Hvorfor falder sædkvaliteten blandt vestlige mænd?

En ny videnskabelig undersøgelse viser, at antallet af sædceller i mænds sædprøver er halveret fra midten af 1970’erne og frem til 2011. Undersøgelsen er baseret på resultater fra over 40.000 mænd og er den største af sin slags til dato.

En lignende undersøgelse fra 1992 viste, at sædkvaliteten var aftaget fra 1940’erne og frem til 1990. Den nedadgåede tendens er altså fortsat uden at bremse op. Ændringerne er sket over så kort tid, at de kun kan forklares ved miljø-eller livsstilsfaktorer. Miljøfaktorerne antages at være de væsentligste, fordi effekten af livsstilsfaktorerne er beskedne i forhold til de ændringer, der er sket.

Når sædkvaliteten generelt aftager i en befolkning, bliver der også flere og flere mænd med fertilitetsproblemer. Det betyder, at behovet for fertilitetsbehandling vil stige. Det er en belastning for den enkelte mand og hans partner og et samfundsmæssigt problem.

Kæmpefald i sædkvaliteten fra 1940'erne til 1990

Siden begyndelsen af 1990’erne har der med god grund været fokus på sædkvalitet. Den videnskabelige artikel fra 1992 blev skelsættende. Den viste, at sædkvaliteten var faldet med cirka 50 procent de forudgående 50 år.

Sædkvaliteten blev beskrevet ud fra antallet af sædceller i sædprøver fra almindelige mænd. Oplysningerne om mændene var skaffet fra den videnskabelige litteratur, der eksisterede på det tidspunkt. Artiklen blev diskuteret både i videnskabelige og ikke-videnskabelige kredse.

Adskillige andre forskere reanalyserede de foreliggende data, og reanalyserne bekræftede den nedadgående tendens.

I de fleste vestlige lande er antallet af fertilitetsbehandlinger øget betragteligt de seneste årtier. Det kan selvfølgelig skyldes, at der er bedre behandlingsmuligheder nu end tidligere. Men det kan også skyldes, at der er blevet flere mænd med et fertilitetsproblem. I perioden fra 1940’erne og frem til 1990 er forekomsten af testikelkræft også øget markant.

Sædkvalitetsresultaterne passede derfor ind i et mønster af, at forekomsten af testikelproblemer er blevet hyppigere.

Artiklen fra 1992 om aftagende sædkvalitet, det stigende antal fertilitetsbehandlinger og ændringerne i forekomst af testikelkræft har inspireret forskere i mange lande til at gennemføre videnskabelige undersøgelser. Disse nye og kvalitetsmæssige stærke undersøgelser har været inspirationskilden til at gennemføre den nye undersøgelse, hvor vi forsøger at sammenfatte, om der har været fortsatte ændringer i sædkvaliteten.

Data på over 40.000 mænd

Med internettet er det blevet let at skaffe sig overblik over videnskabelig litteratur. Ud fra PubMed/Medline og Embase blev 7.518 videnskabelige artikler identificeret. Søgningerne på artiklerne var gjort så brede, at alle relevante artikler med stor sandsynlighed blev identificeret.

På forhånd var det specificeret, hvilke krav, der skulle være til de enkelte artikler, for at resultaterne kunne indgå i den endelige analyse. For eksempel var det et krav, at mændene ikke måtte være undersøgt på grund af kendte fertilitetsproblemer, andre sygdomme eller specielle livsstile.

For størstedelen af de artikler, der blev fundet ved litteratursøgningen, var det umiddelbart oplagt, at de ikke kunne bidrage med relevante data, mens andre skulle nærlæses. Det endte med, at resultater fra 185 publikationer og i alt 42.935 mænd kunne bruges i den samlede analyse. Mændene var undersøgt i perioden 1973-2011.

Sædkvaliteten ser ud til stadig at aftage i de vestlige lande

I den statistiske meta-analyse af resultaterne fra de 42.935 mænd blev der bl.a. taget højde for mændenes alder, abstinenstiden (tiden mellem aflevering af sædprøve til undersøgelsen og forrige sædudtømning), hvor de kom fra, og om de repræsenterede almenbefolkningen eller var udvalgt, fordi de var fertile.

