Fem ting, du ikke vidste, at fiskesæd kunne bruges til

Hvis du har en laks, ørred eller torsk på krogen, vil det sandsynligvis ikke falde dig ind at tømme fangstens sæd-depoter.

Men der findes flere gode grunde til, at fiskeindustrien gør det.

Der er nemlig mange gode og vidt forskellige ting at bruge fiskesæd til.

Det skyldes først og fremmest, at fiskesæd er en billig og nem måde at udvinde DNA på, forklarer Kira Astakhova, der ph.d i kemi og selv har brugt DNA fra laksesæd i sin forskning.

»DNA indeholder generelt et stort potentiale, når det gælder om at skabe kemiske skabeloner, der sigter mod at producere syntetiske lægemidler og andre materialer,« fortæller hun.

DNA'ens dobbeltstrengede struktur gør den nemlig til et ekstret stærkt og stabilt makro-molekyle, hvilket betyder, at det har nemt ved at optage og holde på andre molekyler. På den måde er DNA et meget effektivt kemisk- og bioteknologisk værktøj, forklarer forskeren

Men hvad kan man så mere konkret bruge al den billige og effektive DNA fra fiskesæd til?

Potentielt set et hav af ting, selvom de fleste ting på nuværende stadie kun er på tegnebrættet, og der er langt til en kommerciel udnyttelse af det.

»Det er ekstrem nemt at udvinde og rense DNA fra fiskesæd, men udbyttet ved at anvende i en større skala er bare ikke stort nok endnu,« forklarer Kira Astakhova.

På trods af det har vi fundet fem eksempler på, hvordan forskere på kreative og overraskende måder har formået at drage nytte af fiskesæd i deres forskning.

Laksesæd hjælper cykellygten

I 2007 publicerede en af verdens førende eksperter i lysdioder og professor i lyslære på Cincinnati University, Andrew Steckl, et studie, der fortalte, hvordan laksesæd kunne få lysdioder til at lyse længere og kraftigere.

Lysdioder bruger vi både i armbåndsure, telefoner, fjernsyn, cykellygter og mange andre ting. Det er bedre kendt som LED-lys.

LED-lys skabes ved, at negativt ladede elektroner suser rundt i kredsløb om positivt ladede elektronhuller. Når en elektron kolliderer med et elektronhul skabes en fri foton - en lyspartikel, hvis energi svarer til forskellen mellem de to elektroners energiniveau.

Nogle af elektronerne bevæger sig dog så hurtigt, at de ikke når at kollidere med et elektronhul og skabe den energi, der skal til for at skabe lys. Altså er der et potentiale for at skabe mere energi - mere lys.

Og her gør laksesæden sig nyttig.

Som alle andre former for sæd er laksesæden rig på DNA. DNA'et kan skabe en forhindring, der påvirker de susende elektroners bevægelse og gør dem lettere at kontrollere. Når de bliver lettere at kontrollere, er det nemmere at få dem til at kollidere med elektronhullerne og dermed skabe mere og kraftigere lys.

Tidligere har man brugt syntetiske stoffer til at skabe forhindringen, der gør elektronerne kontrollerbare.

Sæd i smartphonen

Vi bliver hængende i laksesæden og dens mulighedsrum lidt endnu.

Smartphones og computere består af en række metaller, som man kalder sjældne jordarter (REE eller Rare-earth elements på engelsk).

De sjældne jordarter dækker over en gruppe af 17 metaller, der er ekstremt miljøskadelige at udvinde og genanvende.

Derfor forskes der i alternative udvidnings- og genanvendelsesmetoder for de sjældne jordarter.

Og her kan fiskesæden altså hjælpe.

I 2014 fandt en række japanske forskere ved et tilfælde ud af, at sæd fra laks kunne bruges til at genbruge de sjældne jordarter.

Forskerne påviste således, at laksesæden, grundet sit høje DNA-indhold, havde en evne til at frigøre sjældne jordarter fra skrotmagneter og dermed gjorde det muligt at genbruge de sjældne jordarter.

Laksesæden var samtidig billigere og mere miljøvenlig end de metoder, man hidtil havde brugt.

Sildesæd stopper flammerne

Og så til en mindre fisk.

