Indlandsisen smelter med stigende hast – men pas på med at tale om ’point of no return’
Et nyt studie viser, at Indlandsisen smelter hurtigt, og de nye resultater bliver omtalt som et 'point of no return'. Men det sidste skal man være varsom med, påpeger dansk klimaforsker.
Indlandsisen taber is konsekvenser havstigning smelte hastighed tipping point point of no return

Indlandisen taber flere milliarder ton is om året, hvilket har konsekvenser for havstanden verden over, viser et nyt studie i Nature. (Foto: Shutterstock)

Indlandisen taber flere milliarder ton is om året, hvilket har konsekvenser for havstanden verden over, viser et nyt studie i Nature. (Foto: Shutterstock)

Indlandsisen i Grønland ser ud til at gå en hård skæbne i møde.

Den smelter nemlig med en hastighed, hvor det ikke længere vil være muligt at rette op på isens tykkelse - heller ikke, hvis vi formår at bremse den globale opvarmning. 

Faktisk går massetabet så stærkt, at den nyfaldne sne simpelthen ikke kan genskabe det tab, der er fra isstrømmene og afsmeltningen langs iskappen, og som mister flere milliarder tons is hvert år.

Det viser et nyt studie, der bygger på observationen af 234 gletsjere og netop er publiceret i tidsskriftet Nature Earth and Enviroment. 

Resultaterne er i flere medier blevet omtalt som et ’point of no return’, med reference til at Indlandsisen ikke kommer tilbage på samme niveau som tidligere.

»Vi har passeret et point of no return, men der er åbenlyst mere i vente,« lyder det fra Ian Howat, der er medforfatter på studiet og professor på Ohio Universitet, til CNN.

Et kollaps af Indlandsisen vil ikke ske på en gang, men vil være ligesom små skridt ned ad en stige, hvor vi til sidst vil ramme et hul, forklarer Ian Howat i samme CNN-artikel.

Skal være varsom med at bruge 'point of no return'

Ifølge den danske klimaforsker Dorthe Dahl-Jensen stemmer de nye resultater overens med, hvad tidligere forskning har vist om afsmeltningen af Indlandsisen, og hun kalder studiet for »meget veludført«.

Særligt resultaterne der viser, hvor enorm en mængde is, der smelter og løsriver sig hvert år, kan være med til at bidrage til vores forståelse af dynamikkerne og isstrømmen omkring Indlandsisen i Grønland, forklarer Dorthe Dahl-Jensen, professor på Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet, til Videnskab.dk.

Dog mener professoren ikke, at det er helt retvisende at bruge betegnelsen ’point of no return’, som det er blevet fremlagt hos flere udenlandske medier (her og her).

Hun hæfter sig blandt andet ved, at begrebet ikke er nævnt med et ord i den videnskabelige artikel, og processerne omkring Indlandsisen er meget dynamiske. 

»Jeg bryder mig ikke om det udtryk. Når man taler om et ’point of no return’, lyder det, som at Indlandsisen helt forsvinder. Det viser studiet her jo ikke, så det, synes jeg, er at overdrive,« siger Dorthe Dahl-Jensen og fortsætter:

»Det bliver fremstillet meget dramatisk, og de nye resultater tegner også et alvorligt billede, men man skal være påpasselig med, hvordan man fremlægger det, for studiet nævner jo i virkeligheden ikke et ’point of no return’.«

Også havfysiker Stefan Rahmstorf stiller sig i en tråd på Twitter kritisk over for, om man på baggrund af studiet kan tale om et reelt 'tipping point'. 

Han er leder af Earth System Analysis ved Potsdam Institute for Climate Impact Research og professor i havfysik ved Potsdam University.

Studier bidrager til bedre forudsigelser

At massetab fra isstrømmene i Grønland er accelereret efter år 2000 og nu ser ud til at have stabiliseret sig på omkring 500 gigaton (500 milliarder ton) om året, er imidlertid en kendsgerning, vi skal forholde os til, understreger Dorthe Dahl-Jensen, der  tidligere har modtaget Mohnprisen for sin rolle indenfor klimaforskning.

Om Mohnprisen

Mohnprisen er en international pris, der uddeles til 'fremragende forskning relateret til Arktis, uafhængigt af fagfelt'.

Prisen skal desuden bidrage til at sætte problemstillinger, der er centrale for den videre udvikling i Arktis, på den nationale og internationale dagsorden.

Mohnprisen er oprettet i samarbejde mellem Academia Borealis – Nord-Norges Vitenskapsakademi (NNVA), Tromsø forskningsstiftelse (TFS) og UiT Norges arktiske universitet (UiT).

Prisen, som er på 2 millioner norske kroner, uddeles hvert 2. år.

Store gletsjere kryber nemlig tilbage på grund af den stigende opvarmning. 

Isen skyller ud i havet, og satellitdata fra de seneste 40 år viser ifølge studiet, at nogle af de største gletsjere i gennemsnit har mistet en strækning på 3 kilometer.

Det er især langs Grønlands kyster, at gletsjerne svinder ind, og alle de 234 observerede gletsjere i studiet er blevet mindre i perioden.

»Det er utrolig vigtigt, at vi holder øje med Grønland, og hvad der sker lige nu. Når vi kigger på prognoserne for havvandstigning, så er det forbundet store usikkerheder, der i høj grad skyldes, at vi ikke kan forudsige, hvordan isstrømmene vil udvikle sig, og hvor meget kælving der vil ske fra dem i fremtiden. Studier som det her kan være med til at forbedre vores forudsigelser om Indlandsisen på Grønland,« uddyber Dorthe Dahl-Jensen.

Samme toner lyder fra Michaela King, ledende forsker bag studiet og professor ved Ohio State University.

»Det er altid en positiv ting at lære mere om gletsjernes miljø, fordi vi kan forbedre vores forudsigelser, når det handler om, hvor hurtigt ændringerne vil ske i fremtiden. Det vil kun gavne vores tilpasning. Jo mere vi ved, desto bedre kan vi forbedre os,« siger hun til Ohio State News.

Vi kommer til at skulle tilpasse os

Og vi kommer til at skulle tilpasse os. Det er uomgængeligt, siger Dorthe Dahl-Jensen.

Vores øgede udslip af CO2 i atmosfæren har i virkeligheden sat gang i et vejrmaskineri, som vi muligvis først vil se konsekvenserne af i årene frem.

I en artikel på Videnskab.dk’s Forskerzonen har tre klimaforskere tidligere beskrevet, hvordan verdenshavene gennemsnitligt stiger med 3,4 millimeter om året.

Grønland er på nuværende tidspunkt den største kilde til havstigninger, der hvert år sender over 200 milliarder ton smeltende is ud i havet. Og vores ageren de kommende år vil have en indflydelse på Indlandsisens skæbne.

For blot to måneder siden beskrev The Guardian et nyt studie, der viser, hvordan forskere på bare 2 måneder målte en havstigning på 2,2 millimeter.

»Vi kommer til at skulle tilpasse os, og fremtidsscenarierne afhænger af, hvordan vi agerer, og om vi ændrer handlingsmønstre. Vi må regne med, at der sker en stigning af vandstanden i havet, og det kommer vi til at skulle forhold os til,« understreger Dorthe Dahl-Jensen og slutter:

»Derfor er det så vigtigt, at vi bliver klogere på netop de processer, der sker omkring Indlandsisen, så vi kan minimere nogle af de usikkerheder, der er med modellerne, og agere derefter.«

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk