Forsker: Drop de skræmmende klimahistorier!

»Verdenskendt klimaforsker: Indlandsisen er dødsdømt, uanset hvad vi gør«.

Sådan lød overskriften i en artikel hos DR, hvor resultaterne af et nyt studie af den anerkendte klimaforsker Jason Box i denne uge blev lagt frem. I artiklen fortalte forskeren blandt andet, at vi kommer til at miste Indlandsisen, selvom vi begrænser vores CO2-udledning nu.

Men selvom det nye studie er »videnskabeligt solidt, velskrevet og gennemført«, er det alligevel en helt forkert måde at fremlægge dets resultater på, mener Erlend Moster Knudsen, der har en ph.d. i klimadynamik fra Universitetet i Bergen, Norge.

»Her males et billede af, at selv hvis vi gør noget, er der ikke noget, der ændrer sig. Og det er jo ikke rigtigt: Der er store fordele, hvis vi handler nu. Når vi fremlægger forskningsresultater, er det meget vigtigt, at folk ikke sidder tilbage med følelsen af, at der ikke er noget at stille op,« siger Erlend Moster Knudsen til Videnskab.dk.

Og der ér da også flere ting, vi både kan – og bør – gøre, lyder det fra Jason Box, som vi vender tilbage til lidt senere i artiklen.

80 procent af befolkningen kan rykkes

Erlend Moster Knudsen fortæller, at der findes en stor gruppe mennesker – mellem 70 og 80 procent af befolkningen – som hverken er stærke klimaskeptikere eller stærke fortalere, såkaldte ‘alarmister’, og derfor stadig kan påvirkes i deres indstilling til klimaforandringer.

Det er dem, man skal have fat i, hvis der skal rykkes ved den politiske agenda.

»Men det får vi ikke med historier som den her, hvor folk bare kan se, at der er noget meget negativt i spil, men de ved ikke, hvordan de skal reagere på det. Der er ingen bud på, hvad folk kan stille op med den information, og det savner jeg virkelig i den her fremstilling,« siger Erlend Moster Knudsen.

Han har tidligere forsket i klimaforandringer, arktisk is og forskningskommunikation ved universiteter i Norge, USA, New Zealand og Tyskland, men er i dag ansat hos firmaet StormGeo, som guider firmaer i at træffe beslutninger om vejrsensitive opgaver.

Den gode nyhed er, at der er tale om en katastrofe i slowmotion, og at vi kan købe tid på flere måder: Ved at nedbringe vores CO2-udslip og ved at trække CO2 ud af atmosfæren.

Jason Box, professor ved GEUS

Tre positive historier for hver negativ

I stedet for at gribe fat i den meget negative vinkel – isen smelter, uanset hvad vi gør – burde man i stedet have angrebet historien med en konstruktiv tilgang, mener Erlend Moster Knudsen.

»Klimapsykologien viser, at hvis du kun deler det negative med folk, er det så meget lettere for dem at forholde sig skeptiske eller uvidende og ikke gøre noget som helst. Du er nødt til at tænke, at for hver negativ historie, skal du minimum have tre positive.«

Selvom der ér flest negative klimahistorier, er der også nogle positive, påpeger Erlend Moster Knudsen. Eksempelvis udgav FNs klimapanel for nylig en særrapport, der fokuserede på et klimascenarium, hvor den globale temperaturstigning bliver holdt på 1,5 grad.

Selvom det bliver ekstremt svært, er det fortsat muligt, lød budskabet.

»Det er et supergodt eksempel. Et andet fantastisk eksempel er Danmarks engagement i vedvarende energi og i særdeleshed indenfor vindmøller. Vi er nødt til at fremhæve de historier i stedet for altid at tale om Donald Trump.«

En katastrofe i slowmotion

Hvis Erlend Moster Knudsen selv skulle have kommunikeret budskabet om det nye studies resultater ud, ville han have lagt meget mere vægt på, hvordan den enkelte kan være med til at lægge socialt pres på politikerne og tvinge dem til at reagere på klimaforandringer.

Men også på, hvordan det faktisk kan nytte noget, hvis vi handler nu.

Og her er han og Jason Box helt enige, påpeger Box – også selvom han lægger mere vægt på politikere end på individer.