Resultaterne for europæiske og nordamerikanske mænd var ens. De viste, at sædcelleantallet var faldet med 50-60 procent blandt mænd fra almenbefolkningen i perioden 1973-2011. Faldet for de, der var udvalgt, fordi de var fertile, var som forventet mindre udtalt, nemlig på cirka 30 procent.

Analysen viste et kontinuerligt fald i perioden 1973-2011. Der var for få resultater fra andre verdensdele til at konkludere, om der her har været ændringer. Man kan derfor heller ikke konkludere, om der har været nogen tendenser i de ikke-vestlige lande.

Danske mænd har dårligst sædkvalitet

Den nye metaanalyse viser gennemsnitlige resultater. Der kan være lande, hvor sædkvaliteten ikke er faldet, mens der er andre, hvor faldet er større end beregnet. I Danmark har vi undersøgt sædkvaliteten hos mænd fra almenbefolkningen siden 1996 og indtil nu ikke fundet en ændring i sædkvaliteten.

Før 1996 findes der kun ganske få resultater. Men tal fra begyndelsen af 1940’erne viser dog, at sædcelleantallet hos nutidige mænd er mere end halveret ­– et fald der altså er sket mellem 1940’erne og 1996.

Det er positivt, at der ikke er sket et yderligere fald siden 1996. Omvendt ser danske mænd ligesom tyske og norske mænd ud til generelt at tilhøre gruppen med dårligst sædkvalitet i forhold til mænd fra andre europæiske lande.

Betydningen af ændret sædkvalitet

I de specifikke danske undersøgelser af sædkvaliteten hos unge mænd har den gennemsnitlige sædcellekoncentration været cirka 45 millioner sædceller per milliliter ejakulat. Den gennemsnitlige danske mands sædkvalitetsniveau er stadig godt nok til, at han har en normal chance for at gøre en kvinde gravid.

De tidsmæssige ændringer betyder dog, at der er blevet flere mænd med så lav sædkvalitet, at de har nedsat fertilitetschance.

Cirka 15 procent har så lav sædkvalitet, at man kan frygte, at de vil få behov for fertilitetsbehandling, hvis de ønsker at blive fædre. Udover dem, så har 20-25 procent en lettere nedsat sædkvalitet, der statistisk set bringer dem i en risiko for at opleve forlænget ventetid til graviditet. Disse procentsatser er først og fremmest betinget af antallet af sædceller i mændenes sædprøver. En samlet vurdering af sædkvalitet inkluderer også vurdering af kvalitative parametre som sædcellers bevægelighed og modningsgrad.

Inden for de seneste år er vi blevet opmærksomme på et yderligere aspekt af sædkvalitet: Sædkvalitet er også markør for helbredet på langt sigt. De fleste mænd med nedsat sædkvalitet og fertilitetsproblemer er raske i øvrigt. En langtidsopfølgning har vist, at det ikke varer ved.

Jo lavere sædkvaliteten er i ungdomsårene, des dårligere er de fremtidige helbredsforhold. En ny dansk undersøgelse har vist, at mænd med en sædcellekoncentration under 5 millioner sædceller pr. milliliter ejakulat kommer i kontakt med hospitalsvæsenet 6-7 år før mænd med en sædcellekoncentration på cirka 200 millioner pr. milliliter.

Årsagerne til kontakten var især hjerte-kredsløbssygdomme og diabetes. Vi ved endnu ikke, hvorfor sædkvalitet i ungdomsårene hænger sammen med helbredsforholdene senere i livet.

Årsager og hvad vi kan gøre

Ændringerne i både sædkvalitet og forekomst af testikelkræft er sket over en så kort årrække, at årsagerne skal søges i vores miljø eller livsstil. Testiklerne udvikles i fostertilværelsen, hvor deres maksimale potentiale bestemmes. Hvis udviklingen forstyrres, vil det påvirke deres funktion i voksentilværelsen og risikoen for testikelkræft.

