Fugleperspektiv, frøperspektiv eller haletudseperspektiv.
Billederne i det videnskabelige tidsskrift Royal Society’s fotokonkurrence viser vores verden fra alle mulige vinkler. Men dommerne var særligt begejstrede for billedet af den belgiske biolog Bert Willaert.
Han har formået at komme under overfladen på en lille, krystalklar kanal i Belgien, hvor en gruppe haletudser holdt til. På den måde har han fanget, hvordan verden ses fra en haletudses perspektiv. Det har han gjort med en særlig grund:
»For at bevare artsrigdommen på Jorden, tror jeg, at det er særligt vigtigt at gøre opmærksom på det smukke i disse ordinære øjebikke i vores omgivelser. Det inkluderer vores egne baghaver. Jeg tror, at mennesker kun vil bevare ting, hvis de ved, at de eksisterer - og hvor tit vil folk lige stikke hovedet ned i deres egen sø i haven?« siger Bert Willaert til Livescience.com.
Billedet af haletudserne blev ifølge en af dommerne valgt som den overordnede vinder, fordi det giver et unikt indblik i, hvordan livet er som haletudse. Du kan se alle vinderbillederne i galleriet øverst i artiklen.
»Vi misser halvdelen af økosystemet«
Det videnskabelige tidsskrift har ifølge Livescience.com altid gjort stor brug af billeder og illustrationer, fordi de af den simple grund kan fortælle meget mere end ord.
»Billedet af haletudserne er virkelig slående, fordi de repræsenterer den anden halvdel af økosystemet - den halvdel, som vi som regel misser, når vi kigger ned i gruppe haletudser. Det er den del, som i er haletudsens perspektiv,« siger Alex Badyaev, der er naturfotograf og en af dommerne i konkurrencen, til Livescience.com.
Royal Society har modtaget over 1.000 billeder til deres fotokonkurrence, og vinderbillederne bliver udstillet 26. november hos Royal Society.
Du kan læse mere dybdegående om de enkelte billeder på Royal Society's flickr-konto.
»Da jeg var tæt nok på til at kunne tage et billede, satte han hånden under sit hoved, som om han lod sig fortabe i tanker,« skriver fotograf David Gaglio om sit billede til konkurrencen. (Foto: Davide Gaglio, Sydafrika)
Billedet af haletudserne vandt i sin kategori - Ecology and Environmental Science - og i hele konkurrencen. (Foto: Bert Willaert, Belgien)
Mennesker har regntøj, vandbregner har knurhår. Billedet viser bittesmå hår, som kan sammenlignes med knurhår, der kan beskytte vandbregnen af arten Salvinia molesta fra at drukne, når de i tide og utide står under vand. Billedet vandt i kategorien Evolutionary Biology. (Foto: Ulrike Bauer, England)
Capuchin-aben bruger sten til at smadre forskellige slags nødder i sin jagt på føde. De store han-aber på 4,5 kg kan løfte sten på 3,5 kg. (Foto: Luca Antonio Marino, Italien)
Fiskene forsøger at holde en pæn afstand til den storttippede revhaj. Billedet vandt i kategorien Behaviour. (Foto: Claudia Pogoreutz, Tyskland)
Den caribiske hjernekoral kan tage mange former, når den spreder sig på bunden af havet. (Foto: Evan D'Alessandro, USA)
Slangen her er af arten Bitis peringueyi og er vildt god til at gemme sig i ørkensandet. Dens øjne er strategisk placeret oven på hovedet, så den bedre kan se, om der kommer et bytte forbi. (Foto: Fabio Pupin, Italien)
Karpelusen (Argulus sp.) er et specialiseret krebsdyr, der angriber fisks hud. Den reproducerer sig hurtigt, og skaderne efter dens
blodsugning og bid kan svække fiskene og gøre dem syge. Karpelus
findes stort set i alle ferske vande, hvor der lever fisk, men kendes
ikke af mange andre end forskere og lystfiskere. (Foto: Steve Gschmeissner, England)
Når parringssæsonen går i gang på Kanarieøerne får denne fugl af arten Chlamydotis undulata travlt med at vise sin fjerdragt frem for damerne. (Foto: Jose Juan Hernandez Martinez)
»Inden for et par minutter satte gruppen af gorillaer sig ned for at spise bark og kiggede ud over landbruget - som om de overvejede menneskenes tilstedeværelse lige ved siden af gorillaernes levested.« (Foto: Martha M. Robbins, Tyskland)
