En cirka fire meter lang haj har netop endt sine dage i stort kar på Statens Naturhistoriske Museum i København.
Karret er fyldt med formalin, og den omtrent 500 kg tunge krabat er blevet konserveret i fuld figur. Normalt får det ikke den store opmærksomhed, når Statens Naturhistoriske Museum tilføjer et nyt dyr til samlingen, men den store fisk er alligevel lykkedes med at ramme både TV, radio og landets aviser.
»Der er ikke så mange mennesker, som ved, at vi har hajer i Danmark. Men vi har faktisk omkring 14 hajarter, som er hjemmehørende i de danske farvande,« fortæller Henrik Carl, som er videnskabelig medarbejder på Statens Naturhistoriske Museum.
Du kan se billeder af de mange hajarter, som lever i Danmark, i galleriet ovenfor.
Brugden er verdens næststørste haj
Den nye beboer på Statens Naturhistoriske Museum blev fanget af en hummerfisker i Kattegat og er en såkaldt brugde – verdens næststørste haj, som kan blive op til 12 meter lang.
»Vi har gemt hele dyret. Så ligger mulighederne åbne for alle typer af forskning senere hen. Brugder er ikke bare nogen, man går ud og henter og undersøger i naturen – de er fredet. Derfor er det en gevinst at kunne gå ned i samlingen og lave undersøgelser af den,« siger Henrik Carl og tilføjer:
»Vi ved i virkeligheden ikke ret meget om brugder, i betragtning af hvor store de er. Der er ret mange uafklarede spørgsmål om dem.«
Nogle af de uafklarede spørgsmål er eksempelvis, hvor hurtigt de vokser, og hvorfor de mister en del af deres gæller – deres gællegitterstave – hver vinter.
»Man mener, at de bare ligger i dvale på bunden om vinteren, men man ved det ikke med sikkerhed. Det kunne godt give mening, fordi der ikke er meget dyreplankton i havet om vinteren, så de har ikke meget at leve af,« fortæller Henrik Carl.
9,6 meter haj fundet i Danmark
Den hidtil største brugde, som er set i Danmark, var 9,6 meter lang, og ifølge Henrik Carl skyllede den i land efter at være blevet skudt til havs i 1941.
»Brugden hører til i Danmark, men det er ikke en haj, vi ser særlig ofte. Den første, der blev set i Danmark, blev fundet i 1923. Fra omkring 1940 til 1970 blev der fanget brugder stort set hvert år, men derefter blev den mere sjælden igen – der kan gå flere år imellem, at den bliver observeret eller fanget. Det er første gang i 10 år, at vi har fået mulighed for at hente en,« fortæller Henrik Carl.
Han fortæller, at de to mest almindelige hajarter i Danmark er pighajen og den småplettede rødhaj.
»De er de to eneste hajarter, vi meget ofte støder på. De andre arter skal man være mere heldig for at finde,« fortæller Henrik Carl.
Men hvis der findes 14 forskellige hajarter i Danmark, skal man så være bange for hajer, når man svømmer i Danmark?
»Jeg synes generelt ikke, man skal være bange for hajer, hvis man svømmer i Danmark. I stedet for at være bekymret, synes jeg, man skal være fascineret af, at vores natur er beriget med hajer. Man dør ikke af at møde dem – der er ikke nogen af de danske hajarter, som har mennesker på menuen,« forklarer Henrik Carl.
Den mest farlige af de hajarter, som hører hjemme i Danmark, er ifølge Henrik Carl grønlandshajen – en sjælden haj, som lever på dybt vand og kan blive op til omkring seks meter lang.
»Grønlandhajen kunne i teorien godt være farlig – det er en kæmpestor og voldsom rovfisk, som sagtens ville kunne tage et menneske. Den spiser både sæler og rensdyr. Men når grønlandshajen er i Danmark, er det som oftest om vinteren, og den lever på dybt vand, hvor man aldrig ville komme i nærheden af den. Jeg har heller aldrig nogensinde hørt om, at der har været nogen former for hajangreb på vores breddegrader. Så nej, man skal ikke være bekymret for hajer i Danmark,« slutter Henrik Carl.
En hummerfisker fangede mandag dette eksemplar af verdens næststørste haj, en brugde. Det skete i Kattegat tæt på Anholt. Hajen sad fast i fiskerens bundgående hummertrawl og kunne ikke sættes fri igen. Den er nu konserveret i formalin. (Foto: Anders Peter Schultz, Statens Naturhistoriske Museum)
Pighajen er en af de mest almindelige hajer i Danmark. Den har to pigge foran rygfinnen, som bruges i selvforsvar. Piggene udskiller en mild nervegift. Sammen med fjæsingen er den derfor en af de få giftige fisk herhjemme. (Foto: NOAA/Wikimedia Commons)
Småplettet rødhaj (Scyliorhinus canicula) er en almindelig bundlevende hajart på vores breddegrader – den bliver cirka 1 meter lang og er helt ufarlig for mennesker. (Foto: Hans Hillewaert)
Stjernehajen lever hovedsagelig af krebsdyr og mindre bundfisk og kan blive op til 130 centimeter. Forekommer spredt i Nordsøen, men er ikke talrig. (Foto: Hans Hillewaert)
Blåhajen har blå ryg og hvid underside og kan blive knap 4 meter lang. Den findes i alle varme have og gæster af og til danske farvande – billedet her er fra Californien. Den er på listen over menneskeædende hajer, men der kendes dog kun få tilfælde af angreb. (Foto: Mark Conlin/NMFS)
Den almindelige rævehaj (Alopias vulpinus) findes i de varmere dele af alle have, og ifølge Gyldendals Encyklopædi landes hajen næsten hvert år i danske havne. Den kan blive op til 6,5 meter og lever af stimefisk og blæksprutter. (Foto: Paul E. Ester)
Ringhajen (Galeus melastomus) er især udbredt langs Vesteuropa og i Middelhavet fra cirka 100 meter til 1200 meters dybde. Hannerne bliver 60 centimeter, og hunnerne 90 centimeter. (Foto: Irvin Kilde)
Sorthajen kan blive op til cirka 60 centimeter og lever af fisk og krebsdyr. På bugen har den små lysorganer, der udsender et grønligt lys. Her er det en sorthaj fanget i Danmark i 2014, som nu står på Statens Naturhistoriske Museum. (Foto: Lise Brix)
Grønlandshajen kan blive op til 6 meter. Billedet her er taget af den danske forsker Julius Nielsen, som i samarbejde med Grønlands Naturinstitut undersøger de store hajer omkring Grønland. (Foto: Julius Nielsen)
Havengle er hajer, men de ligner lidt rokker. Havenglen (Squatina squatina) kan blive op til 2,5 meter og lever normalt i varmere farvende, men mindre eksemplarer fanges af og til i Nordsøen. (Foto: Philippe Guillaume)
Almindelig Trekanthaj (Oxynotus centrina) er almindelig i Atlanten og omkring Australien, men er også fanget i Skagerak. De kan blive op til 150 centimeter og lever på bunden i 100-800 meter dybde. (Tegning: Gervais et Boulart)
Sildehajen var i 1950’erne genstand for et stort fiskeri også fra dansk side, men i dag er hajen fredet i dansk farvand. Den kan blive op til 3 meter lang med en vægt på ca. 200 kg. (Foto: NOAA)
Gråhajen findes spredt i alle have, inklusive Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Den lever på bunden på 40-400 meter og ernærer sig af bundfisk. (Foto: BioPix/allearter.dk)
Glathajen (mustelus mustelus) kan blive op til omkring to meter. Den er flere gange fanget i Kattegat, og i 2013 blev der også fundet et dødt eksemplar i Øresund. (Illustration: Wikimedia Commons)
Brugden, som i mandags blev fanget af en hummerfisker, fragtes til Statens Naturhistoriske Museum. Trods sin størrelse er brugden harmløs for mennesker. Den lever af plankton, som den indtager ved at åbne sit gab og suge vand ind, hvorefter føden bliver filtreret fra, og vandet ledes ud gennem gællerne. (Foto: Anders Peter Schultz, Statens Naturhistoriske Museum)
