I takt med at den globale opvarmning ændrer på klimabetingelserne for verdens dyr og planter, frygter forskere og naturbevaringsfolk, at det kan komme til at betyde enden for en masse arter. 

Nu viser ny forskning dog, at planter hurtigt kan tilpasse sig ændringer i miljøet ved at dele overlevelsesgener med hinanden.

På den måde kan planter hurtigt tilpasse sig nye sygdomme, nye planteædere og ikke mindst et nyt klima.

Planterne gjorde det under klimaændringerne, der fulgte med den seneste istid, og de kommer formentlig også til at gøre det igen under de menneskeskabte klimaændringer, vurderer forskerne bag et nyt studie, der for nylig er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.

Den danske biofysiker og postdoc ved Harvard University Kaare Jensen har ikke deltaget i studiet, men har læst det. Til Videnskab.dk fortæller han:

»Ved at dele gener kan planterne tilpasse sig forandringer meget hurtigere, end det kan ske med konventionel evolution. Det kan tage meget lang tid at tilpasse sig til substantielle klimaforandringer på normal vis, tid som planterne ikke har. Men ved hybridisering kan planterne opnå en tilpasning på meget få generationer. Dette studie viser, at det sker hele tiden i naturen, når planter skal tilpasse sig,« siger Kaare Jensen.

Kombinerer egenskaber fra to planter i én

Når planter hybridiserer, kombineres det genetiske arvemateriale fra to planter i én ny plante.

Denne nye plante får derved muligheden for at drage fordele af begge forældreplanters genetiske tilpasninger.

Det kan eksempelvis være, at den ene plante er specielt godt tilpasset til at leve i et tørt miljø, mens den anden plante har et godt forsvarsværn mod specifikke svampesygdomme.

Den nye plante kan udnytte begge egenskaber, hvis klimaet i fremtiden kræver det.

»Det kan dyr eksempelvis ikke gøre, men det kan planter. Ændrer miljøet sig, kan planterne tilpasse sig enormt hurtigt og samle de bedste egenskaber fra forskellige arter i én og samme plante. Vi mennesker har gjort det samme med afgrødsplanter i flere tusind år, men her kan vi se, at det også foregår i naturen,« fortæller Kaare Jensen.

Andre arter skal i fokus

Det nye studies resultater kan have stor betydning for arbejdet med at sikre naturen under de igangværende klimaforandringer.

Når forskere og naturbevaringsfolk skal finde ud af, hvilke planter det bedst kan betale sig at sikre i fremtiden, stiler de ofte mod at sikre størst mulig biodiversitet i fremtiden – altså bredest muligt vifte af arter.

Men de nye resultater viser, at bevaringsarbejdet også skal tage højde for, at tæt beslægtede arter er med til at sikre hinandens overlevelse gennem hybridisering.

»Man kan altså ikke bare fokusere på den overordnede biodiversitet. Man bliver også nødt til at kigge på, hvordan de enkelte planter optimerer deres egne muligheder for overlevelse, og det gør de blandt andet gennem hybridisering. Derfor ændrer dette studie meget, på det billede vi har, af hvilke planter vi bør fokusere på i fremtiden,« siger Kaare Jensen.

Planter beskytter sig ved gen-deling

I studiet har forskerne studeret planteslægten Pachycladon og mere specifikt de individuelle arters genomer.

Arterne er for otte ud af nis vedkommende udelukkende hjemmehørende på New Zealand og gror i isolerede, bjergrige områder på den sydligste af øerne, hvor de har levet uændret i mange tusind år.

I genomerne kunne forskerne se, at arterne indenfor slægten havde delt gener under den seneste istid, og at disse delinger formentlig har gjort, at de individuelle arter overlevede istidens klimaforandringer.

De delte gener er blandt andet involveret i planternes beskyttelse mod planteædere, sygdomme og bakterier.