Migræne er en kompleks neurologisk forstyrrelse i hjernen, som langt fra er nem at behandle.
Den mest typiske forebyggende medicin til migræne er epilepsi-medicin, betablokkere og indsprøjtning med botox i hjernens nerver. Ingen af disse mediciner er skabt til migræne, og mange af dem har flere ubehagelige bivirkninger.
Forskerne arbejder derfor intensivt på at skabe bedre og mere målrettede forebyggende behandlingstilbud til de sværest ramte migrænepatienter. Apparatet Cefaly er det nyeste skud på stammen.
Producenterne siger, at Cefaly ingen bivirkninger har, og at det kan bruges såvel forebyggende som til akut behandling af migræne og hovedpine.
Det lyder næsten for godt til at være sandt, og derfor har Videnskab.dk talt med migræneforskere under den internationale konference 'European Headache and Migraine Trust' i København om den nye behandlingsform.
Her kan du læse, hvad forskerne svarede.
Neuronmodulation er stadig et nyt forskningsområde
Det ser ud til, at behandlingen virker for nogle migrænikere, fortæller neurologen Delphine Magis, som forsker i hovedpine ved Liege University i Belgien.
\ Fakta
Neuromodulation bruges allerede til behandlingen af en række medicinske lidelser. For eksempel i behandlingen af fysiurgiske sygdomme og til behandling af fantomsmerter, hvor apparatet sættes på stumpen, hvorefter strøm sendes ind i følenerven. Strømmen får følenerven til at tro, at der alligevel ikke er noget, den skal have ondt i. Kilde: Læge Arne Eike
Forskerne ved dog meget lidt om, hvad Cefaly faktisk gør i hjernen.
Teknologien i apparatet Cefaly er en del af et større forskningsområde, som kaldes neuronmodulation.
»Selvom det er en kendt behandlingsform, så er det stadig et nyt forskningsområde. Studierne af mekanismerne bag neuronmodulation er kun begyndt for få år siden, og derfor er der mange ting, som vi endnu ikke ved,« siger Delphine Magis.
»Måske regulerer behandlingen smertekontrolcentret i hjernen, men vi ved det faktisk ikke præcist.«
Delphine Magis er selv gået igang med at forske i, præcis hvordan Cefaly og andre neuronmodulations-apparater påvirker hjernen hos migrænepatienter.
»Vi forsøger i øjeblikket at finde ud af, hvordan neuronstimulation påvirker de perifere nerver. I forsøgene bruger vi neuroradiologi, det vil sige PET-skanninger af hjernen, før og efter behandling,« fortæller hun.
Neuronmodulation: Manipulation af hjernens nerver
Delphine Magis har forsket i migræne i 15 år, hvor hun har kørt forsøg med mange antimigræne-apparater.
Teknologien i Cefaly bygger på et gammelt, kendt princip om nervestimulation, som forskerne kalder neuronmodulation.
Neuronmodulation handler om at ændre funktionen af en neurologisk sti. Det betyder, at aktiviteten af nerverne i hjernen enten forstærkes eller formindskes.
Cefaly gør dette ved at sende små elektriske impulser ind i panden for at stimulere de nerver, som associeres med migræne.
Man har en ide om, at migræne opstår i den store ansigtsnerves første gren. Den hedder trigeminusnerven og er den femte kranienerve, vi har, fortæller læge Arne M. Eike, som repræsenterer Cefaly i Danmark, og som også var tilstede på konferencen.
Fri for medicin?
Neurologen og professor Peter Goadsby ved Kings College Hospital og direktør for IHR/Welsome Trust Clinical Research Facility i London har ikke været direkte involveret i forsøg med Cefaly, men hans erfaring er, at Cefaly har en »beskeden virkning.«
»Med en smule mere erfaring vil vi vide mere,« siger han og tilføjer: »Det er en super udvikling for de mennesker, som ikke vil kaste sig ud i piller lige med det samme, men ingen behandling er perfekt.«
Forebyggende migrænemedicin er typisk betablokkere eller epilepsimedicin, som skal tages i en længere periode.
Det er en super udvikling for de mennesker, som ikke vil kaste sig ud i piller lige med det samme, men ingen behandling er perfekt
Peter Goadsby
Dagligt medicinindtag kan være særligt problematisk for gravide, og derfor mener Cefalys repræsentant Arne Eike, at det er et godt alternativ.
Alle migrænepatienter er forskellige
Delphine Magis kan berette, at 40 procent af patienter oplever en halvering af deres migræneanfald med forebyggende behandling med Cefaly. Disse resultater, fortæller hun, ligner dem, som man opnår med forebyggende medicinsk behandling.
»Det er signifikante resultater. Fordelen er, at der ikke er nogle bivirkninger, ud over at der er nogle mennesker, som ikke tåler den prikkende følelse, paræstesien, som skabes af højfrekvens-elektriciteten, der genereres af apparatet. For nogle føles det, som om myrer bevæger sig hen over huden,« siger Delphine Magis.
Peter Goadsby understreger, at migræne er et uhyre komplekst syndrom, som er svært at afhjælpe.
Hovedpinebehandling afhænger i høj grad af, hvem den individuelle person er, og hvilke type hovedpine der er tale om. Der er ingen enkel løsning eller ét vidundermiddel, som virker for alle.
»Man kan ikke forvente, at en behandlingsform vil virke for alle. Det er derfor vigtigt at have et bredt udvalg af behandlingsmuligheder,« slutter professoren.
