Derfor skal du ikke være bange for edderkopper

En skole i Gloucestershire i det vestlige England lukkede i flere dage som følge af en 'invasion af giftige edderkopper'.

Eksperter fastslog, at edderkopperne ikke var aggressive, men skolen blev alligevel lukket, panikken bredte sig, og en del medier var hurtige på aftrækkeren med at kalde dem 'ottebenede monstre'.

På Mallorca i Spanien skabte et tilsyneladende edderkoppebid stor postyr. De sociale medier svømmede over med beskeder og foto af bid.

Selvom sundhedsmyndighederne (Conselleria de Salut) og det førende hospital meldte ud, at der ikke var grund til at slå alarm, og på trods af at eksperterne forsikrede om, at der ikke lever farlige edderkopper på Mallorca, forsatte hele miseren i mange dage på de sociale medier.

Rygter skaber 'edderkoppepanik'

Sådanne nyheder skaber frygt og en følelsesmæssig, ikke-fornuftsbetonet reaktion, som de mest sensationslystne formiddagsblade kæmper en brav kamp for at fremkalde.

Historierne forbliver ikke bare i den lokale eller regionale presse, men bliver formidlet globalt næsten øjeblikkeligt.

Nyhederne har ofte uden grund politiske eller sociale konsekvenser, som kan være omkostningsfulde, for eksempel fordi eleverne i første eksempel ikke kunne komme i skole i flere dage eller gennem miljøforurening fra unødvendige pesticidbehandlinger.

Rygterne giver også næring til en global frygt baseret på misinformation: Edderkoppepanik.

I skarp modsætning til det indtryk, vi får af at læse nyhederne, er risikoen forbundet med at blive eksponeret for en edderkop minimal.

Studier i Schweiz estimerer, at den sandsynligheden årligt for at blive bidt af en edderkop er mellem 10 og 100 tilfælde per million indbyggere.

Et andet studie i Australien viser, at kun seks procent af de bekræftede edderkoppebid var af medicinsk betydning.

Den globale spredning af misinformation om edderkopper

Et nyligt studie foretaget af mere end 60 forskere, publiceret i tidsskriftet Current Biology, har undersøgt den globale spredning af misinformation om edderkopper.

Denne kollektive indsats har resulteret i kompilationen af mere end 5.000 nyheder om mødet mellem edderkopper og mennesker publiceret på internettet mellem 2010 og 2020.

Nyhederne blev evalueret i forhold til deres kvalitet (tilstedeværelse eller fravær af fejl) og deres niveau af sensationslyst.

Nyheder indeholder fejl og unøjagtig information

Næsten halvdelen af de analyserede nyheder indeholdt fejl eller unøjagtige oplysninger, som eksempelvis forkert identifikation af den pågældende edderkop.

Visse artikler rapporterer om arter, der ikke engang lever i området, og nogle gange er der ingen sikkerhed for, at biddet overhovedet fandt sted.

I op til 43 procent af tilfældene brugte nyhedshistorierne sensationslystent sprog. Sproget, der blev brugt i nyhederne, var dog mindre opsigtsvækkende, når eksperter i araknologi (det videnskabelige studie af edderkopper og beslægtede dyr, red.) blev konsulteret.

Fejl startede ofte på regionalt niveau, og de nationale og internationale medier fyrede så yderligere op under nyheden.

Ifølge eksperter er det et definerende kendetegn ved moderne misinformation: Forstærkning af små fejl, der understøtter en falsk fortælling. Det er i lige så høj grad til stede i nyheder om edderkopper som i politiske nyheder.

Storbritannien genererer mest misinformation om edderkopper

Sandsynligheden for, at et land er distributør af opsigtsvækkende nyhedshistorier om møder mellem mennesker og edderkopper, var relateret til flere faktorer, blandt andet:.

• Andelen af opsigtsvækkende nyhedshistorier offentliggjort i landet.
• Tilstedeværelsen af edderkopper, der betragtes som dødelige.
• Et stort antal internetbrugere.

Der er flere farlige edderkopper i Australien end i næsten noget andet land, alligevel er nyheder om edderkopper nøjagtige og sjældent følelsesladede.

Ifølge analysen genererer Storbritannien mest misinformation om edderkopper, på trods af at de har meget få farlige giftige edderkoppearter.

Konsekvenserne af den genererede misinformation er ikke mindre signifikante. De forstærker en følelse af offentlig fjendskab over for disse leddyr.

Det fører til det, vi nævner i begyndelsen af artiklen: Afværgelse af deres tilstedeværelse i offentlige eller private rum og brugen af unødvendige pesticidbehandlinger.

Desuden kan det føre til skolelukninger eller konsekvenser for turismen, når der uden grund bliver råbt vagt i gevær.

Associeret med guddommelighed

De første edderkoppelignende repræsentationer er hele 10.000 år gamle. Som følge af deres udbredelse – på alle kontinenter og habitater, såvel som deres biologi og økologi - er de beundret og frygtet i lige grad.

De er ofte blevet associeret med guddommelighed, med kreative kræfter (på grund af deres store frugtbarhed, evne til at producere og væve silke og deres snilde) samt destruktive kræfter (relateret til deres jagtmetoder og tilstedeværelsen af gift).

Alle edderkopper, med undtagelse af Uloboridae-familien, producerer gift, men det er med sjældne undtagelser, ikke noget mennesker mærker til. De bruger giften sammen med silke til at fange eller immobilisere deres bytte.

Kun fire slægter af edderkopper producerer gift af medicinsk interesse (Phoneutria, Loxosceles, Latrodectus og Atrax), og kun fire procent af de kendte arter kan være farlige for mennesker.

Det betyder, at mere end 43.200 arter er harmløse ud af de omkring 45.000 kendte arter.

Edderkopper er nyttedyr

I modsætning til hvad mange tror, gør edderkopperne stor gavn.

For det første bidrager de til klodens samlede biodiversitet som én af de største grupper af hvirvelløse dyr.

Derudover spiller de en væsentlig rolle i afhjælpning af skadedyr som følge af deres status som insektrovdyr, og de er en vigtig del af bio-indikatorerne for den miljømæssige kvalitet.

Det er på tide, at vi tager livet af alle de negative myter om edderkopper og spindere og behandler dem nænsomt og taknemmeligt – for de er én af naturens mange gaver og skatte.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.