Er sæd en god rynkecreme?

Mange er klar til at betale store summer for at holde deres hud ung og smuk.

Men måske behøver du slet ikke kigge dig langt omkring for at finde en naturlig og billig creme.

En af vores læsere har nemlig fået at vide, at mænds sæd kan gøre tricket.

»Forleden var jeg til fest, og snakken faldt på lidt af hvert. Jeg fik fortalt, at det er videnskabeligt bevist, at sæd er godt for huden, hvis man smører sig ind i det, men jeg kan faktisk ikke umiddelbart finde nogle dokumenterede forklaringer. Meget er ‘BT-snak’ og den slags, som jeg ikke videre stoler på. Er det sundt at bruge sæd som creme – og får man i øvrigt mere ud af det end at bruge almindelig creme?« spørger vores læser Louise Birkemose i en mail til Spørg Videnskaben.

Vi har givet det gode spørgsmål videre til professor og hudekspert, Robert Gniadecki.

»At bruge sæd som medicin – både udvendigt, men sandelig også som kosttilskud – har været praktiseret gennem årtier. Sæd indeholder små mængder af antioxidanter, for eksempel C-vitamin, men der er endnu ingen evidens for, at sæd skulle have en gavnlig virkning på huden,« siger Robert Gniadecki, klinisk professor i dermatologi ved Sundhedsfagligt Fakultet på Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital.

Det skal lige nævnes, inden du går ud og indsamler egen evidens, at nogle kvinder faktisk ikke kan tåle at få sæd på huden og får en allergisk reaktion af det. Men det vender vi tilbage til senere i artiklen.

Der mangler forskning på området

I en artikel på BT’s hjemmeside kan man ellers læse, at den norske forsker Erik Løvaan har fundet ud af, at sæd indeholder et særligt antioxidant, spermin (se faktaboks), der giver huden fugt.

Den norske forsker har endda taget patent på at bruge spermin i hudprodukter, fiskeolie og madprodukter og har efterfølgende selv lanceret en antirynke-creme med spermin, der sælges til 900 norske kroner. Men ved nærmere granskning af forskningen bag dette produkt, er professor i biofysik Luis Bagatolli ikke imponeret.

»De norske forskeres undersøgelse viser, at spermin har en antioxiderende og antiinflammatorisk [betændelsesreducerende, red.] virkning, når det befinder sig i reagensglas. Men de kigger ikke på levende celler i et biologisk system, så de kan slet ikke forvente, at stoffet også vil have denne virkning på huden,« siger Luis Bagatolli, der er professor på Institut for Biokemi og Molekylærbiologi ved Syddansk Universitet.

»Der er endnu ikke lavet nogle undersøgelser, der tester spermins virkning på huden. Derfor ved vi ikke om sæd eller spermin har den ønskede virkning, men jeg er ret skeptisk, da det generelt er meget svært for stoffer at trænge gennem hudens barriere og ind i cellerne. Det er de færreste af disse antioxidanter, som har vist sig at have en virkning.«

Sæd forebygger heller ikke rynker

Antioxidanter kan være sunde for kroppen og muligvis forebygge aldring af huden, fordi de har potentiale til at mindske skader på cellerne. Det er skader, der blandt andet opstår ved iltning eller via Solens stråler. Men det er altså ikke sikkert ud fra den norske undersøgelse, at spermin vil have denne effekt, når det påføres huden.

»Der er en lang liste af stoffer, der har antioxiderende og antiinflammatoriske egenskaber i reagensglas, men ikke ved anvendelse på levende celler som eksempel huden. Derfor er jeg skeptisk,« siger Luis Bagatolli.

Heller ikke Robert Gniadecki mener, at man kan konkludere noget om spermins virkning på huden ud fra den norske undersøgelse.

»Stoffet kan potentielt have en positiv virkning på aldring af huden og muligvis også mindske inflammatoriske hudlidelser, men undersøgelsen giver ikke tilstrækkelig evidens for det. Og da der ikke er andre undersøgelser, der tester dette, så vi ved altså ikke, om sæd og spermin vil have den ønskede virkning,« siger Robert Gniadecki.

De fleste rynkecremer virker ikke

Rynker opstår, når bindevævet mellem hudcellerne bliver mindre elastisk. En effektiv rynkecreme skal gå ind og opbygge nyt bindevæv, men det sker sjældent, vurderer Luis Bagatolli.

»De fleste rynkecremer har ikke en dokumenteret virkning. Problemet er, at disse umiddelbart virksomme stoffer går i stykker, når de rammer hudens barriere, og bevarer ikke deres positive egenskaber ned i den dybere liggende hud, hvor de helst skal virke,« siger Luis Bagatolli.

LÆS OGSÅ: Hudcremers liposomer virker ikke

Blandt andet cremer, som indeholder antioxidanterne vitamin C eller vitamin E, har ikke en dokumenteret effekt på rynker. Men A-vitaminsyrepræparater lader dog til at kunne have en effekt ved at opbygge nyt bindevæv og fjerne fine rynker.

Disse præparater er dog receptpligtige og for at opnå en effekt skal man behandle huden dagligt mindst tre til fire måneder. Behandlingen er dog ikke uden bivirkninger og mange får hudirritation i starten af behandlingen.

Sæd på egen krop

Selvom det altså ikke er videnskabeligt bevist, at sæd kan bremse hudens aldring, så er det altså ikke udelukket, at sæd kan have en positiv virkning.

Men inden man beslutter sig for at eksperimentere på egen hud, skal man dog lige passe på, advarer Robert Gniadecki.

»Sæd kan indeholde sygdomsfremkaldende elementer, såsom human papillomvirus eller HIV, og man kan derfor risikere at blive smittet, hvis man smører sig ind i sæd. Der er også risiko for, at overdreven brug af sæd som ansigtsmaske gør vedkommende allergisk, især hvis personen i forvejen har astma-eksem,« siger Robert Gniadecki.

Samtidig er nogle få kvinder faktisk også allergiske over for nogle af de proteiner, der findes i nogle mænds sæd, og kan få allergiske reaktioner som rødme og kløe både udvendig og indvendig af det. Det er dog meget få kvinder, der reagerer sådan, og de kan træne deres kroppe til at tolerere proteinerne i mandens sæd i højere grad ved at udsætte deres kroppe for det jævnligt.

LÆS OGSÅ: Allergier, du helst vil undgå

Vi takker professorerne Luis Bagatolli og Robert Gniadecki for deres sædelige ekspertise og bidrag. Og sender Louise Birkemose, som tak for det gode spørgsmål, en Spørg Videnskaben T-shirt.

Skulle du selv ligge inde med et spørgsmål, du gerne vil have videnskaben til at besvare, så skriv en mail til sv@videnskab.dk med spørgsmålet.