Chokoladefarvede grise født med menneske-gen
Et kuld mørkebrune grise født på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet skal hjælpe læger med at forstå åreforkalkning og er samtidig med til at udvikle kloningsteknikken.

De små chokoladegrise er ikke til at spise. I stedet skal de klonede, transgene grise hjælp læger og forskere med at forstå åreforkalkning og kloningsteknik. (Foto: Jacob Fog Bentzon)

De små chokoladegrise er ikke til at spise. I stedet skal de klonede, transgene grise hjælp læger og forskere med at forstå åreforkalkning og kloningsteknik. (Foto: Jacob Fog Bentzon)

De ligner små chokoladegrise - og de stammer endda oprindeligt fra Mexico, ligesom chokolade gør. Men det nyeste skud på stammen i svinebesætningen på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet er ikke til at spise. De er til for at hjælpe læger med at helbrede mennesker og hjælpe forskere med at videreudvikle og forfine kloningsteknikken.

Kuldet på ni mørkebrune Yucatan grise så dagens lys 24. marts. Udover at de ikke ligner almindelige danske, lyserøde grise, er de også specielle på en helt ny måde: De indeholder det såkaldte PCSK9 D374Y-gen, som er et gen fra mennesker, der kan påvirke kolesterolniveauet og åreforkalkning, hvilket gør dem til transgene grise. At grisene er transgene betyder, at de indeholder et gen fra en anden art - i dette tilfælde mennesket.

Udvikling af kloningsteknik

Yucatan-grisene er også klonede. Det betyder, at der er lavet ens kopier af dem ved hjælp af moderne bioteknologiske metoder, og det er her, at forskere ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet kommer ind i billedet.

»Vi modtager cellemateriale fra læge Jacob Fog Bentzon fra Skejby Sygehus, som forsker i blandt andet åreforkalkning. Materialet består af griseceller, der indeholder det humane gen PCSK9. Når vi modtager cellematerialet, kloner vi cellerne med en teknik, der stadigvæk er under udvikling. Det betyder, at det ikke er rutine endnu. Vores udfordring er at forbedre og forfine teknikken og i det hele taget undersøge, om det er en brugbar teknik, der ikke er for arbejdskrævende i forhold til resultaterne,« siger forskningsprofessor Henrik Callesen fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.

De transgene, klonede celler indsættes i almindelige danske søer på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet af en dyrlæge fra KU Life. Det er samme dyrlæge, der tager smågrisene ud ved kejsersnit knap fire måneder senere.

Der er stor variation i antallet af levendefødte og overlevende grise blandt de klonede kuld, hvad enten de er transgene eller ej.

»Teknikken er en biologisk og teknisk udfordring hele vejen igennem - for både æggene, fostrene og de levendefødte grise. Vi kan først trække vejret roligt nogle dage efter fødslen,« siger Henrik Callesen.

Udvalg af grisemodeller for humane sygdomme

I staldene på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet er der efterhånden en bred vifte af transgene grise indeholdende humane gener for sygdomme. Verdens første klonede, transgene grise med et gen for Alzheimers sygdom kom til verden på fakultetet for to år siden og har nu selv fødte deres egne alzheimergrise.

De klonede, transgene grise er frembragt som led i et større, femårsprojekt, 'Pigs and Health', som støttes af Højteknologifonden og er et samarbejde mellem Danske Slagterier, Dansk Svineproduktion, Danish Meat Production, DTU, KU Life og flere fakulteter på Aarhus Universitet, herunder Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.

Lavet i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.