På Bath Universitet i England er der gået Georg Gearløs i den. Et hold unge fysikere leger nemlig med nye og finurlige forsøg, hvor de eksperimenterer med at få kogende vand til at klatre opad.
Det fysiske fænomen kaldes for ‘Leidenfrost-effekten’, og blev opdaget af den tyske læge og teolog, Johan Gottlob Liedenfrost i 1756.
'Leidenfrost-effekten' opstår, når væske i nærkontakt med et varmelegeme skaber en isolerende masse, som forhindrer væsken i at fordampe. De fleste kender fænomenet fra køkkengryderne, når spildvand rammer de ophedede kogeplader. Ved en glohed temperatur (220 grader) skabes der nemlig et tyndt lag damp, som adskiller de svedende dråber fra dampen, så de flyder ovenpå.
De færreste er dog klar over, hvad man rent faktisk kan få dråberne til. For ikke nok med at de kan klatre op ad bakke, så kan de også danse og dreje til højre og venstre og manipuleres med, så de opfører sig som små laboratoriemus i en labyrint. Se blot videoen øverst i artiklen.





























