Dolly 20 år senere – kloning afløst af CRISPR og stamceller

5. juli 1996 blev lammet, Dolly, født i Skotland ved Roslin Instituttet, som det første pattedyr klonet fra en voksen celle.

Syv måneder senere – mandag 24. februar 1997 – brød en mediestorm løs, da den britiske avis, The Observer, bragte nyheden, få dage før den skulle offentliggøres i en videnskabelig artikel.

Dolly var en skelsættende videnskabelig bedrift, men mediestormen handlede ikke om fårets fødsel. Den handlede om os selv:

For når videnskabsmændene kunne skabe en fuldstændig kopi – en klon – af et får, hvornår ville de så ikke skabe kloner af mennesker?

Kunne man klone Einstein, Mozart og Hitler, eller kunne forældre få børn tilbage, som de tragisk havde mistet?

Mange var bekymrede over, om forskere nu ville til at lege Gud.

»Dolly satte debatten om kloning på dagsordenen og betød, at vi fik regulering på området,« siger etiker og professor Thomas Ploug ved Aalborg Universitet.

Dolly rystede biologien

I dag, 20 år senere, er kloning næsten glemt i offentligheden og blevet en niche i forskningsverdenen.

Videnskabeligt har Dolly dog sat et kæmpe aftryk på det biologiske landskab frem til i dag.

»Dolly rystede biologien, for den viste, at noget, der stod på en af de første sider i lærebogen om biologi, ikke var sådan alligevel,« siger professor Henrik Callesen på Forskningscenter Foulum ved Aarhus Universitet, som bl.a. har klonet grise med samme teknik som Dolly.

Den skelsættende videnskabelige bedrift med Dolly bestod i at skabe et levende får fra en fuldt specialiseret celle af et voksent får.

Mange mente dengang, at hele processen fra æg til voksent individ var en envejsproces, og at cellerne sågar skilte sig af med de dele af arvematerialet, som de ikke havde brug for i deres færdige funktion som f.eks. yvercelle.

Med Dolly smeltede forskerne ved Roslin Instituttet kromosomerne fra en yvercelle sammen med en ægcelle, hvis egne kromosomer var fjernet, og derpå implanterede de ægget i en rugemor.

Dermed viste fødslen af Dolly, at man så at sige kan skrue tiden tilbage for en voksen celle og lade den starte helt forfra som et befrugtet æg, der deler sig, udvikles og bliver født på ny.

»Det viste helt tydeligt, at der sker noget i det miljø, der er i ægget, som betyder, at fuldt specialiserede celler nulstilles eller reprogrammeres. Vi ved, at der er kemiske modifikationer af arvematerialet, når celler blive specialiserede, og at det skulle forsvinde igen i ægget, var meget overraskende,« siger professor Jacob Giehm Mikkelsen, der forsker i genterapi ved Aarhus Universitet.

Forskningen gav et helt nyt fokus på, hvad celler kan, og sammen med tre andre gennembrud har Dolly sat en dagsorden for den biomedicinske forskning, der fortsætter den dag i dag.

Stamceller skal være menneskeligt reservelager

Dolly fik forskere over hele verden til at tænke mere over, hvad der kunne være de ‘magiske’ ingredienser i ægget.

Den japanske stamcelleforsker og nobelprisvinder fra 2012, Shinya Yamanaka, var en af de forskere, der blev ansporet af Dolly.

Han blev overbevist om, at det måtte være muligt at skubbe voksne hud- og blodceller tilbage til en fosterlignende tilstand.

Sammen med kolleger satte han jagten ind, og i 2006 lykkedes det at finde en kombination af vækstfaktorer og hormoner, der kunne inducere fostertilstanden i hudceller.

Det gennembrud fik han nobelprisen for, og siden er teknikken forfinet endnu mere med målet om at skabe en sundhedsvidenskabelig revolution:

Med teknikken vil man kunne forvandle hudceller til personlige reservedelslager.

Den vision trækker et spor tilbage til Dolly, hvor man diskuterede den såkaldte terapeutiske kloning.

Her forestillede man sig at klone en hudcelle fra en patient og skabe et embryon, hvis stamceller i princippet kunne anspores til at erstatte celler, der var gået til grunde.

