Bliv klogere på Solsystemets utrolige måner
For nylig skabte Jupiters måne Europa overskrifter verden over, da 200 km høje vandsøjler rejste sig fra overfladen. Men det er ikke den eneste måne i vores solsystem, der har van(d)vittige egenskaber.

Her forklarer astrofysiker Mads Fredslund Andersen fra Aarhus Universitet om de største måner i Solsystemet. Der spekuleres i, om der findes liv på nogle af dem. (Video: Aarhus Universitet)

Her forklarer astrofysiker Mads Fredslund Andersen fra Aarhus Universitet om de største måner i Solsystemet. Der spekuleres i, om der findes liv på nogle af dem. (Video: Aarhus Universitet)

»Det eneste astronomiske objekt udover Jorden, som mennesket har sat fødderne på, og det har vi, er månen.«

Sådan indleder astrofysiker Mads Fredslund Andersen fra Aarhus Universitet videoen herover. Han fremhæver nogle af de mest spændende måner i puljen af 160 måner, som vi har i vores solsystem.

Den 26. september i år offentliggjorde NASA billeder fra rumteleskopet Hubble, der viste, at flydende vand fra Jupiter-månen 'Europas' indre stod op i 200 km høje søjler af vand og ispartikler.

Det gør den til en af de mest interessante måner, for hvor der er vand, kan der også være liv. Og når vandet ligefrem står i høje søjler op fra overfladen, bliver det nemmere at tage prøver af det og søge efter eventuelt liv.

LÆS OGSÅ: Hubble-billeder: Vand vælter op fra Jupiter-månen Europa

Et magnetfelt, hvor man kan opleve nordlys

måne jupiter vand europa

Her ses en kunstners bud på, hvordan det ser ud, når vandet fra månen Europas indre ocean skyder op som høje vandsøjler. (Foto: NASA/ESA/K. Retherford/SWRI)

Men Europa er bare én af mange spændende måner i Solsystemet.

De fleste måner kredser om de to største planeter: Jupiter og Saturn, som hver har over 50 måner. Jordens måne med det kreative navn 'Månen' er den femtestørste i Solsystemet, forklarer Mads Fredslund Andersen.

Månen er kun overgået af Saturns måne Titan og de tre Jupitermåner Io, Ganymedes og Calisto. Ganymedes er den allerstørste – faktisk er den større end Merkur, som er den mindste planet i Solsystemet.

Ganymedes har et magnetfelt ligesom Jorden, hvilket kan give det helt specielle fænomen nordlys, som vi også kan være heldige at opleve her på Jorden. 

LÆS OGSÅ: Supermåne 2016 er »en storm i et glas vand«

En måne med 400 aktive vulkaner

Jupiters fire største måner kaldes for de galileiske måner, opkaldt efter Galileo Galilei, som opdagede dem.

»Den inderste af de galileiske måner, Io, er med sine 400 aktive vulkaner et af de mest ugæstfri steder i Solsystemet,« fortæller Mads Fredslund Andersen i videoen.

»Den gule farve på Ios overflade stammer fra svovl, så lugten af rådne æg vil kradse lidt i næsen, hvis man en dag skulle få lyst til at tage et smut forbi,« fortsætter han.

LÆS OGSÅ: NASA-chef: Liv i rummet kan findes på tre måner og en planet​

Det regner med flydende metan

Saturns største måne, Titan, er også ret interessant, da det er den eneste måne, vi kender til, som har en tæt atmosfære. Denne atmosfære består hovedsageligt af kvælstof.

På Titan regner det også ligesom på Jorden, men i stedet for at regne med vand, regner det med flydende metan. Det, at titan har en atmosfære og et klima med vind og regn, får den til at være rigtig interessant.

»Hvis vi forestiller os, at der kan findes andre livsformer, end dem vi kender til her på Jorden, så er Titan et rigtig godt bud på, hvor de eventuelt ville kunne eksistere,« siger Mads Fredslund Andersen i videoen.

LÆS OGSÅ: Metan fundet på Mars kan stamme fra liv - eller vulkaner

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk