Forskere: Diabetes-test fanger langt fra alle

I dag er den nemmeste og billigste måde at teste for diabetes på med en såkaldt HbA1c-test.

Men metoden har sine svagheder: Den er skræddersyet til et vestligt menneskes fysiologi og virker derfor ikke altid korrekt i u-lande, fortæller flere diabetesforskere.

Derfor virker HbA1c-testen ikke nødvendigvis helt så godt i andre dele af verden, fortæller den danske forsker Søren Brage fra University of Cambridge:

»I hvertfald ikke sådan, som vi fortolker resultaterne nu.«

Sammen med lektor Dirk Lund Christensen fra Københavns Universitet vil han derfor udvikle en bedre metode til at analysere resultaterne fra HbA1c-testen.

Mere præcise test-metoder vil afsløre, om diabetes er et større problem i verden, end vi tror. Det gælder også for Danmark.

»Når vi ikke kender omfanget af problemet, er det svært at komme det til livs. Diabetes er et alvorligt, verdensomspændende problem, som påvirker os alle,« siger Dirk Lund Christensen.

Forskerne må tilbage til tegnebrættet

Det har taget 10 år at få HbA1c-testen accepteret, men det er altså ikke ensbetydende med, at den er færdigudviklet. Langtfra.

Fejlkilderne ved HbA1c-testen gør nemlig, at man ikke kan vide, hvor stort diabetesproblemet i verden rent faktisk er.

The International Diabetes Federation (IDF) estimerer, at næsten halvdelen af verdens diabetikere ikke ved, at de er syge.

»I Afrika kan man have diabetes i 10 år, og det er først, når man har symptomer, som nedsat syn, nyrebesvær og sår på fødderne, som følge af alvorlige nerveskader, at det opdages,« fortæller Søren Brage.

Blodsukker afslører sygdom

Fejldiagnoser er mest almindelige i de befolkninger, hvor de røde blodceller i menneskenes blod ikke har den samme levetid som et vestligt menneske.

Den vestligt-orienterede HbA1c-test måler på de røde blodceller ud fra en præmis om, at en blodcelle lever i omkring tre måneder, som den typisk gør hos en velnæret, vestlig person uden kroniske infektioner. Testen tæller, hvor mange af cellerne som har sukker klistret på sig.

Den procentdel reflekterer det gennemsnitlige sukkerindhold i blodet over længere tid, men hvis for eksempel udskiftningen af blodceller sker hurtigere end de typiske tre måneder, har et givent testresultat en anden betydning.

Når cellen har en anderledes levealder end forventet, vil den ikke have »lagret så længe i blodsukkeret,« siger Dirk Lund Christensen.

»Hvis en blodcelle får et sukker-bombardement i tre måneder, er den mere 'sukkerinficeret' end celler med kortere levetid.«

Når mennesker med en anden type blod eller blodmangel testes, vil resultatet være negativt, selvom de rent faktisk har diabetes og har brug for behandlinger.

Mystisk blod og underernæring

I HbA1c-testen undersøger man, hvor stor en sukkermængde der er klistret fast til blodets hæmoglobin. Ved at måle denne mængde sukker vurdererer man, om personen er diabetiker.

Der er to forhold, som kan kompromittere HbA1c test-resultatet:

For det første virker testen dårligt på mennesker med blodmangel som følge af fejlernæring – typisk mangel på jern, B12 vitamin eller folinsyre.

Når man har blodmangel, har man ikke den mængde af røde blodlegemer, som man bør have, og HbA1c, der blandt andet opgives som et procenttal, giver ikke det rette billede af blodsukkerforekomsten, fortæller Dirk Lund Christensen.

For det andet findes der genetiske varianter af blod i forskellige folkefærd. For eksempel findes den arvelige variant 'seglcelle anæmi', som blandt andet gør, at blodcellerne er formet som små sejl. Forskerne fortæller, at det er en genetisk variant, som er opstået for at beskytte mod malaria.

Varianten findes i mindre grad i Europa, fordi malariamyg ikke truer vores dagligdag. Derfor er der hellere ikke taget højde for varianten og mange andre varianter, såsom ’thalassæmi’, da man skabte diabetes-testen.

Mennesker med seglcelle anæmi er bedre beskyttet mod malaria på grund af cellernes korte levealder, men dette gør også, at »når vi så tester disse mennesker med HbA1c-metoden, får vi et forkert svar,« siger Dirk Lund Christensen.

En ny algoritme i ærmet?

Dirk Lund Christen og Søren Brage er stadig på et tidligt stadie i deres arbejde og vil derfor ikke afsløre for meget for tidligt, dog fortæller de, at de har gode ideer i ærmet, som det kun kan gå for langsomt med at få udviklet og afprøvet.


»Vi vil udvikle nogle algoritmer, som kan bruges til en beregning af den ‘sande’ blodsukkerværdi for individer med jernmangel-anæmi og/eller en type af hæmoglominopati,« fortæller Dirk Lund Christensen.

Diabetes professor og dekan ved Aarhus Universitet, Allan Flyvbjerg, er dog skeptisk over for muligheden for at udvikle en universel test:

»Jeg tror ikke på, at man kan finde en test, som virker for alle. Men hvis de har et eller andet i ærmet, så vil vi råbe hurra«, siger han.