Forbløffende animation: Solsystemet er meget større, end du måske tror
Rumforsker har lavet animationer, der tager højde for Solsystemets egentlige størrelsesforhold - og de kommer måske til at overraske dig.
solsystem planet NASA animation størrelsesforhold

Rigtig mange versioner af vores solsystem - som denne - er ikke korrekte. (Illustration: NASA)

Rigtig mange versioner af vores solsystem - som denne - er ikke korrekte. (Illustration: NASA)

Hvis du forestiller dig, at Solen havde samme størrelse og placering som dit øje, så ville Jorden skulle svæve omtrent 2,5 meter fra dit ansigt.

Neptun, der er den planet, som markerer grænsen for vores solsystem, ville befinde sig svimlende 77 meter væk.

Det skriver James O’Donoghue, tidligere ph.d. ved NASA og nuværende planetforsker ved Japan Aeropace Exploration Agency (JAXA), på Twitter.

Ifølge ham er mange illustrationer af Solsystemet helt forkerte, fordi det ganske enkelt ville være svært at vise det hele, som det ser ud, for eksempel på et stykke papir, uden at meningen ville gå tabt. 

Det gælder både vores forståelse for afstanden mellem planeterne og Solen, men også den enorme størrelsesforskel imellem dem . 

Jorden er blot en lille plet i forhold til Solen, som til gengæld dominerer hele billedfladen, som man kan se i denne video udgivet på James D'onoghues YouTube-kanal.

Størrelsesforholdet mellem Solsystemets planeter. (Video: James D'onoghues YouTube-kanal)

Solnedgangen er en prik på himlen

Hvis du har læst klassikeren 'Den lille Prins' af Antoine de Saint-Exupéry, husker du måske, at prinsen netop sidder på sin asteroide i Asteroidebæltet, der ligger som en ring i Solsystemet mellem Mars og Jupiter.

Her nyder han at se solnedgangen flere gange hver dag - han flytter nemlig bare sin stol nogle meter hen ad den lille kugle, han bor på, og så er den der påny. 

Men, som man kan se i videoen herunder, hvis det havde været virkelighedens størrelsesforhold, ville den Lille Prins altså blot have haft udsigt til en stjerne blandt andre stjerner fra sin lille kugle i Solsystemet:

På animationen herunder kan man se, hvordan Solen ville se ud, hvis man sad på en meteorit i udkanten af det indre solsystem. Animationen viser, hvor stort vores solsystem egentlig er, og hvordan rummet mest af alt består af et tomt rum.

I animationen tager James O'Donoghue forbehold for, at Solsystemet faktisk forsvinder i mørket, så han forstørrer planeterne og Solen. På den måde kommer illustrationen til at ligne Solsystemet, som vi kender det fra fysikundervisningen i folkeskolen.

Solsystemets egentlige størrelse er svær at skildre, fordi rummet mest af alt består af tomt rum. (Video: James D'onoghues YouTube-kanal)

LÆS OGSÅ: På rumrejse i solsystemet

I Solsystemet er selv lyset længe undervejs

I den næste video bruger planetforskeren lyset til at forklare, hvor langt planeterne i Solsystemet befinder sig fra hinanden.

Lyset bevæger sig med en hastighed på knap og nap 300.000 kilometer i sekundet. Og som du kan se i den lange video, tager det O’Donoghues lyskugle mere end 5 timer - eller 18.000 sekunder - at nå fra den ene ende af Solsystemet til den anden, hvis den bevæger sig med lysets hastighed!

Solsystemets størrelsesforhold vist med lysets hastighed. Hvis du har masser af tid (5 timer og 28 minutter..!), kan du følge lyskuglen, der bevæger sig fra Solen og ud til enden af Solsystemet. (Video: James D'onoghues YouTube-kanal)

Et overvældende stort rum

Så ja, vores solsystem er langt større, end mange måske umiddelbart gik og troede, det var. Det skyldes, at det simpelthen er for svært at tegne et nøjagtigt billede af det.

Men det kan blive vildere endnu. Hvis vi flytter opmærksomheden væk fra vores eget enorme system i Mælkevejen og retter blikket mod andre stjerner i rummet, taber man næsten kæben påny.

Afstandsmålet Astronomisk Enhed (AU)


AU = Astronomical Unit = afstanden mellem Solen og Jorden = cirka 149.597.870,7 kilometer.

I videoen herunder kan du se den største, kendte stjerne, UY Scuti, der måler 15,9 Astronomiske Enheder (AU).

Det kan omsættes til svimlende 2.369,1 millioner kilometer i diameter.

Til sammenligning måler vores egen sol sølle 1,3 millioner i diameter.

 

Den største, kendte stjerne, UY Scuti. (Video: James D'onoghues YouTube-kanal)

LÆS OGSÅ: Hvordan lyder solsystemet?

LÆS OGSÅ: Voyager siger farvel til solsystemet

LÆS OGSÅ: Mysterium: Har uopdaget planet tiltet hele Solsystemet?

LÆS OGSÅ: Bliv klogere på Solsystemets utrolige måner

LÆS OGSÅ: Big Bang – en øjenvidneberetning

Planetstien i Lemvig: Oplev Solsystemet i målestoksforholdet 1:1 milliard

Planetstien ved Lemvig er den ældste og længste i Danmark.

Den kan bruges af såvel gående som cyklende, og er en af Lemvigs populære gratis attraktioner.

Planetstien er en skalamodel af Solsystemet i målestokken 1:1 milliard.

En meters gang på stien svarer til 1.000.000 km i Solsystemet.

Stiens planeter er markeret med en række skulpturer i granit og bronze, der er opstillet i landskabet langs den del af Limfjorden, hvor Lemvig ligger.

En folder med kort kan hentes som PDF her (Folder Planetstien) eller gratis i en god papirkvalitet på Lemvig Museum, der ligger tæt på stiens begyndelse.

Ide og udførelse af Planetstien: Astronom Ole J. Knudsen og billedhugger og arkitekt Claus P.Navntoft.

Stenhuggerarbejdet er udført af Ejgil Westergaard, og bronzestøbningen er lavet af Leif Jensen.

Kilde: planetstien.dk

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker