Edderkopper kamuflerer sig i 'lorte-outfit'

I naturen kan man ikke være for kreativ med overlevelses-taktikken. Edderkoppen har en sølvfarvet krop og rundt om sig danner den en hvid ‘dekorativ’, skiveformet silkeplade. Både størrelsen, formen og farverne ligner mindre en sprød, snack af en edderkop og mere en stor klat fulge-hømhøm.

Et nyt videnskabeligt studie viser, at hvepsene, forståeligt nok, holder sig langt væk fra disse lækkerier.

Inviteret til en naturlig maskerade

Mange dyr bruger det at maskere sig til både at holde sig skjult fra fjender og til at tiltrække bytte.

Det kan være en farlig taktik, da man risikerer at tiltrække uønsket opmærksomhed, men det kan også virke beskyttende – som i edderkoppens tilfælde. ‘Maskerade’-fænomenet går ud på, at et dyrs kropsfarve og/eller form efterligner en livløs genstand.

Edderkopper er ualmindeligt kunstneriske, når det gælder denne form for udklædning; udover deres farverige kroppe og spind of silke, bruger de det diverse ‘skrald’, som de kan få deres otte ben i nærheden af, for eksempel planteefterladenskaber eller deres byttedyrs kadaver.

Ligner det en lort?

Forskerholdet fra National Chung-Hsin Universitet i Taiwan har foretaget gentagne forsøg med edderkopper, hvepse og fuglelort og har derefter sammenlignet og analyseret edderkoppernes fremtoning med rigtige fuglelorte i det naturlige habitat.

Analysen viste, at edderkop og lort ligner hinanden lidt for godt. I forsøg med hvepsene så forskerne, at de små insekter i langt højere grad angreb de edderkopper, som forskerne på forhånd havde farvet med sort carbon pulver eller blæk, end dem som havde deres almindelige ‘lorte’ farver.

Annonce:

Der er brug for flere edderkop-studier

Selvom denne forklaring er den mest sandsynlige, så foreslår forskerne flere forsøg på området, da der kan være alternative forklaringer på edderkoppernes ‘maskerade’.

»Nogle bolas-edderkopper og krabbe-edderkopper er blevet set placere silke omkring sig, mens de sidder på blade. Der er flere forskere, der mener, at denne opførsel kan være en slags ‘fuglelort maskerade’« har dr. Min Tso, som har stået i spidsen for det nye studie, udtalt til Livescience. Forskeren mener dog, at der skal mere forskning til, før vi med sikkerhed kan sige, at det er et gennemgående fænomen.