»Nu er det kommet til at handle meget om, at al isen i Grønland kommer til at forsvinde. Men selvom det måske kommer til at ske, er det samtidig noget, der ligger meget langt ude i fremtiden, og vi er nødt til at snakke om, hvad vi skal gøre i mellemtiden.«

Faktisk er det ikke rigtig relevant at tale om, hvad der sker, når al isen i Grønland forsvinder, mener Jason Box. Det kommer først til at ske om mange tusind år, og problemerne opstår længe inden da.

»Vi løber allerede ind i store problemer, hvis vi mister bare 10 procent af Indlandsisen. De globale havstigninger alene bliver katastrofale,« siger han og fortsætter:

»Den gode nyhed er, at der er tale om en katastrofe i slowmotion, og at vi kan købe tid på flere måder: Ved at nedbringe vores CO2-udslip og ved at trække CO2 ud af atmosfæren. Så lad os komme i gang med det projekt, for det bliver et virkelig stort et af slagsen.«

Begrænset, hvad enkeltpersoner kan gøre

Ifølge Jason Box er det ikke så vigtigt, om folk bliver skræmt af deprimerende historier om klimaets tilstand:

»Det er begrænset, hvad enkelte mennesker kan stille op. Selv hvis alle blev veganere og byttede deres bil ud med en cykel, ville vi stadig have store problemer. Det er grunden til, at vi har regeringer: Til at gøre de ting, som individer alene ikke kan,« siger Jason Box, som er professor ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), til Videnskab.dk.

Politikerne skal i gang med at fokusere på, hvordan de gør det rigtige i stedet for at tænke på næste valg, mener Jason Box:

»Hvis de mister deres job af den grund, kan de i det mindste være glade for, at de gjorde noget for at redde planeten. Måske har vi ladet politikerne slippe for let indtil nu. Det er deres opgave at beskytte fremtiden, og hvis de ikke gør det, udfører de ikke deres arbejde.«

Nedture skal omsættes til motivation

Andre klimaforskere, som Videnskab.dk har talt med, ser heller ikke nogle problemer i at gå ud med det deprimerende budskab om, at Indlandsisen i Grønland er dødsdømt.

Det gælder eksempelvis seniorforsker William Colgan, som i en tidligere artikel har udtalt, at han gerne så »flere stærke forskere, som talte for aggressive klimapolitikker«.

Da han bliver spurgt, om det var det her, han mente, svarer han:

»Kort sagt: Ja. Det kan være deprimerende at få at vide, at vi passerer point-of-no-returns, men vi skal stoppe med at pakke klimaændringernes alvor ind over for offentligheden og beslutningstagere. Den nedtur, der er forbundet med at passere et ’tipping point’, skal omsættes til motivation for at undgå at krydse det næste,« skriver William Colgan i en mail til Videnskab.dk.

»Is har ikke nogen politisk agenda«

Heller ikke klima- og polarforsker Sebastian Mernild ser nogle problemer i at gå ud med et budskab, som er »helt i overensstemmelse med videnskabelige fakta.«

Han har ikke deltaget i Jason Box’ studie, men har læst det og er enig i konklusionerne.

»Nogle vil nok tænke ’Hvad er det for en skrækhistorie’, men det er sådan virkelighedens verden forholder sig. Det er funderet i solid videnskab, og det har både stor videnskabelig og samfundsmæssig interesse,« siger dr.scient. og professor Sebastian Mernild, som er administrerende direktør ved Nansen Centeret i Bergen, til Videnskab.dk.

Jason Box er enig:

»Det er på tide at råbe højt og være mere ærlige om, hvad forskningen viser. Is har ikke nogen politisk agenda,« siger han.

Folk kan ikke bruge negative historier

Erlend Moster Knudsen understreger dog, at han ikke beder sine forskerkollegaer om at sige noget, som ikke er sandt eller i overensstemmelse med fakta.

»Det er sandt, at Indlandsisen formentlig vil kollapse eller svinde betragteligt. Men det er også sandt, at der er en masse firmaer, der tager et stort socialt ansvar, og en masse lande, som begynder at leve op til deres del. Der er en masse positive historier, det er bare et spørgsmål om, hvad du vælger at fokusere på,« siger han.

»Det er klart, at det er lettest at kommunikere det negative i den her historie, for det ér en negativ historie, men det kan folk ikke bruge til noget. Vi er nødt til at tænke meget mere i, hvordan klimaforskning kan skabe klimahandling.«