Resterne af en kæmpe, oldgammel sø er blevet opdaget dybt begravet under Indlandsisen i det nordvestlige Grønland.
Det er første gang nogensinde, at forskere opdager denne type ‘fossile søbund’, - ikke bare i Grønland, men overalt i verden, skriver Earth Institute ved Columbia University i en pressemeddelelse.
Den gigantiske sø anslås at være hundreder af tusinder af år - og måske helt op til 30 millioner år gammel, siger forskerne i et nyt studie om den fossile søbund.
Indlandsisen kan gemme på vigtig, ukendt viden
Studiet indikerer, at søbunden indeholder unikke fossiler og kemiske spor af endnu ukendte tidligere klimaer og liv.
»Vi arbejder på at prøve at forstå, hvordan det grønlandske indlandsis har opført sig tidligere. Det er vigtigt, hvis vi vil forstå, hvordan det vil opføre sig i de kommende årtier,« siger Guy Paxman, der er postdoc ved Columbia University's Lamont-Doherty Earth Observatory og hovedforfatter af rapporten, i pressemeddelelsen.
Opdagelsen af sådanne data kan derfor være vigtig, nu når klimaet bliver varmere. Indlandsisen smelter nemlig i et hastigt tempo.
Professor Nicolaj Krog Larsen på Institut for Geogenetik ved Københavns Universitet kan også se mange muligheder for ny viden om Grønland, hvis forskerne vælger at bore gennem isen til de mange sedimenter, som gemmer sig under.
»Det er en super interessant og rigtig vigtig opdagelse. Hvis man vælger at bore ned, kan aflejringerne fra de gamle søsedimenter give information om, hvordan Indlandsisen har udviklet sig over tid,« siger Nicolaj Krog Larsen.
Sedimentlag er et mysterium
Sidste år opdagede forskere et helt netværk med 54 ukendte søer under Grønland. Det kan du læse mere om i artiklen her, som fortæller, hvordan søerne består af flydende smeltevand fanget mellem grundfjeld og Indlandsisen.
Men dette nye fund er helt anderledes. Det oldgamle søbassin er tørt og fyldt med et 1,2 kilometer tykt lag af sedimenter - aflejringer - af løse sten.
Søbunden og sedimentlaget er begravet under yderligere knap to kilometer is.
Søen menes at være blevet dannet på et tidspunkt, hvor området var isfrit, for senere at blive dækket af sedimenter og frossen indlandsis.
Forskerteamet fra Columbia University skriver i studiet, at søen dengang ville have været enorm med et overfladeareal på cirka 7.100 kvadratkilometer. Det svarer til et større areal end hele Sjælland.
Vanddybden i søen estimeres til at have varieret mellem 50 meter til 250 meter.
Kortlægningen af søbunden under isen foregik ved hjælp af en række instrumenter, der måler radar, tyngdekraft og magnetiske data under flyvninger i lav højde over den grønlandske indlandsis. De fleste data kom fra NASA.
Ifølge studiet afslørede aflæsningerne omridset af søbunden og den kæmpe løse masse af sedimentær fyldning, der består af mindre tæt og mindre magnetisk materiale end den hårdere klippe, der omgiver massen.
Hvad sedimenterne kan indeholde er et mysterium, som forskerne indtil videre kun kan gisne om, skriver de i pressemeddelelsen.
Måske den nyopdagede søbund med fossiler og sedimenter kan give et indblik i den ukendte fortid.
Bassinet »kan derfor være et vigtigt sted for fremtidig boring under isen og genopretning af sedimentregistreringer, der kan give værdifuld indsigt i den is-, klimatologiske og miljømæssige historie i regionen«, skriver forskerne i studiet.
Opdagelse kan afsløre Grønlands historie
Professor Nicolaj Krog Larsen på Institut for Geogenetik ved Københavns Universitet forklarer, at søbunden kan afsløre mange ubesvarede spørgsmål om Grønland, hvis forskerne vælger at bore gennem isen.
Sedimenterne på bunden ville for eksempel kunne afsløre, hvornår Grønland sidst var isfrit, hvordan klimaet har varieret, og hvilke planter og dyr der var i Grønland for flere millioner år siden.
»Sedimenter under isen er direkte beviser for, at isen var væk. For hvis der var en sø på et eller andet givent tidspunkt, så måtte Indlandsisen have været væk. Og så får man også en direkte viden om, hvor sensitiv Indlandsisen er på den type klimavariationer,« siger Nicolaj Krog Larsen.
Derfor kan opdagelsen af den enorme søbund også være vigtig for at forstå, hvilket klima der skal til, før Indlandsisen smelter bort, slutter han.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Earth and Planetary Science Letters.
