Eriksen.

Teixobactin skal testes på mennesker

Professor Kim Lewis fra Northeastern University i Boston, som er en af hovedkræfterne bag den nye undersøgelse, udtaler til avisen The Daily Telegraph, at forskerne i løbet af de kommende år vil gå i gang med at teste teixobaction på mennesker.

Hvis stoffet viser gode resultater i mennesker, mener Kim Lewis, at det vil kunne blive tilgængeligt til brug på patienter i løbet af fem år.

»Lige nu kan vi levere en dosis, der kurerer mus og en række forskellige modeller for infektion. Og vi kan levere 10 milligram per kilo, så det korrelerer godt med anvendelse i mennesker,« udtaler professor Lewis til The Daily Telegraph.

Han mener, at der kan gå op mod 30 år, før sygdomsfremkaldende bakterier udvikler resistens mod det nyopdagede antibiotikum.

Den nye undersøgelse er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.