Denne fisk er en scorekarl

Forskere fra Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) opdagede noget mærkværdigt, da de var ude at snorkle i det nordvestlige Norge.

Tilfældigvis fik en af forskerne øje på to toplettede kutlingehanner.

De to fisk var i fuld gang med at slås, mens en af fiskene prøvede at beskytte sine æg. De bed hinanden og gjorde deres rygfinner store for at markere magt og status.

Tæt på slåskampen fandt forskeren den rede, som fiskene kæmpede om. I noget søgræs var en fold, hvor forskerne fandt omkring 13.000 æg – mere end dobbelt så mange æg, som der tidligere er registreret hos en toplettet kutling.

»Vi ved, at hver hun lægger mellem 500 og 800 æg. Derfor må denne han altså have lokket mere end 15 til 25 hunner, der alle har lagt æg i den samme fold, til,« siger biolog Trond Amundsen, som står bag fundet, til forskning.no.

Den toplettede kutling er damernes ven

Det er meget normalt for en toplettet kutling at parre sig med flere hunner. Faktisk kommer tre-fire hunner helt af sig selv, hvis først hannen har parret sig med én. Op mod 25 hunner er dog ekstremt.

»Denne han må have været særlig populær hos hunnerne. For med alle de æg har han måttet parre sig næsten uafbrudt i flere dage. Og så formåede han endda at passe på alle æggene også, så det var ikke mærkeligt, at han så lidt slidt ud,« siger Amundsen.

NTNU-forskerne studerer de toplettede kutlinger i et område i Norge kaldet Hitra, og de kender derfor meget til fiskenes adfærd:

»Meget handler om seksuel selektion,« forklarer Amundsen. Hos de fleste dyrearter er det de store og stærke hanner, der får opmærksomheden fra hunnerne.

Seksuel selektion er endnu stærkere end troet

»Det store kuld, vi fandt i Hitra, tyder på, at seksuel selektion er endnu stærkere, end vi hidtil har troet,« siger Amundsen.

Når nogle hanner parrer sig med 20 og andre ingen, så bliver forskellen enorm.

Amundsen påpeger dog, at der skal mere data til, før at der kan drages konklusioner, da der ikke kan tolkes noget om evolution ud fra et enkelt kuld.

Forsker gennem dykkerbriller og med snorkel

Forskerne bruger nu det store kutlingekuld som model. De håber, at de ved at forske nærmere i det talrige dyr, som den toplettede kutling er, kan finde ud af mere om evolution i dyreverdenen.

Meget af forskningen går ud på at ligge i vandoverfladen og kigge på fiskene gennem dykkerbriller og med snorkel. Forskerne kan samtidig notere på en slags tavle, som de kan skrive på under vand.

De har dog også nogle af fiskene i et akvarium på laboratoriet, hvor de kan studere fiskenes adfærd og parring på tæt hold.

Det perfekte dyr til at forske i seksuel selektion

Der bliver både flirtet og startet slåskampe i jalousi under vand. Fiskene bruger deres kropsstørrelse og farvepragt, og der forekommer feje tricks og ren vold for både hanner og hunner.

I begyndelsen af sommeren slås hannerne for at få fat i hunnerne. På denne tid af sommeren gider hunnerne ikke flirte med hannerne.

Men hen mod slutningen af sommeren overtager hunnerne markedet, hvor de må slås for at få en af de få hanner, der endnu ikke er for udmattet af parring og ægpasning.

På denne tid spiller størrelse eller muskelmasse ingen rolle, og der vil typisk være flere hunner om én udmattet han.

»Deres adfærd varierer rigtig meget. Både over tid, fra sted til sted og fra fisk til fisk,« siger Amundsen og forklarer, at det derfor er et perfekt dyr til at forske i seksuel selektion.

Amundsen og kolleger har allerede fået publiceret en række artikler om de toplettede kutliges seksuelle selektion.

Hunnernes udseende spiller også en rolle

Hen mod slutningen af sommeren er hunnernes udseende og adfærd vigtig i fiskenes seksuelle selektion.

Og netop dette er særligt interessant, da det blandt biologer er en uskrevet regel, at det kun er hannernes udseende, der spiller en rolle i dyreriget.

Biologer ser det derfor som et særligt fund, hvis hunner gør noget ud af deres udseende og konkurrerer om hannernes opmærksomhed. Hos de toplettede kutlinge gør begge køn begge dele.

»Hos de toplettede kutlinge sker en total ændring, i det vi kalder selektionsregimet. Fra stærk selektion på hanner tidligt på sæsonen, til stærk selektion på hunner i slutningen,« forklarer Asmundsen.

Forskel på fisk i Skandinavien

Forskerne har både undersøgt fiskene i Sverige og Norge og mener, at deres adfærd kan adskille sig meget, afhængigt af hvor de kommer fra.

Når den samme art kan opføre sig vidt forskelligt, afhængigt af hvor den er, betyder det, at miljøpåvirkningen kan variere meget fra sted til sted.

Forskerne vil nu undersøge, om fiskene også har genetiske forskelle.

Oversat af: Ida Kløvgaard