Mysterium: Har uopdaget planet tiltet hele Solsystemet?
Solsystemet gemmer formentlig på en niende planet, der kan have tiltet andre planeters kredsløb om Solen. Forskerne har endnu ikke fundet planeten, der er ti gange så stor som Jorden.
Planet 9

Solsystemet kan måske rumme på flere end otte planeter. Forskere fra Caltech mener, at der bør være en niende planet, som kan forklare Solsystemets hældning. (Illustration: Caltech/R. Hurt (IPAC))

Solsystemet kan måske rumme på flere end otte planeter. Forskere fra Caltech mener, at der bør være en niende planet, som kan forklare Solsystemets hældning. (Illustration: Caltech/R. Hurt (IPAC))

De fleste er nok bekendt med, at Solsystemet rummer otte anerkendte planeter, og sådan har det egentlig været længe.

Nu spekulerer forskere fra California Institute of Technology, Caltech, i, at der formentlig findes en niende planet. Det skriver Space.com.

Grunden til, at forskerne mener at have bevis for eksistensen af en planet 9, som de kalder den, er, at hele Solsystemet faktisk hælder, og forskere har endnu ikke kunnet finde en god forklaring på hvorfor.

»Alle de andre forklaringer på, hvorfor Solsystemet hælder, er virkelig svære at teste, fordi de alle indebærer processer, som formentlig foregik i Solsystemets unge dage. Planet 9 er den første forklaring på Solsystemets hældning, der ikke er afhængig af tidlige betingelser,« siger Elizabeth Baily, der er kandidatstuderende ved Caltech og hovedforfatter på studiet, til Space.com og fortsætter:

»Hvis vi finder planet 9, vil vi være i stand til at se, om det kun er den, der er skyld i hældningen, eller om andre parametre spiller ind.«

LÆS OGSÅ: Astronomerne finder nye spor i jagten på Planet 9

Planet 9

Det tager planet 9 20.000 år at kredse rundt om Solen, og det kan være én af grundene til, at forskere og astronomer endnu ikke har set planeten.

Mystiske kredsløb kan skyldes en niende planet

Forskere fra Caltech har foreslået eksistensen af en niende planet, fordi nogle af de yderste objekter i vores solsystem opfører sig mærkeligt.

I videoen nedenunder forklarer Mike Brown, der er professor i astronomi ved Caltech, at banerne på de yderste objekter alle buer ud i den samme retning, og det kan kun forklares med en større planet, der holder dem på plads.

»Vi tænkte først, at det måtte være et tilfælde, for det kunne i hvert fald ikke være på grund af en enorm, uopdaget planet. Det ville jo være tosset. Men nu er vi gået fra at være meget skeptiske over for den tanke til at tænke, at det faktisk godt kan passe,« siger Mike Brown i videoen fra Space.com.

LÆS OGSÅ: Mens vi venter på Planet 9: Disse kandidater dumpede testen til solsystemet

Astronomer skal på planetjagt

Forskerne vurderer, at planeten er omkring ti gange så stor som Jorden, men mindre end gaskæmpen Neptun. Og det er faktisk den type planet, man har manglet i Solsystemet.

Mike Brown fortæller i videoen, at man rundt om alle mulige andre stjerner har fundet planeter, som svarer til massen på planet 9, og det har undret forskerne, fordi de ikke kender til den type planet fra vores eget solsystem.

Men nu ser det ud til, at vi faktisk har sådan en planet selv.

LÆS OGSÅ: Beboelig planet i baghaven?

Derfor håber forskerne, at astronomer nu vil begynde at lede efter den.

»Vi har mange teleskoper rundtom i verden, og de vil være i stand til at finde den, og derfor håber jeg virkelig, at disse resultater vil få folk til at begynde at lede,« siger Mike Brown i videoen.

Mike Brown og de andre forskere fra Caltech har fornylig præsenteret deres resultater på The American Astronomical Society’s Division for Planetary Sciences' 48. årsmøde. Deres studie er også blevet accepteret i den kommende udgave af det videnskabelige tidsskrift Astrophysical Journal.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk