Forsker: Dyr har følelser som små børn

Krager og de store primater har en del til fælles.

Forskeren Nathan Emery kalder sågar kragefuglene for ‘fjerklædte aber’.

Han har sammen med konen Nicola Clayton i flere år forsket i fugle og aber og fundet store ligheder i måden, de tænker og føler på.

Flere egenskaber, som vi tidligere troede var unikke for mennesker, har vi nu også fundet hos dyr. Fremskridt inden for neurobiologi vil formentlig vise, at hjernerne hos mennesker og dyr grundlæggende er opbygget på samme måde.

Det kan få stor betydning for, hvordan vi behandler dyr, men også for hvordan vi ser på os selv.

Har vi mennesker særlige evner til at tænke og føle? Eller har vi bare mere af det, som dyrene også har?

»Vi finder de samme grundlæggende følelser hos dyr som hos små børn,« siger professor i etologi Morten Bakke.

Planlægger fremtiden

Det har i de seneste år ellers ikke skortet på forskningsrapporter, som viser, hvor kloge krager er.

Nicola Clayton har for eksempel for nylig fremlagt resultater, som viser, at Kratskaden (Aphelocoma californica) husker fortiden og planlægger fremtiden.

Forskerne studerede, hvordan de hamstrede mad og holdt regnskab med deres forråd.

»Denne evne ligner menneskets episodiske hukommelse. Indtil for nylig troede man, at denne evne var unik for mennesker,« siger Clayton og Emery.

Udvikler teknologi

De har også demonstreret, hvordan både krager og aber kan udlede sammenhænge i årsag og virkning. Et eksempel er brugen af værktøj. I laboratoriet lærte forsøgskragen Betty at hejse en bøtte mad op ved hjælp af en færdiglavet krog.

Men ikke nok med det; da krogen blev taget fra hende, fandt hun et stykke lige ståltråd på gulvet, bøjede det selv til en krog og brugte den. Kragen udviklede altså teknologi og løste problemet kreativt.

Andre forskere har påvist, at skaden (Pica pica), som også er en kragefugl, er bevidst om sig selv.

Forskerne har brugt den såkaldte spejltest, hvor skaden er blevet udstyret med et farvemærke og placeret foran et spejl.

Hvis skaden bliver opmærksom på farvemærket i spejlet og så retter opmærksomheden mod sig selv, har den bestået spejltesten. Den forstår, at skaden i spejlet er den selv.

De eneste andre dyr, som består spejltesten, er delfiner, spækhuggere, elefanter og flere abearter.

Er bevidstheden simpel

Og måske er bevidstheden ikke engang specielt avanceret.

Den amerikanske etolog Donald Griffin var tidlig ude med at foreslå, at dyr har en bevidsthed. I sin bog ‘Animal Minds’ fra 1992 skriver han, at bevidst tænkning er en kernefunktion og den bedste måde at møde udfordringer på i dyrenes naturlige liv.

»Effektiviteten af bevidst tænkning kan være så stor, at den er en af de vigtigste aktiviteter, som centralnervesystemet kan udføre,« skriver han.

Forskellige hjerner – samme evner

At krager og aber kan tænke på måder, der ligner hinanden så meget, er endnu mere mærkeligt, når vi nu ved, at fugle og pattedyr for over 300 millioner år siden skiltes ad på det evolutionære stamtræ.

Abers og fugles hjerner er derfor meget forskellige. Blandt andet mangler fugle et område i hjernen, som kaldes neocortex. Dette område blev traditionelt set som centeret for avanceret tankevirksomhed.

Nu viser det sig, at fuglehjerner har andre, tilsvarende centre. Visse forskere går ind for at ændre navnene på områderne i fuglehjernen, så de bedre svarer til områder med samme funktion i pattedyrhjernen.

Det kan således tyde på, at avanceret tænkning ikke er afhængig af en bestemt hjernestruktur for at udvikle sig. For at bruge en moderne analogi: Du kan lave avanceret databehandling på både en Mac og en PC.

Socialt liv kræver intelligens

Hvordan har intelligensen så udviklet sig? En hypotese er, at komplicerede sociale mønstre i dyreflokkene har fremmet avanceret tænkning. Hvem er ven og hvem er fjende? Hvordan skal man manøvrere i en social sammenhæng for at opnå størst fordel?

Både aber og kragefugle har sådanne sammensatte og krævende samfund. Forsøg viser, hvordan kratskader flytter rundt på deres forråd i et forsøg på at overliste madtyve i flokken.

Alt dette får forskerne til at stille det grundlæggende spørgsmål: Har vi mennesker en unik og særegen evne til at tænke? Eller har vi bare mere af det samme som krager, aber og andre dyr har?

Gradsforskel eller grundlæggende forskel?

»Det går helt tilbage til Darwin, som sagde, at der på det mentale område kun er gradsforskelle på mennesker og dyr,« siger Cecilie Mejdall til forskning.no.

Hun forsker i dyrevelfærd ved Veterinærinstituttet, men er også interesseret i dyrenes intelligens.

»Alligevel er det ikke mange år siden, at det var tabu at tale om, at dyr havde følelser. Man tolkede dyrenes reaktioner som rene reflekser,« fortæller hun.

»Det er ikke længe siden, at forskere tvivlede på, om fisk kan føle smerte,« siger Morten Bakken.

»I dag er der vel ikke længere nogen, som tvivler på det,« siger han.

Hundes forspil også interessant

Morten Bakken har været optaget af etologi, dyrenes adfærd, siden han fik sin første hund som 14-årig.

»Hunde er meget mere interessante, end vi tror, de er. Hvis du har flere hunde med på en gåtur, vil du opleve, hvordan de fordeler arbejdsopgaverne mellem sig.«

»De unge hunde bliver spejdere, mens de ældre går ved siden af dig og venter på de rigtige signaler. Og se på forspillet til parringen hos to hunde, som faktisk vælger hinanden! Der vil du se en mindst lige så sød kurtisering som hos mennesket,« siger Morten Bakken.

Værdien af anekdoter

Han mener, at det er klart mest sandsynligt, at der er følelser forbundet med denne adfærd, men understreger, at sådanne personlige oplevelser ikke er forskning.

»Alle forskere har også et stort antal anekdoter, og vi kan ikke bygge vores viden på dem, for de er for selektive,« siger han.

Men nogle forskere mener, at anekdoterne har en vis værdi i forskningen. Cecilie Mejdell fortæller om den pensionerede etolog Marc Bekoff fra University of Colorado.

»Bekoff mener, at der er mange egenskaber hos dyr, som du ikke få frem i kontrollerede forsøg. Du bliver nødt til at studere dem i det virkelige liv,« fortæller Mejdell.

I en ny artikel skriver Bekoff, at dyr har meget større evne til medfølelse, end mennesker tror.

Han mener også, at dyr udvikler godhed, moral og sans for retfærdighed gennem social leg, og at vi har disse egenskaber til fælles med dyrene.

»Vi kan sørge for, at dyrene får det bedre, ved at vise mere ydmyghed og kvitte troen på, at mennesker er noget særligt. Droppe ideen om, at det er i orden at gøre, hvad vi vil med dyrene,« skriver Marc Bekoff i artiklen.

Unikke på visse områder

Men er vi mennesker trods alt ikke unikke?

Er der ikke en væsentlig forskel at finde i menneskets evne til abstrakte sprog som matematik og de muligheder, det har givet os, for at forstå og mestre vores omgivelser.

Se på forspillet til parringen hos to hunde, som faktisk vælger hinanden! Der vil du se en mindst lige så sød kurtisering som hos mennesket

Morten Bakken

»På de ekstreme områder som abstrakt kommunikation er vi nok unikke,« siger Morten Bakken.

Alligevel mener han, at dyr kan have specielle mentale evner, som overgår menneskets.

»Nogle mejsefugle har en enorm hukommelse, som langt overgår vores. Og hvis du går 10.000 år tilbage i tiden, hvilket dyr havde så det bedste ventilationssystem, mennesket eller termitterne,« spørger han.

Termitboer er sindrigt formet og orienteret i forhold til solen, så opvarmningen skaber luftcirkulation og afkøling gennem tunnelsystemet.

Hvor bevidste er vi?

Men det springende punkt er og bliver: Er denne teknologi udviklet bevidst? Det er svært at forestille sig, at termitterne engang for længe siden satte sig ned og sagde: Nu må vi finde på et effektivt ventilationssystem!

»Men er det ikke også sådan hos mennesker, at ideer kommer af tilfældigheder og associationer i et givent øjeblik,« spørger Morten Bakken.

»Hvor bevidst er du om dig selv? Hvor bevidst er du om din personlighed, og hvordan du fremstår over for andre,« fortsætter han.

Begynder at forstå detaljerne

Morten Bakken mener, at evolutionen er det eneste fornuftige udgangspunkt for at forstå, hvordan intelligensen hos både dyr og mennesker har udviklet sig.

Alligevel mangler der stadig meget forskning. Morten Bakken tror, at de næste gennembrud vil komme inden for neurobiologi. Vi vil forstå mere om, hvordan vores hjerner er skruet sammen på et grundlæggende niveau.

»Før opfattede vi bare hjernen som et blokdiagram. Men nu begynder vi at forstå indmaden i ‘elektronikken’, og der kan vi se lighederne mellem mennesker og dyr på mange områder,« siger han.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm