For mange år siden troede man, at dyrene var til for for vores skyld.
Koen var en omvandrende bøf, der holdt sig frisk, lækker og parat til, at vi blev sultne.
Den opfattelse har heldigvis ændret sig markant, for vi har endelig indset, at dyr (og vi kan inkludere os selv i denne kategori) ikke alene oplever enkle følelser som lykke eller bedrøvelse, men også mere komplekse følelser som empati, jalousi og sorg.
Dyr har helt afgjort en følelsesmæssig bevidsthed
Dyrenes bevidsthed bliver defineret som evnen til at føle, opfatte og opleve subjektivt.
Med andre ord handler bevidsthed om sindsbevægelse og følelser; om at have en bevidsthed om, at 'jeg er mig'.
\ Læs mere
Den videnskabelige evidensmængde for dyrs bevidsthed er faktisk helt enormt stor og taler sit eget tydelige sprog:
Tre forskere har læst 2.500 studier, der har undersøgt ikke-menneskelige dyrs bevidsthed.
Forskernes konklusion? Dyr har helt afgjort en følelsesmæssig bevidsthed.
Et rørende eksempel er optagelser fra BBC's TV-serie 'Blue Planet II', hvor en grindehval svømmer rundt med sin døde kalv.
Det demonstrerer tydeligt en slags sorgproces; især når man tager i betragtning, at hele flokkens adfærd forandres af handlingen.
Evidens for dyrs bevidsthed
Flere studier har vist, at får er i stand til at genkende deres (fåre-)venners ansigter; selv efter at de ikke har set hinanden i to år.
Elefanter danner og lever i tætte familiegrupper med et enormt lager af minder.
Kapucineraben (Cebus capucinus), ved, hvis de ikke modtager 'ligeløn' (vindruer i modsætning til agurk) og makak-aber udvikler individuelle kulturer, der især kommer til udtryk i måden, de skyller sandet af kartofler, inden de spiser dem.
Chimpanser ofrer sig gerne på husfredens alter ved at omfordele bananerne, hvis én af flokkens medlemmer klager over, at de har fået for lidt.
Selv rotter er i stand til at føle empati ved at lade deres yndlingsspise gå tabt for at redde en druknende ven. Desuden griner de, hvis de bliver kildet.
Fisk bruger redskaber, og blæksprutter opvejer, om en belønning i form af føde er anstrengelserne værd, alt afhængig af hvad det er, de bliver tilbudt.
Der er også rigelig evidens, der viser, at dyr har individuelle personligheder; nogle ser glasset som halvt fyldt, andre som halvt tomt.
Vi kan ikke forestille os noget, som vi ikke selv kan føle
Det er dog ikke udelukkende gennem observationer, at dyrenes adfærd røber deres følelsesmæssige bevidsthed.
Ved at granske dyrearternes hjerner (og endda de enkelte individers) kan vi se mange paralleller mellem dét, vi ved om menneskehjernen og dyrehjernen og derigennem drage flere konklusioner.
Vores følelser udspringer fra det såkaldte limbiske system (den del af forhjernen, som er involveret i følelseslivet og korttidshukommelsen, red.), og som i mennesker, der er en meget følelsesladet art, er relativt stort.
Derfor får vi nemt en opfattelse af, at hjerner med et mindre limbisk system føler mindre.
Men hvis vi derimod støder på et limbisk system, der er større end vores, formoder vi ikke, at arten oplever flere følelser end os.
Det er sandsynligvis, fordi vi ikke kan forestille os noget, som vi ikke selv kan føle eller kender til.
\ Læs mere
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Vi kan godt lide at dræbe dyr
Visse marine pattedyr har limbiske systemer, der er hele fire gange større end vores.
Desuden har visse marine pattedyr såkaldte spejlneuroner, hvilket, man troede, var unikt for mennesket, så vi var i stand til at træffe hurtige beslutninger i komplekse sociale situationer.
Spejlneuronerne, der gør os i stand til at genkende og spejle andre personers bevægelser, ville formentlig ikke blive udviklet i dyr, medmindre de også havde brug for evnen i samme (eller lignende) situationer.
\ Læs mere
Måske kan vi ikke lide at tænke alt for meget over dyrenes følelsesmæssige bevidsthed, fordi vi godt kan lide at dræbe dyr.
Nogle mennesker dræber endda dyr, simpelthen fordi de ikke bryder sig om dem.
Tag eksempelvis de arme edderkopper, der i efteråret forsøger at finde ly indendørs, og som bliver 'budt velkommen' med et ordentlig slag med en sko.
Vi vender det blinde øje til
Vi vender det blinde øje til systematisk dyremishandling, så vi kan sikre billig aftensmad.
Det er meget lettere at lade, som om dyrene hverken oplever sindsbevægelse eller har følelser, så vi kan spise billigt, uden at en ubelejlig skyldsfølelse kryber ind.
Derfor er dyrevelfærd en big deal!
Vi skal sikre, at det gælder for ALLE dyr - og ikke blot vores kæledyr.
Vi lever i en verden, hvor en kvinde, der propper en kat i en skraldespand, udløser en enorm offentlig shaming.
Alligevel køber vi uden at fortrække en mine fast food eller kød produceret af dyr, der har levet under de mest afskyelige og kummerlige forhold.
Det er på høje tide, at vi begynder at tænke på alle de tænkende væsner omkring os.
Emily Birch modtager støtte fra The Kennel Club. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