Brandsikkerheds-industrien - ja den findes jo også - er en kæmpe miljøsynder.

Det skyldes især, at de brandhæmmende kemikalier, man kender, er skadelige for miljøet og svære at nedbryde, hvilket betyder, at de nemt bliver koncentreret i kroppen på mennesker og dyr.

At sæd fra sild kunne være den grønne løsning på det problem er nok ikke den mest oplagte kobling, men det er ikke desto mindre, hvad et italiensk studie fra 2013 har påvist.

DNA er både organisk og biologisk nedbrydeligt - samtidig indeholder DNA'et alle de evner, der er typiske for de brandhæmmende kemikalier.

For at undersøge, om DNA så også ville være ligeså effektivt som de typiske brandhæmmende kemikalier, forsøgte Giulio Malucelli, forsker i materialevidenskab og adjunkt ved Politecnico di Torino i Italien, at smørre forskellige typer bomuldstøj ind i sildesæd.

Giulio Malucelli satte derefter ild til bomuldstøjet, der brændte lige omkring tre sekunder, inden flammen gik ud - altså var undersøgelsen en succes.

På trods af de positive resultater, er der dog ikke noget, der tyder på, at en sildesædsindsmurt brandsikker bomuldsweater er at finde i den lokale tøjbutik lige foreløbigt.

DNA-belægningen viste sig nemlig at glide af i vask, og det betyder, at den endnu ikke er klar til at erstatte de miljøskadende kemikalier.

\ Læs mere

Sådan kan svampe redde verden – fra rensning af vand til nedbrydning af plastik

Solcreme lavet af laksesæd

Man har i fabler og eventyr læst om eliksirer, der skulle give evigt liv. Men har du nogensinde hørt om en solcreme, der skulle virke for evigt?

Det lyder som et tamt eventyr, men det kan blive en realitet, fortæller et studie i Nature fra 2017, der har brugt laksesæd til at få solcreme til at holde evigt.

UV-stråler forårsager kræft, fordi de skader DNA'et i vores celler, men hvis man laver en beskyttende film af DNA, kan man holde UV-strålerne fra at nå igennem til cellerne.

Så det gjorde forskerne ved at lave en solcreme af blandt andet laksesæd.

Forskerne udsatte cremen for både UVA- og UVB-stråler og målte, hvor meget stråling der trængte igennem.

Her viste det sig, at op mod 20 procent af UVA-strålerne ikke fik lov at passere, mens det gjaldt for hele 90 procent af UVB-strålerne.

Og som om det ikke skulle være nok, så viste det sig, at cremen tillod mindre stråling at komme igennem, jo længere tid den var udsat for stråling - så solcremen blev kun stærkere.

Vi har tidligere skrevet om studiet på Videnskab.dk.

Sæd kan skabe "sølvvand"

Det sidste vi kommer omkring i denne omgang er endnu et japansk studie, der har vist, hvordan laksesæd kan bruges til at masseproducere kolloid sølv.

Kolloid sølv er et omstridt stof, der har været brugt indenfor alternativ behandling i stedet for antibiotika. Det bliver ofte solgt som kosttilskud, og det påstås, at det skulle kunne behandle kræft, AIDS og andre ting. Der er dog ingen medicinske beviser på, at det virker.

Ser man bort fra dette, så er kolloid sølv stadig et stof, der distribueres til hylderne i flere helsebutikker blandt andet som "sølvvand".

I 2014 fandt en gruppe japanske forskere ud af, hvordan man kan bruge DNA fra laksesæd som en skabelon til at fremstille kolloid sølv.

DNA har en evne til at sammenbinde forskellige typer metalioner. Derfor har forskerne brugt DNA'et til at sammenbinde de nødvendige metalioner, der skal til for at fremstille kolloid sølv.

Det kan gøres så forholdsvist enkelt, at det har skabt et godt grundlag for, at det ifølge forskerne kan lade sige gøre at masseproducere kolloid sølv med hjælp fra laksesæd.

\ Læs mere

Sådan finder man god sæd

\ Læs mere

Er sæd en god rynkecreme?

\ Læs mere

Hvorfor falder sædkvaliteten blandt vestlige mænd?