Dyr, som kan føle smerte, skal ikke påføres unødvendig lidelse, er et princip indenfor dyrevelfærden.
Det er alment accepteret, at pattedyr kan føle smerte, og der er diskussioner, om det samme gælder fisk. Men hvad med krebsdyr, som tilhører de hvirvelløse dyr og dermed er skruet sammen på en helt anden måde end os mennesker?
Krabber, hummere, krebs og rejer har et centralnervesystem, som ikke er koncentreret i én hjerne, men fordelt på 'ganglier' eller nerveknuder. Forskerne tvivler ikke på, at disse dyr har sanseorganer, som gør dem i stand til at reagere på skadelige stimuli og hurtigt komme væk.
Men føler de dermed smerte på en måde, som kan sammenlignes med vore oplevelser? Eftersom vi ikke kan spørge dyrene direkte, må vi bruge indirekte metoder og sammenligninger.
Det fastslår Robert W. Elwood og Mirjam Appel fra Queen's University i Belfast, i en artikel i en kommende udgave af tidsskriftet 'Animal Behaviour'.
Vælger sneglehus I tidsskriftet præsenterer de to forskere resultater fra forskning på krebsdyr, nærmere bestemt almindelig eremitkrebs. Eremitkrebsene har ikke egen skal, men bruger efterladte sneglehuse som de bærer på bagkroppen.
De er kendt for at kaste deres kærlighed over specielle typer sneglehuse, og de kan finde på at bytte det gamle sneglehus ud med et nyt, hvis de finder et, som de synes bedre om.
Sneglehuset skal have den helt rigtige form og størrelse, men må ikke være for tungt. Når eremitkrebsen finder et tomt sneglehus og overvejer at flytte ind, prøver den gerne, om det nye alternativ passer.
Er der flere muligheder, vælges det bedste af dem.
Forskerne hentede eremitkrebs fra stranden og placerede dem i et testmiljø i en tank med havvand, hvor de kunne flytte ind i et nyt sneglehus.
Én gruppe eremitkrebs fik sneglehuse som var koblet til elektriske ledninger, som kunne give beboerne små elektriske stød.
Fik elektriske stød Der blev givet ti elektriske stød på otte volt med et sekunds varighed, med 20 sekunder mellem hvert stød. Hensigten var at give stød, som var ubehagelige, men ikke så stærke at krebsen umiddelbart forlod sneglehuset.
Tidligere forsøg havde klarlagt, at eremitkrebs forlader sneglehuset, når stødene er stærke.
Den anden gruppe eremitkrebs fik også nye sneglehuse, men fik lov at være i fred.
De to grupper eremitkrebs blev derefter præsenteret for en fristelse i form af et nyt, tomt sneglehus sænket ned i tanken fem centimeter borte.
Dette skete 20 sekunder efter at det sidste elektriske stød var givet.
Forskerne registrerede, hvor ivrige individerne i de to grupper var efter at afprøve det nye sneglehus og fandt, at gruppen, som var blevet udsat for ubehag i form af elektriske stød, var langt mere tilbøjelige til at prøve det nye sneglehus end den anden gruppe.
Flyttede hurtigt ud
Eremitkrebs som var blevet udsat for stød var også hurtigere til at bestemme sig og brugte mindre tid på at undersøge det nye sneglehus, når først de var ude af det gamle, ifølge Elwood og Appel.
Nogle af eremitkrebsene reagerede imidlertid på de elektriske stød ved at kravle endnu længere ind i sneglehuset og blive der. Disse blev udelukket fra resten af forsøget.
Der blev anvendt forskellige typer sneglehuse i forsøget.
Eremitkrebsene var mindre villige til at forlade den type sneglehus, som normalt faldt mest i deres smag, også dem af dem som afgav elektriske stød, noget som kan tyde på en bevidst afvejning mellem ubehag og fordele knyttet til samme sneglehus.
Husker smerte Adfærden i forsøget kan ikke kategoriseres som en simpel refleks og er ifølge forskerne forenelig med handling baseret på minder om en smertefuld oplevelse.
Hukommelse og smerte er hos dyr knyttet sammen, ved at hukommelse gør dem i stand til at undgå tilsvarende omstændigheder i fremtiden.
Forskerne understreger i en forsknings-etisk passus, at de elektriske stød var små, og at ingen af individerne synes at have taget skade af dem. Eremitkrebsene blev hentet ind fra stranden ved lavvande og blev bragt tilbage til, hvor de kom fra dagen efter.
Og så fik de også nye sneglehuse med sig, helt uden elektriske stød.
Mangler forskning »Dette er interessante opdagelser. Der er kun forsket meget lidt i smerte hos hvirvelløse dyr,« siger forskeren Cecilie Marie Mejdell fra Veterinærinstituttet i Norge om de britiske forsøg.
Tibenede krebsdyr er en gruppe krebsdyr hvori både krabber, rejer, hummere og krebs (eremitkrebs inkluderet) er med.
Mejdell peger på, at tibenede krebsdyr er omfattet af forslaget til en ny norsk dyrevelfærdslov, som lige nu ligger i det norske Storting. Denne gruppe er også omfattet af eksisterende love.
Udgangspunktet er, at dyr, som kan føle smerte, skal omfattes af loven. Der har været tvivl om, hvor grænsen skal trækkes og hvilke hvirvelløse arter, som eventuelt skulle medtages.
Mejdell siger, at forskningsresultaterne fra Belfast tyder på, at det er rigtig at inkludere krebsdyr.
»Problemet er, at smerte ikke kan måles direkte. Vi må bruge mennesket som udgangspunkt og sammenligne,« siger Mejdell.
Kommercielle arter Selv om krebsdyr ikke udgør nogen stor del af norske seafood-produkter, foretages der kommerciel fangst efter krabber (taskekrabber), kongekrabber, krebs, rejer og jomfruhummere.
Den samlede fangstværdi var i 2007 på 775 millioner norske kroner, hvoraf rejer udgjorde 614 millioner kroner, ifølge tal fra det norske Fiskeridirektorat.
Hovedudfordringen i forhold til dyrevelfærd for disse arter er ikke i første omfang fangstmetoder, men aflivningsmetoder.
Mens kogning om bord regnes som en god metode til små krebsdyr som rejer, afprøves der forskellige former for bedøvelse før aflivning af de større krebsdyr.
Der findes blandt andet særlige bedøvelsesapparater til kommercielle producenter af krabber, jomfruhummer og hummer baseret på elektricitet. Små udgaver af apparatet kan også bruges på skaldyrsrestauranter.
Vurderer behovet Afdelingschef i det norske fødevaretilsyn Torunn Knævelsrud siger, at myndighederne vil vurdere behovet for tilpasning af eksisterende forskrifter, således at de også indeholder retningslinjer for aflivning af krebsdyr.
I den eksisterende lov er kogning tilladt som aflivningsmetode, mens dette ikke er nævnt i den nye lov. Det betyder ikke, at kogning bliver forbudt, men at den nye lov mere har præg af en fuldmagtslov.
»Udviklingen går mod, at vi får et mere bevidst forhold til, at dyr kan lide,« siger Knævelsrud.
Samtidig peger hun på, at der er meget, vi fortsat ikke ved om forskellige dyregruppers potentialer for at føle smerte.
Det eksisterende lovmateriale omfatter krebsdyr generelt, noget som i teorien også inkluderer smådyr som tanglopper. Dette anses ikke som hensigtsmæssigt, og i det nye lovforslag er det kun tibenede krebsdyr, som er omfattet.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