Med de inducerede stamceller slap man uden om terapeutisk klonings etiske dilemma om at skabe et embryon – et potentielt menneske – for derefter at destruere det.

Siden har vejen med de inducerede stamceller dog vist sig mere udfordrende end antaget og er ligesom terapeutisk kloning lagt på hylden.

Stamcelleterapi influerede kortlægningen af vores genom

Men ideen om stamcelleterapi er i høj grad stadig i live og kraftigt influeret af det måske mest skelsættende gennembrud siden Dolly:

Kortlægningen af det menneskelige genom.

Ligesom kloning og stamceller spiller genomet ind i den genetiske biologiske forståelse af os selv og grundlaget for mange sygdomme.

I dag kortlægger forskerne tusindvis af genomer fra individuelle mennesker, der giver indblik i betydningen af små varianter i generne for forskellige træk, inklusiv tilbøjeligheden til at udvikle sygdomme.

Med den viden er forskerne godt i gang med at udvikle stamcellebehandlinger, hvor man udtager stamceller fra knoglemarven og laver genetiske ændringer, inden man sætter stamcellerne tilbage i patienten.

Dermed kan man behandle forskellige blodsygdomme, f.eks. immundefekter.

CRISPR kan rette menneskehedens arvemateriale

Det tredje store gennembrud er udviklingen af en helt ny og allerede meget omtalt metode til at redigere i vores arvemateriale kaldet CRISPR-Cas9.

Metoden giver forskerne en hurtig og enkel måde at skrive og rette i koden for vores gener, så man kan fjerne genetiske fejl.

Kinesiske forskere har for nyligt vist, at det er muligt at rette i menneskelige embryoner og f.eks. skrive en arvelig sygdom ud af arvematerialet eller skabe immunitet mod HIV.menneskeheden,« siger Thomas Ploug.

Men ligesom med kloningen af Dolly har de kinesiske CRISPR-embryoner ført til en ophedet, global debat om det etisk forsvarlige i at manipulere med menneskets arvemasse.

De kinesiske eksperimenter viser nemlig, at CRISPR ikke bare kan ændre generne i det enkelte individ, men også i alle individets kommende børn og de efterfølgende generationer.

CRISPR indeholder en glidebaneproblematik

CRISPR har derfor skabt en debat om, hvorvidt mennesket så at sige bør holde sig fra at ’lege Gud’ med arvemassen for alle fremtidige generationer.

»Der er ikke tvivl om, at man sagtens kan forestille sig anvendelser med CRISPR, som er entydigt gode og til gavn for mennesket og

»Men der er en glidebaneproblematik med at skelne mellem grænsen mellem sygdomsbehandling og så noget, som er mere optimering af mennesket,« tilføjer han.

Sammenlignet med debatten om Dolly er det ikke så entydigt, at CRISPR-genmanipulerede mennesker er noget, man skal undgå, som kloning af mennesker var for 20 år siden.

»Med CRISPR er der er ikke så store risici længere, og anvendelsen bliver meget mere fokuseret. Hvis vi kan minimere de sikkerhedsrisiko, der er, tror jeg, at det bliver svært at begrænse den her teknologi, fordi den har så stort et sundhedsmæssigt potentiale,« siger Thomas Ploug.

Genetisk manipulerede mennesker bliver virkelighed

Skal forskerne se 20 år frem i tiden, tror de, at genetiske manipulerede mennesker bliver en realitet.

»Ja, det vil jeg helt sikkert sige, og jeg tror ikke, der går 20 år, før vi ser fødslen af det første menneske, som er genetisk modificeret med CRISPR,« siger Thomas Ploug.

Hvor man for 20 år siden entydigt tog afstand fra menneskelig kloning, kan forskerne i dag forestille sig, at der er situationer, hvor CRISPR kan anvendes.

»Hele den her udvikling er et godt eksempel på, hvordan vores etik er med til at regulere teknologiens udvikling,« siger Thomas Ploug.

»Etikere er ikke teknologifjendske eller nogle, der bare vil begrænse udviklingen, men vi vil sørge for, at vi får en etisk forsvarlig udvikling af teknologien. For selvfølgelig skal de her teknologier udvikles og anvendes, men de skal udvikles på den rigtige måde.«