Man taler om, at sædkvalitetsproblemerne basalt set er et symptom på ’testikulær dysgenese’. Vores livsstil som voksne kan også påvirke testiklerne og sædkvaliteten yderligere i nedadgående retning.

Der findes mange råd til mænd om, hvordan de kan forbedre deres sædkvalitet ved at tage forskellige tilskud. Desværre er evidensen for, at de virker mere end sparsom. De fleste undersøgelser, der på en ordenligt videnskabelig basis har undersøgt livsstilsfaktorer, er associationsstudier.

Det betyder, at man ikke med sikkerhed kan konkludere, om der er en årsagssammenhæng. Man kan dog godt tillade sig at rådgive ud fra disse studier, fordi sammenhængene lægger op til at tilråde en generelt sund livsstil: Undgå rygning, stort alkoholforbrug, overvægt og stress. Vær aktiv, og sørg for at få moderat motion, forsøg at få tilstrækkelig god søvn, og forsøg at reducere brugen af kemikalier i dagligdagen.

Rygning under graviditeten nedsætter sædkvaliteten

Forstyrrelsen af testiklernes udvikling i fostertilværelsen skyldes formentlig en kombination af især de miljøfaktorer, den gravide kvinde udsættes for, og så hendes egen livsstil. Der er rigtig god evidens for, at kvinders rygning under graviditeten reducerer sønnernes kommende sædkvalitet.

Et oplagt råd til kvinder, der vil være gravide eller er gravide, er derfor at undlade rygning. Kvinders rygning under graviditeten kan dog ikke forklare den store forekomst af mænd med nedsat sædkvalitet.

Forskning i hormonforstyrrende stoffer tyder på, at de kemikalier, vi omgiver os med, er de væsentligste årsager. For kvinderne gælder det derfor om at forsøge at reducere deres udsættelse for kemikalier.

Det kan f.eks. gøres ved at købe svanemærkede produkter. Mange af kemikalierne er dog så vidt udbredte, at den enkelte har svært ved at undgå at blive udsat for dem.

Kemikaliecocktail kan være udslagsgivende

Vi omgiver os med mange forskellige kemikalier. Mange af dem er måske harmløse, mens andre har en så yderst beskeden effekt enkeltvis, at den kan være svær at detektere.

Effekten af det enkelte stof træder måske først frem, når det forekommer sammen med andre stoffer, som måske også har en næsten umålelig effekt. Effekterne af enkelte stoffer er svære at undersøge i mennesker.

Det lader sig lettere gøre i dyrestudier, hvor de er beskrevet som ’low-dose-mixture effects’. I dyrestudierne fandt man ingen effekt, når gravide mus eller rotter blev udsat for stofferne enkeltvis. Når dyrene blev udsat for stofferne på én gang, fik deres hanlige afkom testikelproblemer.

Testiklerne var ikke dannet ordentligt, og vævsprøver viste testikulær dysgenese i et mønster, der minder om det, man også kan se hos mænd med nedsat sædkvalitet.

Stadig masser af ubesvarede spørgsmål

Den dårlige sædkvalitet er bekymrende. Den medfører et stort behov for fertilitetsbehandling og kan være et tegn på et dårligt helbred generelt. Det er en belastning for de enkelte mænd, deres partnere og for samfundet.

Vi ved endnu alt for lidt om, hvad man konkret skal gøre for at imødegå problemerne. Vi har brug for at vide mere om betydningen af livsstilsfaktorer. Først og fremmest har vi dog brug for mere viden om miljøfaktorer, der kan påvirke os, fordi de ser ud til at være meget afgørende for testiklernes udvikling i fostertilværelsen og dermed for den endelige testikelfunktion og måske også det generelle helbred.

Vi er ikke i tvivl om, at det vil være muligt at reducere problemerne. Hvis man kan identificere de faktorer, der skader testikler, vil det kunne lede til forebyggelse og reduktion af antallet af mænd med dårlig sædkvalitet. En positiv sidegevinst vil formentlig være, at mændenes generelle sundhedstilstand også forbedres.